AT-tema: Ytringsfrihed, benægtelse & hate speech

Fagkombinationer: Historie/samfundsfag/dansk/historie

Mulighed a: dansk + samfundsfag, historie + samfundsfag

Trods omfattende dokumentation og beviser på det modsatte, er der mennesker, som benægter, at visse folkedrab har fundet sted, fx Holocaust. Holocaust-benægtelse er en konspirationsteori, der bygger på forestillingen om en stor jødisk konspiration, der opretholder illusionen om Holocaust. Man kan støde på Holocaust-benægtelse på nettet og i mange andre medier. I nogle lande er benægtelse af Holocaust ulovligt. Det er det ikke i Danmark. Alligevel er der grænser for, hvad man må sige, men hvor går de? Og har de ændret sig igennem historien? Er det i orden at promovere Holocaust-benægtelse eller benægtelse af andre folkedrab i ytringsfrihedens navn? Hvad taler for og imod en lovgivning på området? Til tider kan flere rettigheder kollidere med hinanden, fx når retten til at sige, hvad man vil, støder sammen med retten til ikke at blive udsat for racisme. Hvordan kan man regulere, hvad der skal siges og kommunikeres i det offentlige rum – og skal det overhovedet reguleres? Og hvordan har retten til at ytre sig udviklet sig gennem historien?

Arbejdsspørgsmål

  • Er ytringsfrihed en rettighed, pligt eller privilegium? 
  • Hvad gør man, når ytringsfriheden kolliderer med fx beskyttelse mod racisme? Hvad vægter højest?
  • Er der gode og dårlige måder at forvalte ytringsfriheden på? 
  • Bør ytringsfrihed være ubetinget eller begrænset?
  • Hvilke negative konsekvenser kan vidensdeling af folkedrabsbenægtelse føre til?
  • Hvilken betydning har nettets udbredelse haft for ytringsfrihed og/eller konspirationsteorier som fx Holocaust-benægtelse?

 

Materiale:

Mulighed b: Historie + samfundsfag

Der findes konspirationsteorier om mange større begivenheder i historien – også folkedrab. Nogle konspirationsteorier påstår, at ofrene for folkedrabet selv var ude om det – andre teorier benægter helt, at folkedrabet fandt sted. Hvordan har forskellige konspirationsteorier som fx Holocaust-benægtelse fundet grobund, og hvordan er misinformation blevet udbredt? 

Hvordan er konspirationsteorier blevet kommunikeret gennem tiden, og hvilken betydning har de fået?

Arbejdsspørgsmål

  • Hvad karakteriserer en konspirationsteori, og hvilke virkemidler gør teorien brug af?
  • Hvordan er konspirationsteorier, om fx jøder, blevet udbredt gennem tiden?
  • Hvilken betydning har internettet på udbredelsen af konspirationsteorier, fx benægtelse af Holocaust og andre folkedrab? 
  • Hvordan kan internettet bruges til konstruktivt at modarbejde fx benægtelse?
  • Hvordan blev den tidlige antisemitisme (jødehad) udbredt til den brede befolkning? 
  • Hvordan blev den tids nye kommunikationsformer brugt og misbrugt for at udbrede nazistiske ideologier?

 

Materiale

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information