Case: Nürnberglovene
Nürnberglovene er en række love, der blev indført i Nazityskland fra 1935. Lovene bestemte fx hvem, der skulle betegnes som jøder, og forbød bl.a. ægteskab mellem jøder og ikke-jøder.
Baggrund
I 1935 indførte naziregimet i Tyskland de såkaldte Nürnberglove. Nürnberglovene dækker over to antijødiske love, som nazistpartiet satte i kraft i september 1935. Nürnberglovene gav staten ret til behandle jøder (og romaer) anderledes, fordi de ikke tilhørte det, som nazisterne kaldte det tyske folkefællesskab, og som var forbeholdt ariere. Nürnberg-lovene betød, at jøderne blev lukket ude af store dele af det tyske samfund.
Nürnberglovene havde bl.a. en definition af, hvem der var jøde, og hvem der var arier. Det afhang af blodet – altså ens familie. En person var jøde, hvis mindst tre bedsteforældre var af jødisk oprindelse. At være jøde afhang altså ikke af, om man var troende. Også personer af jødisk herkomst, der ikke bekendte sig til jødedommen eller praktiserede jødiske traditioner og ritualer, blev anset for at være jøder. Det afhang ene og alene af ens stamtræ. Det betød fx, at de tyske jøder ikke kunne konvertere til kristendommen og dermed undgå at blive forfulgt.
Nürnberglovene gjorde jøder til en slags andenklasses borgere i Tyskland, og de kunne ikke få rigsborgerskab (svarende til statsborgerskab). Det betød, at de blev frataget de borgerrettigheder, som andre tyskere havde. Efter Nürnberglovenes indførelse tog diskriminationen af jøderne fart. Fra 1938 fik alle jøder stemplet et J i deres identitets-papirer. Jødernes pas fik også påført et J, så deres baggrund straks kunne genkendes ved grænsen til andre europæiske lande. Fra januar 1939 blev jøder, der ikke havde tydelige jødiske navne, påtvunget navnene Sarah eller Israel, så deres afstamning ikke kunne skjules. Med tiden blev deres bevægelsesfrihed indskrænket, og de blev udelukket fra flere og flere dele af det offentlige liv. Jødiske børn blev fx udelukket fra offentlige skoler og unge jøder fra universiteterne. Der blev indført særlige tidspunkter, hvor jøder kunne handle i udvalgte forretninger, og det blev forbudt for jøder at benytte offentlig transport. Jøder måtte ikke længere arbejde som fx advokater, og det blev forbudt for jødiske læger at behandle ikke-jøder. Mange jødiske virksomheder blev overtaget af ikke-jøder, og jødiske arbejdere fyret.
Uddrag fra Nürnberglovene
Loven om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære
forbød:
- Ægteskab eller seksuelle forhold mellem jøder og ikke-jøder
- Ansættelse af ariske kvinder under 45 år i jødiske husholdninger
Med Rigsborgerloven mistede jøder:
- Valgbarhed
- Valgret
- Retten til at besidde et offentligt embede (fx som borgmester eller dommer)
Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret februar 2015
- Læs "Baggrund"
- Skriv ned, hvad nazisterne ønskede at opnå med Nürnberglovene. Lykkedes det? Skriv mindst 5 linjer.
- Hvad betød Nürnberglovene for jødernes liv i Tyskland?
- Hvorfor fik jøder påtvunget navnene Sarah (for kvinder) eller Israel (for mænd) og fik stemplet et J i deres identitetspapirer og i deres pas?
- Prøv at forestille dig dagens Danmark uden retssikkerhed og friheder som friheden til at opholde sig, hvor man har lyst, til at have det arbejde, man gerne vil lave, og gå i skole sammen med sine kammerater. Hvordan ville det være at leve i sådan et samfund? Skriv 5-10 linjer.
Uddrag fra Nürnberg-lovene som de oprindeligt blev trykt i Reichsgesetzblatt (svarende til Rigsdagstidende i Danmark). Uddraget omhandler ret til ...
