Nürnberg-lovene

Indholdet af lovene

Nürnberg-lovene fra 1935 indeholdt to centrale anti-jødiske love: ”Lov om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” og ”Rigsborgerloven”.

Loven til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære havde et racehygiejnisk tilsnit, der skulle sikre den tyske ”ariske races” renhed, bl.a. forbød den ægteskab og seksuelle forhold mellem jøder og ikke-jøder. Det blev også forbudt for jøder at beskæftige ikke-jødiske kvinder i den fødedygtige alder i husholdningen.

Rigsborgerloven fratog jøderne valgbarhed og stemmeret og retten til at beklæde offentligt embede. Med andre ord var der nu skabt et fuldt lovligt grundlag for at diskriminere jøder (og senere også sigøjnere) og udelukke dem fra det tyske folkefællesskab.
    

Hvem var jøde?

Nazisterne udstedte en bekendtgørelse, som definerede, hvem der var jøde. Havde en person mindst tre jødiske bedsteforældre, så var den pågældende racemæssigt at betragte som ”heljøde”. En person var ”halvjøde”, hvis han eller hun havde to jødiske bedsteforældre. Havde man kun én jødisk bedsteforælder, var man ”kvartjøde”, som i kun i mindre omfang berørtes af diskriminationen. Den racemæssige definition udgjorde et skred i opfattelsen af jøder. Nu blev de ikke længere defineret ud fra religionen, men fra generne. Det vil sige, at en person med jødiske forældre eller bedsteforældre, som ikke praktiserede jødedom eller ikke betragtede sig selv som jøde, stadigvæk af staten blev anset for at være jøde. Tidligere kunne jøder frasige sig deres jødedom ved at omvende sig til kristendommen eller blot melde sig ud af det jødiske trossamfund, men nu hvor jødedommen blev et spørgsmål om afstamning, så var der ingen måde at undgå forfølgelse på.

Nürnberg-lovenes konsekvenser

Nürnberg-lovene var kun startskuddet til den officielle, statslige diskrimination mod jøder. På grundlag af lovene blev der gennemført en grundig registrering af jøderne og deres ejendom, som siden gjorde det nemt at lokalisere jøderne og konfiskere deres egendom. Jøder, der ikke havde udpræget jødiske navne blev påtvunget navnene ”Sara” eller ”Israel”, så deres afstamning ikke kunne skjules. De blev udstyret med særlige identifikationskort forsynet med et stort ”J”. Også deres pas blev påført et J, så deres baggrund straks gjorde dem genkendelige ved grænsen til andre europæiske lande. Der blev indført indskrænkninger i deres bevægelsesfrihed, og deres eksistensgrundlag blev ødelagt. Børnene blev udelukket fra offentlige skoler og de unge fra universiteterne. Resultatet var før krigen en total udgrænsning og forarmelse af det jødiske samfund.