Mark Weber

Mark Weber er direktør for det amerikanske Institute for Historical Review (IHR) og har været det siden 2005. Han har en mastergrad i moderne europæisk historie, er redaktør af hjemmesiden www.ihr.org og var ud over at være en ivrig bidragyder også redaktør af instituttets tidsskrift, Journal of Historical Review, i ni år. Han er forfatter til ”hovedværker” inden for benægtergenren, fx 66 Questions and Answers to the Holocaust og Auschwitz: Myths and Facts.

Han siger i et IHR-nyhedsbrev: ”Holocaust er en religion. Dets historiske fakta er ikke-eksisterende: Ingen Hitler-ordrer, ingen plan, intet budget, ingen gaskamre, ingen obduktion af gassede ofre, ingen knogler, ingen aske, ingen kranier, ingenting overhovedet." 

Vidende og inflydelsesrig

Weber er en af de benægtere, der ved mest om Holocaust og 2. Verdenskrig, og han er en dygtig debattør og ekspert i at mime de akademiske former. IHR og Weber har haft meget stor indflydelse på udviklingen af benægterbevægelsen, og han er p.t. den mest indflydelsesrige benægter i verden – ikke mindst i kraft af sit store netværk. 

Bånd til den yderste højrefløj

Tidligt i Webers karriere blev han knyttet til den radikale højrefløj, da han fik stillingen som nyhedsredaktør af National Vanguard, der er en udgivelse fra den nynazistiske National Alliance i USA. Han er desuden medstifter af Committee for Open Debate on the Holocaust (CODOH). Weber deltog også med en præsentation i den omdiskuterede Holocaust-konference i Iran, "International Conference to Review the Global Vision of the Holocaust".

Sidst opdateret 2010

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information