Medborgerskab
Medborgerskab handler om det forhold, en person har til det land, han eller hun bor i, og hvordan personen oplever sin plads i samfundet og sit forhold til andre mennesker. En medborger er en person, der kender sine rettigheder og pligter, og som har mulighed for at deltage i udviklingen af de fællesskaber, som han eller hun er en del af – og vælger at gøre det.
Borgerrettigheder og borgerpligter
Borgere i Danmark har både rettigheder og pligter. Vores borgerrettigheder står bl.a. beskrevet i grundloven: Vi har ytringsfrihed og ret til at forsamles og demonstrere for vores synspunkter. Vi har ret til at oprette foreninger og til at være medlem af foreninger. Vi har også ret til selv at vælge hvilken religion, vi tror på, og til at have vores privatliv i fred.
Udover rettigheder har borgere i Danmark også pligter – såkaldte borgerpligter. Nogle borgerpligter er skrevet ned i lovgivningen, fx undervisningspligten. Undervisningspligten består i, at alle børn over syv år skal modtage undervisning. Det er forældrene, der skal sørge for, at deres barn får mindst ni års undervisning. Man kan selv vælge, om barnet skal gå på en folkeskole eller en privatskole, eller om barnet skal have hjemmeundervisning. Andre borgepligter er mere uformelle og står ikke i en lov. Sådan er det med stemmepligten, som ikke en juridisk pligt. I nogle andre lande er det lovpligtigt at stemme, fx i Belgien, men i Danmark kan man i stedet tale om, at det er en moralsk pligt at stemme: Vi lever i et demokrati, og det bør vi støtte ved at deltage i landets valg.
| Borgerrettigheder | Borgerpligter |
| Privatlivets fred | At overholde landets love |
| Religionsfrihed | At modtage 10 års undervisning |
| Ytringsfrihed | At betale skat |
| Forsamlings- og foreningsfrihed | At bidrage til landets forsvar (værnepligt) |
| Ret til beskyttelse mod bagtalelse og tilsvining |
At påtage sig borgerligt ombud (fx ved at være nævning i retssager) |
| Ret til at søge arbejde | |
| Valgret og ret til at blive valgt | |
| Bevægelsesfrihed | |
| Retssikkerhed | |
| Ligeberettigelse mellem mænd og kvinder |
Ret & pligt
Pligter og rettigheder følges ofte ad. Stemmepligten hænger fx sammen med stemmeretten – den enkelte persons ret til at stemme. Men den ret har vi ikke altid haft. Kvinder fik først valgret i 1915, og i 1978 blev valgretsalderen sat ned fra 20 til 18 år. I dag har man ret til at stemme fra den dag, man fylder 18 år. Der er dog begrænsninger. For at stemme til Folketingsvalget skal man være dansk statsborger. Statsborgerskab er derimod ikke nødvendigt for at stemme til kommunevalg og valg til Europa-Parlamentet.
Medborgerskab vs. statsborgerskab
Medborgerskab er ikke det samme som statsborgerskab. Statsborgerskab er den juridiske status, man har som statsboger i et land. Er man dansk statsborger, har man et dansk pas. Og med passet følger en række rettigheder og pligter – fx retten til at stemme til folketingsvalget.
Man kan godt føle sig som medborger i et land uden at have statsborgerskab. Og man kan også have statsborgerskab uden at følge sig som medborger i samfundet. På den måde har medborgerskab at gøre med en persons følelser og holdninger, mens statsborgerskab er mere formelt – det bliver givet af staten.
Aktiv - hvordan?
Der er mange måder at være aktiv på i et demokrati - og få indflydelse på demokratiet. Her er nogle eksempler:
- Være aktiv i foreninger, elevråd, skolebestyrelser
- Engagere sig i ungdoms- eller lokalpolitik
- Organisere og deltage i demonstrationer
- Lave underskriftindsamlinger
- Skrive læserbreve
- Gå til offentlige høringer
Medborgere vs. modborgere
En medborger er del af samfundet, gør brug af sine rettigheder, tager ansvar og deltager aktivt i fællesskabet. En modborger står derimod udenfor. Det kan være fordi, han eller hun er modstander af de grundlæggende normer og værdier, som samfundet bygger på. Eller fordi modborgeren oplever, at der ikke er plads og rum i samfundet til den identitet, han/hun har. Nogle modborgere modarbejder samfundet meget direkte ved fx at opfordre til vold eller til at boykotte demokratiske valg, når de afholdes.
Et voldsomt eksempel på modborgerskab er angrebene i København d. 14. og 15. februar 2015, hvor en ung mand, der var født og opvokset i Danmark og havde dansk statsborgerskab, skød og dræbte to mennesker. Den ene var deltager ved et ytringsfriheds-arrangement på Østerbro, den anden var en jødisk vagt ved Synagogen i Københavns centrum. Man ved ikke meget om gerningsmandens motiver, men angrebene ramte under alle omstændigheder nogle af grundstenene i det danske samfund: At man har ret til at udtale sig i skrift og tale (ytringsfrihed), at man har ret til at vælge den religion, man ønsker (religionsfrihed) og til at blive beskyttet fra overgreb, der har men ens religiøsitet at gøre.
Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret september 2015
Opgave: Medborgerskab
- Læs om medborgerskab her på siden.
- Nævn tre ting, der kan gøre, at man føler sig som medborger i et samfund.
- Inden for hvilke fællesskaber føler du dig som medborger?
- Giv et eller flere eksempler på begivenheder, hvor du selv har oplevet at føle dig sat uden for et fællesskab – eller giv historiske eksempler, hvor andre har oplevet det.
