Krystalnatten

Optakten til Krystalnatten

Krystalnatten blev udløst af et attentat. Den 7. november 1938 skød en ung jøde, den 17-årige Herschel Grynszpan, sekretæren ved den tyske ambassade i Paris. Grynszpans forældre var netop blevet deporteret til den polske grænse i kreaturvogne sammen med 17.000 andre polske jøder bosat i Tyskland. Den polske regering nægtede at lukke dem ind, og de blev efterladt i ingenmandsland under forfærdelige forhold. Drabsforsøget var Grynszpans fortvivlede reaktion på ugerningen. Den tyske diplomat blev alvorligt såret og døde den 9. november om aftenen. Efter dødsfaldet gav propagandaminister Joseph Goebbels efter aftale med Hitler instrukser til en række partiaktivister, fordelt over hele Tyskland, om at iværksætte ødelæggelser af jødiske ejendomme, forretninger, synagoger og gravpladser.

Hvad skete der under Krystalnatten?

Natten mellem den 9. og 10. november 1938 drog SS- og SA-tropper i civil sammen med aktivister fra Nazipartiet hærgende gennem de jødiske kvarterer. De ødelagde omkring 7500 forretninger og nedbrændte 267 synagoger. Næsten hundrede jøder blev dræbt under optøjerne, og flere tusinde blev mishandlet. Gestapo arresterede mellem 25-30.000 jødiske mænd – fortrinsvis de mest velhavende – som herefter blev sendt i kz-lejre.

Det var vigtigt for nazisterne, at Krystalnatten fremstod som et spontant folkeligt opgør med jøderne på grund af drabet i Paris. Der blev givet ordre til, at politiet skulle blande sig udenom optøjerne, ligesom brandvæsenet fik besked på ikke at gribe ind ved brande i jødiske bygninger. Det viste sig dog bagefter, at store dele af den tyske befolkning vendte sig imod Krystalnattens ødelæggelser og voldshandlinger. Internt i partitoppen var der også utilfredshed. Ødelæggelserne drænede økonomien og skadede Tysklands omdømme. Hermann Göring protesterede overfor Hitler og fik ham til at sætte en stopper for lignende aktioner. SS og politiet var enige. Kontrolleret statslig terror var at foretrække frem for gadens vilkårlige voldshandlinger.

Krystalnattens følger

Ansvaret for optøjerne blev placeret hos jøderne, og de blev dømt til at betale en bod på én milliard mark for attentatet på den tyske diplomat, ligesom de selv måtte rydde op efter de omfattende ødelæggelser. Erstatningerne fra forsikringsselskaber konfiskerede staten.

Krystalnatten blev et dræbende slag for Tysklands jøder. Deres organisationer blev tvangsopløst, og de måtte afstå forretninger og virksomheder til ”ariske” tyskere til spotpris. Med Krystalnatten gik den tyske jødepolitik ind i en helt ny fase. Mens målsætningen hidtil havde været at udstøde jøderne af folkefællesskabet, blev målet nu at tvinge dem bort efter at have ribbet dem for alle værdier. De jøder, der var smidt i kz-lejre fik besked på, at de kunne løslades, såfremt de inden for en kortere frist forsvandt ud af landet.

Krystalnatten og de begivenheder, der fulgte i kølvandet, satte en flugtbølge i gang. Frem til krigsudbruddet i september 1939 forlod 100.000 tyske og østrigske jøder deres hjemland for at søge asyl i andre europæiske eller oversøiske lande.