Hvorfor er internettet velegnet til benægtelse?

Internettets udvikling har gjort det muligt for Holocaust-benægtere at sprede deres budskaber lettere end nogensinde før. For få år siden var det kun et fåtal, der havde hørt om Holocaust-benægtelse, men i dag er fænomenet alment kendt. 

Svært at afgøre hvilke sider man kan stole på

I dag bruger stort set alle mennesker internettet dagligt. Vi bruger det, når vi skal tjekke nyheder eller sende mails og til underholdning. Vi bruger det også til informationssøgning, eksempelvis i forbindelse med en opgave.

Internettet rummer oceaner af information – og den nemmeste vej til viden går oftest gennem søgemaskiner som eksempelvis Google. Men søgemaskiner kan ikke fortælle, om sider på nettet er pålidelige, og det kan sommetider være svært at afgøre. 

Alle kan offentliggøre deres holdninger eller teorier på nettet uden nogen form for censur. Derfor kan uvidenskabeligt materiale som eksempelvis Holocaust-benægternes påstande optræde på lige linje med saglig information om Holocaust, 2. Verdenskrig, Auschwitz mm. Ofte optræder disse sider endda højere i søgemaskinernes resultater.

Internettets fordele for Holocaust-benægterne

Der er flere årsager til, at Holocaust-benægtelse er blevet mere udbredt i de seneste år. Men en væsentlig faktor er, at benægterne har været gode til at udnytte internettets mange muligheder. I og med internettet ikke er underlagt kontrol i form af redaktioner eller forlag, har Holocaust-benægterne stort set haft frit spil til at sprede deres påstande og nå et bredt publikum. Internettet er lettilgængeligt og stort set omkostningsfrit at bruge, og det kræver kun ganske basale it-kundskaber at lave en hjemmeside eller kommentere indlæg, skrive blogs på nettet osv.

Fællesskab og koordinering

På nettet kan Holocaust-benægtere nå ligesindede på tværs af tid og sted. Det ses ofte, at forskellige benægterhjemmesider linker til hinandens websider, omtaler hinandens arrangementer, artikler, bøger mv.. Samtidig muliggør nettet internationalt samarbejde, koordinering af presseaktioner og demonstrationer, indsamling af penge, rekruttering af nye medlemmer, udsendelse af nyhedsbreve mv. Alt sammen aktiviteter der gør, at Holocaust-benægterne kan nå bredere ud end tidligere.

Benægterne bruger også internettet til at etablere fællesskaber, hvor de kan udveksle og bekræfte hinanden i deres påstande. Som i alle andre fællesskaber kan det medvirke til at skabe en fælles identitet, hvor det, man tror på, vækker gensidig anerkendelse og accept og dermed en stærkere tro på det, man arbejder for.

Antisemitisme for børn

Det er ikke kun etableringen af benægterfællesskaber og benægterhjemmesider, der har udbredt Holocaust-benægtelse på internettet. Også benægternes tilstedeværelse i chatfora og på forskellige blogs har medvirket til øget synlighed.

I Danmark oprettede Holocaust-benægtere fx profiler på den populære børne- og ungdomswebside www.arto.dk, hvor de forsøgte at starte diskussioner om, hvorvidt Holocaust havde fundet sted, og hvor de lovpriste, at ”jøden Bubber” stoppede sit virke på TV2. Dermed udnyttede benægterne en af internettets bagsider: At man ikke altid kan tjekke, hvem der står bag et brugernavn.

I forhold til tidligere, hvor benægternes kommunikation primært foregik via avisindlæg, uddeling af flyers og udgivelse af pamfletter, kan Holocaust-benægternes påstande via nettet nemt nå børn og unge. Denne gruppe ved ikke så meget om Holocaust og kan derfor have svært ved at gennemskue, om de er stødt på en benægterhjemmeside eller en lødig hjemmeside om Holocaust. Nogle gange har benægterhjemmesider et flot udseende og en tilsyneladende saglig tone, og det gør det svært at gennemskue, om informationen er troværdig eller ej.

Synlig benægtelse, usynlige benægtere

Internettet er et effektivt redskab for benægtere til at synliggøre deres holdninger, og samtidig kan de selv forblive usynlige. De kan fx skjule deres identitet, når de opretter websider eller kommenterer på blogs, og de behøver derfor ikke at blive konfronteret direkte med reaktioner på deres udtalelser og stå til ansvar for dem. Hvis en hjemmesides indhold bliver afvist som underlødigt, kan man bare åbne en ny side under nyt navn med samme indhold. 

Internettet på godt og ondt

På internettet stilles der oceaner af viden til rådighed, og det påvirker os på godt og ondt. Internettet giver eksempelvis undertrykte grupper mulighed for at komme til orde, umuliggør censur, muliggør udbredelse af viden og oplysning og giver brugere mulighed for at se forskellige problemstillinger fra flere perspektiver. 

Men når man finder information på nettet, kan det være svært at vurdere, om informationen er rigtig eller bygger på udokumenterede påstande. Holocaust-benægterne bruger fx nettet til at konstruere et andet billede af Holocaust end det, den etablerede forskning har skabt – et billede, der passer ind i deres ideologier og overbevisninger. På den måde kan falske påstande over tid fæstne sig som et alternativ til den historie, vi kender. Det er langt fra sikkert, at modtageren bemærker, at dette alternativ bygger på fx racisme, nynazisme eller antisemitisme. 

Hvordan kan man imødegå Holocaust-benægtelse?

Det er ikke muligt fjerne Holocaust-benægternes påstande fra internettet. I stedet kan man sætte ind med saglig information og oplysning – ikke mindst på benægternes ”hjemmebane”, internettet. Det er essentielt, at der på internettet findes lødig information om Holocaust, men også om hvad Holocaust-benægtelse er, og hvordan man genkender det. 

Samtidig er det vigtigt, at al brug af internettet følges af kildekritiske overvejelser om internetsiders indhold og lødighed. Har man et kildekritisk blik, er man godt rustet i forhold til at gennemskue Holocaust-benægternes hjemmesider og usaglige påstande.

DIIS - august 2010