Tilskuer eller beskytter – introduktion
Et folkedrab er under udvikling i dit land og folk, der hjælper de forfulgte risikerer livet. En aften banker det på døren: Må familien på flugt gemme sig hos jer? Har I, moralsk set, et valg? Er hensynet til jeres egen sikkerhed relevant, eller er der kun én rigtig ting at gøre?
Flygtningebørn fra folkedrabet i Rwanda i 1994 © UN Photo by John Isaac
Hvor langt rækker vores ansvar for andre i situationer, hvor forsøg på at redde folk i nød samtidig sætter ens eget og andres liv på spil? Kan de passive tilskuere til folkedrab anses for lige så skyldige som gerningsmændene? Kan ekstraordinære eksempler på hjælp og indsats bruges til at understøtte et syn på mennesket som et væsen med valgfrihed og værdighed?
Temaet "Tilskuer eller beskytter?” undersøger nogle af de fundamentale etiske spørgsmål som folkedrab konfonterer os med. Men det rejser ikke bare en række svære moralske spørgsmål, som man så kunne bruge den filosofiske etik til at få svar på. De dilemmaer og problemer, som konkrete mennesker har stået overfor, er også en udfordring til filosofien. Man kan altså godt forsøge at diskutere de konkrete problemstillinger ud fra forskellige filosofiske positioner, men ikke uden samtidig også at sætte disse positioner under debat. Derfor drejer det sig her, på én gang, om at diskutere de konkrete problemer, vores moralske intuitioner og en række filosofiske positioner.
Etiske spørgsmål
I temaet "Tilskuer eller beskytter?" er der artikler, der fokuserer på spørgsmål, som har at gøre med forskellige syn på selve valget mellem at lade stå til eller at gøre en – mere eller mindre risikabel – indsats for andre i nød. Andre handler om forskellige syn på tilskuernes grader af skyld samt om forskellige former for politisk og moralsk brug af eksempler på hjælp og redning. Desuden er der en række eksempler på mennesker eller organisationer, der har stået i valget mellem at være tilskuer eller beskytter i folkedrab.
Den seneste tid har de holdt sig inden døre om dagen. Det er blevet umuligt for dem at købe ind, tage på arbejde og meget mere. Regimets halv-militære bander har skudt sønnen, og de chikanerer familien. Soldaterne gør dog ikke jer noget, men hvad gør I for at hjælpe jeres naboer? Et af de forhold, der gør hjælpen til andre i nød til et udfordrende moralsk spørgsmål er, at indsatsen gerne har sine omkostninger. Det kan være meget lidt (at man bruger noget af sin tid og nogle af sine ressourcer), men det kan også være ganske meget, måske endda alt; fra risikoen for at blive udstødt eller fængslet til muligheden for, at man selv bliver slået ihjel.
Hvis man ser tilbage på måderne, hvorpå f.eks. nazisterne dræbte hele familier og andre grupper pga. enkelte af deres medlemmers modstands- eller hjælpearbejde, kan beskyttere endda skulle forholde sig til, om de er villige til at sætte ikke bare deres eget, men også andres liv på spil. I sådanne situationer er der selvfølgelig nogle, der hjælper uden tøven, men for andre er afvejningen mellem situationens modstridende hensyn ikke så indlysende, og for dem kan i hvert fald to fundamentale etiske spørgsmål blive påtrængende:
Altruisme eller egoisme?
Er det at handle moralsk det samme som at tænke og handle helt uselvisk? Altså alene med øje for, hvad der skal til for at tage vare på det andet menneske? Er det med andre ord på en eller anden måde umoralsk, hvis man tøver eller afslår at hjælpe andre med henvisning til den risiko som indsatsen ville betyde for en selv? Klik her for at læse videre.
En pligt til at hjælpe?
Hvor meget skylder vi egentligt, moralsk set, mere eller mindre fremmede mennesker i nød? Er der nogen moral, der vil kunne kræve, at den enkelte risikerer eller ofrer sit – og måske sine nærmestes – liv i forsøget på at redde andre i nød? Kan den indsats, der indebærer at hjælperen risikerer sit liv med andre ord siges at være en moralsk pligt? Eller ligger sådanne handlinger udenfor det, vi moralsk set kan forvente eller forlange af hinanden?