AT-tema: Racelære og racehygiejne i det tredje rige
Fagkombinationer: Biologi/historie/filosofi
Et racistisk menneskesyn var et centralt element i udviklingen frem mod Holocaust. Menneskesynet byggede på en forestilling om, at det er muligt at inddele mennesker i racer, og at der er forskel på disse racer.
Den ”ariske eller germanske race”, som primært bestod af nordeuropæere, blev anset for at være alle andre racer overlegen. Den såkaldt jødiske eller semitiske race blev betragtet som den ringeste. Jøder var altså ifølge nazisterne en slags ”undermennesker” og en trussel mod Tyskland og det tyske folk, og derfor måtte de udskilles fra fællesskabet.
Racehygiejne eller eugenik, som det også bliver kaldt, var en udbredt teori i starten af 1900-tallet. Mange videnskabsmænd og politikere mente, at racehygiejnen kunne løse en lang række sociale problemer såsom kriminalitet, fattigdom, alkoholisme og prostitution, og racelære blev en integreret del af undervisningen af børn og unge.
Med Nürnberg-lovene fra 1935 blev diskrimineringen af jøder i Tyskland gjort legalt, og i disse love blev det også gjort klart, at det var ”blodet” der afgjorde om man var at betragte som jøde eller arier. Se kilden 'Hvem var jøde?' og kilden 'Lov om sterilisation' for et uddrag af tysk lovgivning om sterilisation af handicappede og psykisk syge fra 1933.
Adolf Hitler. Min Kamp (1925). Kapitel 11: Folk og race. S. 192‐193. I 1925 udgav Hitler bogen Min Kamp, som han havde skrevet i fængslet efter et mislykket kupforsøg. Kapitel 11 handler om race, som blev en vigtig del af den nazistiske ideologi.
Raceideologi i et dansk perspektiv:
K.K. Steincke, Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920), kapitel 22: ”Raceforbedring”.
K.K. Steincke var dansk socialdemokratisk politiker og ansvarlig for den socialreform, som i dag betragtes som grundlaget for den moderne velfærdsstat. I lighed med mange andre af datidens politikere var Steincke influeret af idéer om racelære og racehygiejne. Kapitlet ”raceforbedring” handler om racehygiejne, som Steincke mente var en forudsætning for sociale reformer.
- Undersøg elementerne i racelære og racehygiejne. Hvilke teorier bygger forståelsen på? Hvilket fjendebillede, kan man aflæse racehygiejnen?
- Hvorfor anså nazisterne netop jøderne som en trussel mod det tyske samfund?
- Hvilke foranstaltninger blev indført i det tredje rige for at komme truslen i møde?
- Racehygiejne og racelære var i 1920’erne og 1930’erne også udbredt i andre lande end Tyskland, fx i Danmark. Hvorfor endte det med folkedrab i Tyskland og ikke i Danmark?
Uddrag fra Nürnberg-lovene som de oprindeligt blev trykt i Reichsgesetzblatt (svarende til Rigsdagstidende i Danmark). Uddraget omhandler ret til ...
Med Nürnberg-lovene fra 1935 blev diskrimineringen af jøder i Tyskland gjort legalt, og i disse love blev det også gjort klart, hvornår man var at ...
Uddrag af lov om sterilisation af handicappede og psykisk syge fra 1933. Hitlers Tyskland var ikke ene om sådanne love. Flere andre lande havde ...
