Biskop Richard Williamson

I 2009 var biskoppen Richard Williamson en af de mest eksponerede Holocaust-benægtere, hvilket først og fremmest skyldtes hans relation til den katolske kirke. I januar 2009 sagde han bl.a. i et svensk tv-interview, at gaskamrene under 2. Verdenskrig aldrig havde eksisteret, og at det "kun" var mellem 300.000 og 600.000 jøder, der havde mistet livet i de tyske koncentrationslejre.

Williamson er knap så ekstrem en benægter som eksempelvis David Duke eller Mark Weber, men på grund af sin relation til den katolske kirke er han alligevel en af de benægtere, der har afstedkommet størst opsigt og skabt stor international krise.

Sagen kort: Ekskommunikation og benådning af biskop Williamson

Williamson er medlem af det ultrakonservative katolske broderskab, Pius X-broderskabet, som især er kendt for en stærk afstandtagen over for andre religioner og trossamfund. Broderskabet har ved flere anledninger ytret både antimuslimske, antihomoseksuelle og ikke mindst antisemitiske holdninger.  

I 1988 blev Williamson og tre andre biskopper ekskommunikeret – dvs. udelukket fra den katolske kirkes fællesskab – fordi han uden pave Johannes Paul II’s tilladelse lod sig udnævne til biskop. Dette førte til en 21 år lang bandlysning fra den katolske kirke. 

I januar 2009 ophævede pave Benedict XVI imidlertid ekskommunikationen af Williamson, på trods af at biskoppen kun få dage forinden i et interview til svensk tv havde benægtet omfanget af Holocaust og sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt der havde været gaskamre i de tyske koncentrationslejre:

"Jeg tror ikke på, at der var gaskamre. [...] Jeg tror, at mellem 200.000 og 300.000 jøder døde i nazistiske koncentrationslejre, men ingen af dem i gaskamre. Ikke en eneste jøde blev dræbt i et gaskammer. Det var alt sammen løgne, løgne, løgne." 

Senere i samme interview sagde biskoppen:"Antisemitismen er ond, når den er imod sandheden. Men når noget er sandt, er det ikke ondt. Ordet antisemitisme interesserer mig ikke."

Vrede protester

Ophævelsen af ekskommunikationen vakte stor vrede og forargelse i både jødiske og ikkejødiske kredse. Mange anså pavens ophævelse af ekskommunikationen som en delvis blåstempling af Williamsons Holocaust-udtalelser. I pavens hjemland, Tyskland, hvor benægtelse af Holocaust er strafbart, kritiserede bl.a. forbundskansler Angela Merkel og grupperinger af tyske katolikker pavens beslutning. I Israel førte ophævelsen til, at sammenslutningen af rabbinere valgte at afbryde de officielle forbindelser til Vatikanet ”på ubestemt tid”, indtil Vatikanet kom med en officiel undskyldning.

Vatikanet forsvarede sig med, at paven ikke havde kendt til Williamsons udtalelser forud for sit valg om at ophæve ekskommunikationen, og at ekskommunikationen derfor ikke var lig med en blåstempling af biskoppens udtalelser. Vatikanet lagde efterfølgende stort pres på Williamson for at få denne til at trække sine udtalelser tilbage – en undskyldning var ikke nok. Williamson meldte imidlertid ud, at han først vil undersøge de "historiske fakta omkring Holocaust." 

I marts 2009 valgte paven og Vatikanet at bringe en officiel undskyldning, hvor paven bl.a. sagde: ”Jeg har fået en lærestreg, og fremover vil pavedømmet være mere opmærksom på nyhedskilderne.”

Hvad betyder det, når en biskop benægter Holocaust?

På trods af den officielle undskyldning fra Vatikanet kan det ikke undgås, at "benægter-sagen" vil have indflydelse på det skrøbelige forhold mellem den katolske kirke og det jødiske verdenssamfund, som ellers var ved at komme på god fod med hinanden. På grund af Williamsons status som biskop og hans forbindelse til den katolske kirke spiller han en yderst vigtig rolle for Holocaust-benægtere. At en kobling til paven og Vatikanet i sig selv medfører en vis legitimering, er åbenlyst, men samtidig er biskop Williamson en repræsentant for de mere end 600.000 troende, der bekender sig til Pius X-broderskabet.

Pius X-broderskabet

Pius X-broderskabet (også kaldet SSPX) blev grundlagt i 1970 af den nu afdøde, franske ærkebiskop Marcel Lefebvre. Broderskabet blev oprettet på baggrund af en stigende utilfredshed med de ændringer af den katolske kirke, som det store reformmøde i 1960’erne – Det Andet Vatikankoncil – havde medført.

En af broderskabets mærkesager er bevarelsen af den latinske messe, dvs. at messen foregår på latinsk, med en præst der vender ryggen til de troende. På et mere generelt plan er det den katolske kirkes åbenhed over for samfundet samt dialog med andre religioner og trossamfund, der ligger broderskabet på sinde. Broderskabet, der i dag skønnes at rumme 500 præster, 200 nonner og omkring 600.000 troende, er også kendt for en fjendtlig indstilling over for bl.a. muslimer og homoseksuelle samt for stærke antisemitiske holdninger. 

Sidst opdateret 2010

 

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information