Kilde: Zions Vises Protokoller

Zions Vises Protokoller er et falsum skrevet af den russiske zars efterretningstjeneste i slutningen af 1800-tallet, bl.a. inspireret af et satirisk skrift af franske Maurice Joly. Protokollerne havde til formål at legitimere styrets jødeforfølgelser. Protokollerne miskrediterer jøderne ved at hævde eksistensen af en jødisk sammensværgelse om at overtage verdensherredømmet; en konspiration Adolf Hitler troede på, og protokollerne var med til at danne grundlag for den nazistiske ideologi. Skriftet er udformet, så man skal tro, at det er et internt jødisk dokument.

I nogle lande, hovedsageligt i Mellemøsten, udgives og sælges Zions Vises Protokoller stadig som et autentisk værk.

Vær opmærksom på, at noterne markeret med stjerne er skrevet af oversætteren Aage H. Andersen, der bl.a. var stifter af Dansk Antijødisk Liga. Der er i alt 24 protokoller, og her bringes et uddrag fra den første.

1ste Protokol.

Vi vil nu – uden at pynte paa Tingene – tale om vor store Plan, og ved at drage Sammenligninger belyse alle Muligheder – og derefter drage vore Slutninger.
Jeg vil derfor belyse vort System baade fra vor og efter den ikke-jødiske opfattelse.
Det er en Kendsgerning, at der findes langt flere Mennesker med slette end med gode Karakterer; vi vil derfor opnaa de bedste Resultater ved Trusler og Vold og ikke gennem lærde Bevisførelser. – Ethvert Menneske stræber efter Magt, og Enhver vilde ønske, at være Diktator, hvis bare han kunde; men de er kun meget faa, som er i Stand til at opofre alle andres Lykke for deres egen.

Styrkens ret

Hvad er det nemlig, der har tæmmet de vilde Dyr*), vi kalder Mennesker? Hvad har hidtil ledet dem?

Da Samfundet opstod, underkastede de sig den raa og blinde Styrke, senere underkastede de sig Lovene, der i og for sig er den samme Styrke; men maskeret under en anden Form. Vi slutter heraf at i Følge Naturlovene, ligger Retten i Styrken.

Friheden er kun en Indbildning.–Liberalismen (Frisindet).

Den politiske Frihed er ikke nogen Kendsgerning; men blot en idé.
Denne Idé maa vi kunne omdanne efter Forholdene, naar det er nødvendigt ved en fingeret Lokkemad at lokke Folkemasserne over til vort Parti, og navnlig naar vort Parti har sat sig for at styrte et andet, der har Magten. Det letter i høj Grad vor Opgave, hvis Modstanderne selv smittes af Frihedsidéerne, den såkaldte Liberalisme, og for Idéens Skyld giver Afkald paa sin Magt.

Her viser vor Teori sig i sin Overlegenhed; thi de slupne Regeringstøjler bliver straks grebne af og samlede i en ny Haand, fordi den blinde Folkemasse - i Følge Tilværelsens evige Love - ikke kan eksistere en eneste dag uden Ledere. Og den nye Magthaver indtager kun den gamles Plads, fordi denne var blevet svækket ved Liberalismen.

Kristendommen, Pengene, Selvstyret.

I vor Tid har Pengene Magten og har indtaget de liberale Regeringers Pladser. Der var en tid, da Kristendommen regerede.
Frihedsidéen er i sig selv umulig og uigennemførlig, fordi ingen kan bruge Friheden med Made. - Prøv på at give Selvstyret til et Folk blot for en ganske kort Tid, og Selvstyret vil forvandles til Selvvold. Efter dette opstår indre Stridigheder, der snart igen vil ag over til indre Slagtninger.
Ved disse Myrderier vil Landene blive ødelagte, og deres Betydning forvandles til intet.

Kapitalens Despotisme (Enevoldsmagt).

Landet vil da enten udmatte i indre Stridigheder, eller disse vil udlevere det til ydre Fjender. I ethvert Tilfælde kan et sådant Land betragtes som ødelagt, det vil sige: det er i vor Magt.
Pengenes Despotisme, der helt og holdent er i vore Hænder, rækker da Landet et reddede Halmstrå, og Landet maa med eller mod sin Vilje gribe dette Halmstrå, ellers styrter det i Afgrunden.

Den indre Fjende.

Og, hvis nogen ud fra sin frisindede Tankegang vil sige, at et sådant Ræsonnement er umoralsk, vil jeg spørge: "Hvis et Land har to Fjender, en ydre og en indre, og man ligeoverfor den ydre anser det for tilladeligt og  fuldt forsvarligt at benytte enhver Kampmaade, som f. Eks. ikke at meddele Fjenden sine Krigsplaner, og at overfalde ham om Natten med Overmagt, - hvorledes kan man saa kalde den samme Kampmaade umoralsk og utilladelig overfor den farligere indre Fjende, Ødelæggeren af den offentlige Orden og Velstand? **)

Folkemasserne og Anarkiet.

Jeg spørger: Kan den sunde og logiske Fornuft regne med heldigt at kunne lede Folkemasserne ved Hjælp af fornuftige Formaninger og Overtalelser? Disse vil selvfølgelig blive modtagne med dumme Modsigelser. – Men – hvad kan være de overfladiske Folkemasser behageligere? Under indflydelse af lave Lidenskaber, Fordomme, Skikke, Traditioner og sentimentale Teorier hengiver Menneskene sig sig til Masserne, og Massernes Mennesker hengiver sig til Partisplittelser, der forhindrer enhver Overenskomst, endog de, der er baserede paa kloge og forstandige Formaninger.
Enhver af Folkemassernes Beslutninger skyldes et tilfældigt sammenagiteret Flertal, og paa Grund af massernes Uvidenhed om de Politiske Hemmeligheder, fastholder de meningsløse Beslutninger, som i sig bærer Spiren til Anarki i Regeringen.

Politiken og Moralen.

Politik har intet med Moralen at Skaffe. En Regering, der regerer efter moralske Principper, er derfor ikke sikker paa sin Magt. Den, der ønsker at regere, maa benytte List og Hykleri. – Ædle Folkeegenskaber som f.Eks. Oprigtighed og Hæderlighed er Mangler hos en Politiker, fordi de fjerner selv de største Regenter fra Magten bedre og sikrere end den argeste Fjende. Disse Egenskaber kan vi overlade som en Pynt for ikke-jødiske Regeringerne.
Vi skal i intet Tilfælde ledes deraf.

Den Stærkes Ret.

Vor Ret ligger i vor Styrke.
Ordet Ret er et abstrakt Begreb, som ikke er bevist paa noget Punkt.– Ordet Ret betyder kun: Giv mig det, jeg ønsker, saa faar jeg derved Bevis for, at jeg er stærkere end du.
Hvor begynder Retten, og hvor ender den?
I et Land, hvor Regeringens Magt er daarligt organiseret, hvor der er værdiløse Love og en svag Regering, en Regering, der navnlig er svækket ved en Mængde Rettigheder, der er opstaaet, takket være Liberalismen – i et saadant Land tager vi en ny Rettighed, nemlig med den Stærkes Ret at kaste os over og nedslaa alle eksisterende Forordninger og Vedtægter, forvanske Lovene og omdanne alle institutioner. Og saaledes gør vi os til Herrer over Ikke-jøderne, som har overladt os Retten til at regere over dem, idet de har afstaaet den frivilligt – liberalt.

Den jødiske Sammenslutnings Sejrsgang.

Nu, da alle Regeringer vakler, vil vor magt blive mere sejrrig end alle andre, fordi den vil vedblive at være usynlig, indtil den er blevet saa stærk, at ingen List vil være i Stand til at undergrave den.

Hensigten helliger Midlet.

Af det tilfældige Onde, som vi nu er tvungne til at udøve, opstaar Goderne ved en fast og urokkelig Regering. Denne vor Regering vil genoprette Statsmaskinens regelmæssige Gang, som vi har ødelagt ved Liberalismen.

Resultatet helliger Midlet.
Vi maa have vor Opmærksomhed fæstet ved vore Planer - ikke saa meget paa det gode og moralske ved dem, som paa det nødvendige og nyttige. Foran os ligger en strategisk udarbejdet Plan, vi kan ikke i noget som helst Tilfælde risikere at vige fra den, uden at tilintetgøre mange Aarhundreders Arbejde.

Folkemasserne er blinde.

For at vi kan faa vore Planer udførte og naa Vore Maal, maa vi regne med Massernes Lavhed, deres Omskiftelighed, deres Uordholdenhed og deres manglende Evner til at forstaa og højagte deres egne Livsvilkaar og deres egen Velstand.
Vi maa være ganske paa det rene med, at Massernes Magt er blind og uforstandig, den vil ikke tage imod Fornuft, og den lystrer snart den ene Taler, der siger det ene, og snart den anden Taler, der siger det modsatte.
En Blind kan ikke lede en Blind, uden at de begge styrter i Afgrunden. Og derfor vil Massernes egne Folk, Politiske Æventyrere, Opkomlinger af Folket, selv de genialeste, ikke evne at optræde som Massernes Ledere, uden at de bringer Ødelæggelser over hele Landet og hele Folket.

Politikens A B C.

Kun den, der fra Barnsben er opdraget til Selvhersker, kan tilfulde fatte de Ord, som er skrevet med politiske Bogstaver.

Partistridigheder.

Naar Folket overlades til sig selv, det vil sige, naar politiske Æventyrere af dets egen Midte faar Lov at styre, vil de i Fællesskab ødelægge sig selv og Landet ved Partistridigheder. Partistridigheder opstaar ved Æventyrernes Magtbegær og Jagten efter Popularitet, samt ved de deraf opstaaede Uordener.
Mon det overhovedet er muligt, at Folkemasserne roligt og uden Skinsyge skulle kunne bedømme og styre Landets Interesser, som - vel at mærke - ikke maa forveksles med personlige Interesser?
Er de i Stand til at forsvare sig mod ydre Fjender?
Det er overhovedet ganske utænkeligt; thi en Regeringsplan, der er plukket i lige saa mange Stumper, som der er Hoveder blandt Vælgerne, taber sit Enhedspræg og bliver derfor meningsløs, ubrugelig og upraktisk.

Den bedste Regeringsform er Enevælden.

Thi kun under en Selvhersker kan Planerne udarbejdes udførligt og tydeligt, så de i Rækkefølge fordeler alt i Statsmaskinens Mekanisme. Heraf slutter vi, at en formaalstjenlig Regering, der skal være til Nytte for Landet, bør samles under een ansvarlig Person. En Civilisation kan kun eksistere under en absolut Enevoldsmagt. Denne Enevoldsmagt skal ikke gennemføres af Masserne men af deres Leder, hvem han saa end monne være. Folkemassen bestaar af Barbarer, som viser sit Barbari ved enhver Lejlighed. Saasnart Folkemasserne har bemægtiget sig Friheden, forvandler de den til Anarki.
Og Anarkiet er i sig selv Højden af alt Barbari.

Spiritus, den klassiske Uddannelse, Usædelighed.

Se en Gang paa de af Spiritus belastede Dyr. De har tabt Forstanden ved en ubegrænset Nydelse af Alkohol, der er givet dem samtidig med Friheden.
Vi kan ikke tillade os selv og vore at ødelægge os saaledes.
Men Ikke-jøderne er ødelagte af Spiritus, deres Ungdom er blevet ødet af klassisk Lærdom og et tidligt usædeligt Levned, hvortil vore Agenter har lokket dem – Informatorer, Lakajer, Guvernanter i rige Familier, Butiksekspeditricer og vore Kvinder i de ikke-jødisk Forlystelsesetablissementer. Til de sidste regnes de saakaldte "Damer af Selskabet", frivillige Efterfølgersker i Usædelighed og Luksus.

*) jf.: jødiske leveregler, Uddrag af Talmud, udgivet paa ”den ny tid”s Forlag. Iflg. Jødernes religiøse Lære er Ikke-Jøderne kun at betragte som Dyr. Man bedes iøvrigt bemærke, hvorledes Jøderne også her i ”Protokollerne” benævner Ikke-Jøder som ”Kvæg”, ”Faar”, ”Rovdyr” etc. Dette er i fuld Overensstemmelse med jødernes Religion, som den læres den Dag i Dag.

**) Denne Maade at "drage Slutninger" paa er i al sin uhyre Løgnagtighed typisk jødisk. De sammenligner nemlig her Kampmaaden mellem to Fjender, der er i aaben og ærlig Kamp, og altsaa begge ved, at de altid og i alle Forhold skal være paa Vagt mod hinanden, med Jødernes Kampmaade overfor de Kristne, hvor Forholdet indtil de allersidste Tider har været dette, vi Kristne ikke har anet, at Jøderne er vore argeste Fjender og paa enhver Maade søger at snigløbe, undergrave og ødelægge vore Samfund. At Jøderne skulde være saa dumme, at de ikke selv kan se Falskheden i den hele "Bevisførelse" kan man ikke forudsætte, naar et stakkels Kristen-Fjols som Oversætteren straks fik Øje paa den.