Hvad er hate speech?

Udtrykket "hate speech" eller "hadefuld tale" henviser til udsagn, som fremstiller en bestemt gruppe mennesker som mindreværdige og på den måde udstøder denne gruppe. Hate speech håner, stigmatiserer eller umenneskeliggør personer på grund af deres religion, politiske orientering, etnicitet, seksuelle orientering eller andre gruppetilhørsforhold. Hate speech går ofte ud over udstødte og svage grupper i et samfund. 

Eksempel på hate speech

Adolf Hitlers form for hate speech er kendetegnet ved en dyb kløft mellem sprog og virkelighed. Der er tale om manipulerende brug af metaforer, hvor metaforen både peger på problemet og leverer løsningen. I sin bog Mein Kampfbrugte Adolf Hitler fx en sygdomsmetafor for jøder. Han talte om Tyskland som en ”menneskekrop”, som var frygtelig ”syg”. Årsagen til sygdommen var ”de jødiske parasitter”, og ”medicinen” var Hitler selv. Tysklands ”sygdom” var et billede på den økonomiske krise, som landet befandt sig i efter 1. Verdenskrig. Krisen var ifølge Hitler bevis for, at hele metaforen var en rammende beskrivelse af virkeligheden: At jøderne var ”parasitter”, og at Hitler var ”medicinen”.

Er hate speech farlig?

Hate speech skader først of fremmest de mennesker, der tales om – forstået på den måde, at hate speech sårer det enkelte menneske, som på kort sigt vil blive ked af det eller vred. På lang sigt kan vedkommende opleve en følelse af mindreværd, af at være udenforstående eller selv begynde at ytre sig hadefuldt om sin modstander. Men hate speech påvirker også andre end det direkte offer. Nogle mennesker vil blive forført af hate speech til at tro på dens budskab, andre vil tage stærkt afstand fra den. På den måde forstærker hate speech ulighed og fjendtlighed mellem mennesker og kan i værste fald resultere i diskrimination og vold.

Spor af antisemitisme og fascination af nazismen

Går man tæt på den enkelte benægter og ser bredt på vedkommendes produktion af tekster, taler og indlæg, vil man finde eksempler på tydelig antisemitisme eller tilknytning til ekstreme grupper. Ser man fx på historikeren David Irving, der har skrevet en række bestsellere om 2. Verdenskrig, blev han i lang tid anset for at være en glimrende, om end kontroversiel, historiker. 

I en berømt retssag, som han havde anlagt mod professor Deborah Lipstadt, fordi hun havde påpeget, at dele af hans bøger indeholdt Holocaust-benægtelse, tegnede der sig imidlertid et noget andet billede af Ir. Her blev det tydeliggjort, at Irving var stærkt fascineret af nazismen og Adolf Hitler. Hans brug af kildemateriale var voldsomt præget af hans personlige ideologiske overbevisning, og at han misfortolkede, overså, fordrejede og fejlciterede kilder med det formål at fortælle den version af historien, der passede ind i hans ideologiske dagsorden – fx argumenterede han for, at Hitler ikke havde noget særligt imod jøder. Under retssagen viste det sig desuden, at han løbende var fremkommet med antisemitiske ytringer. Eksempelvis havde han i sin dagbog nedskrevet et rim, som han var ved at lære sit dengang et-årige barn: "I am a Baby Arian. Not Jewish or Sectarian. I have no plans to marry an Ape or Rastafarian."

Hadets retorik

Hate speech kan opfordre til vold, chikane eller diskrimination, og sproget bruges manipulerende og ensidigt. Her er fire eksempler på sprogbrug, som er typiske for hadefuld tale.

  • Retfærdiggørelse. En retfærdiggørelse kan have til hensigt at anspore mennesker til en bestemt attitude og adfærd. Fx er ”truslen mod nationens sikkerhed” ofte blevet brugt til at lægge bestemte grupper af mennesker for had eller som en undskyldning for at overfalde dem eller udsætte dem for diskrimination.
  • Eufemisme. En ændring af et negativt ordvalg til et positivt kan sløre had og dermed gøre budskabet mere acceptabelt for tilhørere. Det kaldes en eufemisme, når man taler om en skadelig handling som enten god eller neutral. Fx blev ”særbehandling”, ”den endelige løsning”, ”evakuering” og ”transporter” brugt af nazisterne om drabene i udryddelses- og koncentrationslejrene under 2. Verdenskrig.
  • Umenneskeliggørelse. Ved at fremstille en bestemt gruppe mennesker som uden eller med forringede menneskelige egenskaber kan man lægge afstand til dem. Umenneskeliggørelsen kan på sigt resultere i, at bestemte mennesker ikke længere behandles som ligeværdige, og i yderste konsekvens kan det ende med drab. Under folkedrab er ofrene fx blevet omtalt som ”kakerlakker”, ”rotter” eller ”kræftsvulster”.
  • Flertalsretorik. Et budskab kan få større gennemslagskraft, når afsenderen taler på flertallets vegne. Når en taler fx siger ”vi” i stedet for ”jeg”, deler han eller hun en gruppe mennesker op i et ”os” og et ”dem”. Hvis budskabet fremstilles som gavnligt for flertallet, kan det fremstå retfærdigt og positivt, selvom det i bund og grund udstøder eller lægger en gruppe mennesker for had.

Hate speech findes i mange former, og udtrykket kan variere fra det vulgære og åbenlyst hadefulde til det mere nedtonede, professionelle og ofte tilstræbt akademiske. Formålet er imidlertid det samme: at fremstille en gruppe mennesker som mindreværdige og ekskludere denne gruppe fra fællesskabet eller fx fra visse rettigheder.

Hvorfor er Holocaust-benægtelse hate speech?

Holocaust-benægtelse er en form for hate speech. Det hænger sammen med, at benægtelsen er forbundet med antisemitisme (modvilje mod jøder) på den ene eller den anden måde. Antisemitismen er imidlertid ikke altid direkte i sit udtryk, og nogle benægtere gør meget ud af at tage afstand fra fx forfølgelserne af jøder i Nazityskland. Akademisk sprogbrug og gode kommunikationsevner kan nedtone og delvist skjule antisemitismen, men går man et spadestik dybere, vil man finde antisemitisme i en eller anden form. 

Holocaust-benægtelse tager fx udgangspunkt i en række antisemitiske stereotyper – særligt ideen om en verdensomspændende jødisk sammensværgelse. Jøder bliver fremstillet, som om de tilhører et fast sammentømret fællesskab, der efterstræber magt og penge og holder sammen mod omverdenen. Holocaust ses som en jødisk opfindelse, der fungerer som et våben mod omverdenens kritik af jøder og mod oprettelsen af Israel og Israels politik. Derudover er Holocaust en ”pengemaskine”, der afpresser Tyskland for enorme summer. På den måde tilskrives jøder en række typiske antisemitiske forestillinger om motiver og karaktertræk, fx at jøder er grådige, forræderiske, snu og magtfulde. 

Hvad siger den danske lov om hate speech? 

I Danmark er der ingen direkte lov mod hate speech. Racismeparagraffen eller diskriminationsparagraffen, som er Straffelovens paragraf 266b, er det tætteste, man kommer på en sådan lov. Paragraffen indgår i Straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelse og lyder: ”Den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Paragraf 266b skal altså beskytte mod trusler, latterliggørende eller nedværdigende tale, som udelukkende baserer sig på en række bestemte tilhørsforhold. For at man kan blive straffet, skal overtrædelsen være offentlig, dvs. at man fx ikke kan blive straffet for at komme med racistiske udsagn inden for hjemmets fire vægge. 

DIIS – januar 2010

 

 

Læs mere

Fighting Words: Individuals, Communities, and Liberties of Speech. Kent Greenwaltt, Princeton University Press, 1995

“Regulating Hatred: Whose Speech, Whose Crimes, Whose Power?”. Martha Minow i Breaking the Cycle of Hatred. Martha Minow & Nancy L. Rosenblum (red.), Princeton University Press, 2002

“What Role Do Metaphors Play in Racial Prejudice?”. Andreas Musolff i Patterns of Prejudice, vol. 41, no. 1, Routledge, 2007

"Combating Hate on the Internet – Issue Position Paper Hate and Media Working Group". Karen Mock, Eliane Ellbogen & Alan Dutton, Canadian Seretariat World Conference Against Racism Advisory Committee, 2001

Sticks and Stones: The Philosophy of Insults. Jerome Neu, Oxford University Press, 2008

"Online Hate Speech: Difficult to police ... and define". Theresa Howard i USA Today, 10. februar 2009

”A Situationist Perspective on the Psychology of Evil. Understanding How Good People Are Transformed into Perpetrators”. Philip G. Zimbardo i The Social Psychology of Good and Evil. A.G. Miller (red.), New York: Guilford Press, 2004

"Combating Racism and Xenophobia in Cyberspace – Legal Issues Affecting Hate Speech and the Means to Promote International Cooperation”. Annie Khalil i Studies on Human Rights 2004 – Struggle Against Discrimination, UNESCO, 2004. Download dokumentet.

Arbejdsspørgsmål
  1. Find eksempler på hate speech i Danmark og diskutér, hvilke mennesker det rammer.
  2. Hvilke problemer kan der være forbundet med den ”akademiske” hate speech?
  3. Læs om forskellige Holocaust-benægtere her på siden. Hvem repræsenterer den grove antisemitisme, og hvem repræsenterer en mere akademisk stil?
  4. Læs børnerimet i ”spor af antisemitisme og fascination af nazismen”. Hvilke ligheder og forskelle kan du se mellem dette børnerim og andre børnerim, du kender? Hvilken funktion har rimet, og hvilket selvbillede promoverer det? Hvordan? Hvad fortæller rimet os om forfatterens syn på ”de andre”?
  5. Kan man kritisere Straffelovens paragraf 266b? Er der fx grupper i det danske samfund, som ikke bliver tilgodeset? Diskutér, om et demokrati skal tolerere alle slags meninger i medierne og i det offentlige rum?
  6. Find argumenter for ytringsfrihed og argumenter for minoriteters beskyttelse mod diskrimination. Står nogle af argumenterne for ytringsfrihed i modsætning til argumenterne for minoriteters beskyttelse mod diskrimination?
  7. Læs evt. artikler om ytringsfrihed som inspiration
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information