Hvad er hate speech?

Hvad er hate speech?

Udtrykket "hate speech" eller "hadefuld tale" henviser til udsagn, som fremstiller en bestemt gruppe mennesker som mindreværdige og på den måde udstøder denne gruppe. Hate speech håner, stigmatiserer eller umenneskeliggør personer på grund af deres religion, politiske orientering, etnicitet, seksuelle orientering eller andre gruppetilhørsforhold. Hate speech går ofte ud over udstødte og svage grupper i et samfund. 

Er hate speech farlig?

Hate speech skader først of fremmest de mennesker, der tales om – forstået på den måde, at hate speech sårer det enkelte menneske, som på kort sigt vil blive ked af det eller vred. På lang sigt kan vedkommende opleve en følelse af mindreværd, af at være udenforstående eller selv begynde at ytre sig hadefuldt om sin modstander. Men hate speech påvirker også andre end det direkte offer. Nogle mennesker vil blive forført af hate speech til at tro på dens budskab, andre vil tage stærkt afstand fra den. På den måde forstærker hate speech ulighed og fjendtlighed mellem mennesker og kan i værste fald resultere i diskrimination og vold.

Hadets retorik

Hate speech kan opfordre til vold, chikane eller diskrimination, og sproget bruges manipulerende og ensidigt. Her er fire eksempler på sprogbrug, som er typiske for hadefuld tale.

• Retfærdiggørelse. En retfærdiggørelse kan have til hensigt at anspore mennesker til en bestemt attitude og adfærd. Fx er ”truslen mod nationens sikkerhed” ofte blevet brugt til at lægge bestemte grupper af mennesker for had eller som en undskyldning for at overfalde dem eller udsætte dem for diskrimination.
• Eufemisme. En ændring af et negativt ordvalg til et positivt kan sløre had og dermed gøre budskabet mere acceptabelt for tilhørere. Det kaldes en eufemisme, når man taler om en skadelig handling som enten god eller neutral. Fx blev ”særbehandling”, ”den endelige løsning”, ”evakuering” og ”transporter” brugt af nazisterne om drabene i udryddelses- og koncentrationslejrene under 2. Verdenskrig.
• Umenneskeliggørelse. Ved at fremstille en bestemt gruppe mennesker som uden eller med forringede menneskelige egenskaber kan man lægge afstand til dem. Umenneskeliggørelsen kan på sigt resultere i, at bestemte mennesker ikke længere behandles som ligeværdige, og i yderste konsekvens kan det ende med drab. Under folkedrab er ofrene fx blevet omtalt som ”kakerlakker”, ”rotter” eller ”kræftsvulster”.
• Flertalsretorik. Et budskab kan få større gennemslagskraft, når afsenderen taler på flertallets vegne. Når en taler fx siger ”vi” i stedet for ”jeg”, deler han eller hun en gruppe mennesker op i et ”os” og et ”dem”. Hvis budskabet fremstilles som gavnligt for flertallet, kan det fremstå retfærdigt og positivt, selvom det i bund og grund udstøder eller lægger en gruppe mennesker for had.

Hate speech findes i mange former, og udtrykket kan variere fra det vulgære og åbenlyst hadefulde til det mere nedtonede, professionelle og ofte tilstræbt akademiske. Formålet er imidlertid det samme: at fremstille en gruppe mennesker som mindreværdige og ekskludere denne gruppe fra fællesskabet eller fx fra visse rettigheder.

Hvorfor er Holocaust-benægtelse hate speech?

Holocaust-benægtelse er en form for hate speech. Det hænger sammen med, at benægtelsen er forbundet med antisemitisme (modvilje mod jøder) på den ene eller den anden måde. Antisemitismen er imidlertid ikke altid direkte i sit udtryk, og nogle benægtere gør meget ud af at tage afstand fra fx forfølgelserne af jøder i Nazityskland. Akademisk sprogbrug og gode kommunikationsevner kan nedtone og delvist skjule antisemitismen, men går man et spadestik dybere, vil man finde antisemitisme i en eller anden form. 

Holocaust-benægtelse tager fx udgangspunkt i en række antisemitiske stereotyper – særligt ideen om en verdensomspændende jødisk sammensværgelse. Jøder bliver fremstillet, som om de tilhører et fast sammentømret fællesskab, der efterstræber magt og penge og holder sammen mod omverdenen. Holocaust ses som en jødisk opfindelse, der fungerer som et våben mod omverdenens kritik af jøder og mod oprettelsen af Israel og Israels politik. Derudover er Holocaust en ”pengemaskine”, der afpresser Tyskland for enorme summer. På den måde tilskrives jøder en række typiske antisemitiske forestillinger om motiver og karaktertræk, fx at jøder er grådige, forræderiske, snu og magtfulde. 

Hvad siger den danske lov om hate speech? 

I Danmark er der ingen direkte lov mod hate speech. Racismeparagraffen eller diskriminationsparagraffen, som er Straffelovens paragraf 266b, er det tætteste, man kommer på en sådan lov. Paragraffen indgår i Straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelse og lyder: ”Den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Paragraf 266b skal altså beskytte mod trusler, latterliggørende eller nedværdigende tale, som udelukkende baserer sig på en række bestemte tilhørsforhold. For at man kan blive straffet, skal overtrædelsen være offentlig, dvs. at man fx ikke kan blive straffet for at komme med racistiske udsagn inden for hjemmets fire vægge. 

DIIS – januar 2010