Når mennesker flygter fra krig og vold, bliver landegrænser til vigtige skillelinjer, og staters politik over for flygtninge kan betyde forskellen mellem liv og død. Danmarks flygtningepolitik har ændret sig gennem historien, hvilket har haft konsekvenser for de flygtninge, der på forskellige tider har forsøgt at opnå asyl i Danmark. I flere tilfælde har flygtninge mødt en lukket grænse til Danmark, fx i 1930erne, da desperate jøder forsøgte at flygte fra Nazityskland. Mange blev afvist ved grænsen, sendt tilbage og endte som ofre for Holocaust. De danske jøder var heldigere stillet, da de i 1943 måtte flygte fra den nazistiske besættelsesmagt: Sverige åbnede sine grænser og tog imod dem. I 1990’erne tog Danmark imod bosniske flygtninge, der flygtede fra krig og vold i hjemlandet. Også i dag når flygtninge den danske grænse, og spørgsmål om flygtninge, asylret og hjælp til mennesker i nød forbliver aktuelle. 

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvad er forskellen mellem en migrant og en flygtning? Og mellem en flygtning og en IDP (internally displayed person)?
  • Er det rimeligt at afvise mennesker på flugt? Er der alternativer til at åbne grænsen og give asyl? Hvad er fordele og ulemper?
  • Kan menneskers ret til asyl gradbøjes?
  • Hvorfor forsøgte de tyske jøder at flygte fra Nazityskland op igennem 1930erne?
  • Hvordan reagerede de europæiske lande dengang på flygtningestrømmen? Hvad gjorde Danmark og med hvilke begrundelser?
  • Har Danmark et ansvar for de afviste jødiske flygtninges skæbne under Holocaust?
  • Hvad er historien bag de bosniske flygtninge ankomst til Danmark i 1990’erne? Hvordan blev de modtaget, og hvilke liv fik de i Danmark?
  • Hvordan bliver nutidens flygtninge modtaget og behandlet – i Europa og i Danmark?

Relevante artikler på Folkedrab.dk:

Holocaust
Før folkedrabet – antisemitiske fjendebilleder, inddeling af mennesker i racer og eksklusion
Nürnberg-lovene
Den internationale flygtningepolitik før krigen: Ingen plads til jødiske flygtninge
Overblik – På flugt fra Nazismen uden ret til asyl

Danmark og de jødiske flygtninge
Dansk flygtningepolitik 1933-1938 – medmenneskelighed eller egne interesser?
Danmark og de jødiske flygtninge 1938-1945: Flygtningestop
Ligabørnene – 320 jødiske børn reddet fra nazisternes forfølgelser af danske kvinder
Flugten til Sverige
Danske jøder i svensk eksil

Til Danmark
Romaer til Danmark
Jøder til Danmark

Bosnien
Venteland - bosniske flygtninge i Danmark

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information