Overgreb i sagens tjeneste?

Temaer

Overgreb, re-enactment, Auschwitz, dehumanisering, stigmatisering, fjendebilleder, personlig erindring, angst for glemsel, kollektiv erindring, personligt traume, provokation.

Om Zmijewskis værk 

80064 er en video, hvor Zmijewski er i dialog med den 92-årige tidligere Auschwitz-fange, Jozef Tarnawa. Filmen udspiller sig hos en tatovør, hvor man ser en samtale mellem Zmijewski og Tarnawa om Tarnawas oplevelser som polsk fange i KZ- og udryddelseslejren Auschwitz. Samtalen drejes hen på det ID-nummer, som alle arbejdende fanger i Auschwitz fik tatoveret på armen. Tatoveringerne var en måde for nazisterne at registrere og holde styr på fangerne. Tarnawas fangenummer var 80064. Tarnawa fortæller om forskellige oplevelser fra lejren og bliver spurgt, om han vil vise sin tatovering. Han tager sin blazer af, ruller skjorteærmet op og viser nummeret 80064. Herefter forsøger Zmijewski at overtale Tarnawa til at få nummeret gentatoveret. Tarnawa er modvillig, men Zmijewski er insisterende og presser den ældre mand. Til sidst indvilliger Tarnawa modvilligt.

I værket gør Zmijewski beskueren vidne til en re-enactment af det skelsættende øjeblik, hvor Tarnawa i sin tid blev tatoveret i Auschwitz. Ved at genoptegne tatoveringen rekonstruerer Zmijewski overgrebet og reproducerer det øjeblik, hvor mennesket Tarnawa gik fra at være et individ til at blive et nummer.

Om Zmijewskis kunst

Når polske Artur Zmijewski skaber kunst, ønsker han at påvirke os: at skabe en reaktion og måske endda en decideret forandring efter oplevelsen af hans kunst. Han mener, at kunst i dag ikke længere har en effekt, og at kunst bør have som formål at ændre samfundet. Denne motivation viser sig tydeligt i Zmijewskis virke, hvor han ofte er politisk og til tider politisk ukorrekt. Som kurator på Berlin Biennalen i 2013 skabte han stor debat omkring kunstens politiske potentiale med en række kontroversielle værker, bl.a. hans egen video Berek. Her leger nøgne mennesker tagfat i, hvad der umiddelbart ligner et neutralt rum, men som viser sig at være et gaskammer. 

Zmijewski arbejder generelt med svære problemstillinger, hvis sensitivitet udnyttes og bruges til at skabe kontroversielle og urovækkende situationer. Han har blandt andet samarbejdet med blinde og instrueret dem i at male store billeder, han har organiseret et kor med døve børn og fået polske emigranter i Israel til at synge den polske nationalsang. Zmijewskis videodokumenterede møder med forskellige mennesker kan virke grænseoverskridende for både deltagerne og for publikum. Zmijewskis nøgterne og nærmest kyniske optræden over for de deltagende parter skaber en stemning af overgreb. Han udfordrer grænserne for en anstændig og respektfuld omgang med andre mennesker og iscenesætter komplicerede problemstillinger i kunst, hvor vi konfronteres med hans kompromisløse måde at hellige målet til midlet

Artiklen er skrevet af Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie og kurator bag udstillingen Sort Mælk - Holocaust i ny kunst i samarbejde med DIIS, august 2014. Artiklen er del af undervisningsmaterialet "Sort Mælk - Holocaust i ny kunst”.