Kan et gerningssted være turistmål?
Jonathan Horowitz, Untitled (Arbeit Macht Frei)
Jonathan Horowitz, Untitled (Arbeit Macht Frei) © Marta Gornicka
Temaer
Gerningssteder, dark tourism, umenneskeliggørelse, dehumanisering, aldrig glemme, eftertiden, kopi versus original, historisk autenticitet, musernes rolle i erindring af Holocaust.
Om Horowitz' værk
Untitled (Arbeit Macht Frei) Uden titel (Arbejde gør fri) fra 2010 er en kopi af det berygtede skilt, der hang over indgangen til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau med skriften "Arbeit macht frei". Ordene er kommet til at symbolisere rædslerne fra Holocaust: Fordi fangerne blev snydt til at tro, at de kunne opnå deres frihed, hvis de arbejdede hårdt nok. Det kunne de ikke.
Værket er lavet i dimensionerne 1:1 og i stål, så det fremstår helt identisk med det originale skilt. I 2009 blev skiltet stjålet fra lejren. Det blev fundet igen efter tre dage. Skiltet var skåret i tre stykker og manglede et bogstav. To år senere blev fem polakker dømt for tyveriet, som var organiseret af en svensk nynazist. Skiltet er efter knap et års restaurering blevet svejset sammen igen og er kommet på Auschwitz-museet, mens en kopi er sat op over hovedindgangen. Når Horowitz i sit værk endnu en gang lader skiltet dele i tre, åbner han en debat omkring historisk autenticitet, museernes rolle samt bevaring af historiske gerningssteder.
Artiklen er skrevet af Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie og kurator bag udstillingen Sort Mælk - Holocaust i ny kunst i samarbejde med DIIS, august 2014. Artiklen er del af undervisningsmaterialet "Sort Mælk - Holocaust i ny kunst”.
Ordforklaring
Appropriation: Et kunstnerisk greb, hvor kunstneren bruger et kendt motiv eller repræsentation og giver det ny betydning eller drejning i sit kunstværk.
Intervention: En kunstnerisk praksis, hvor kunsten aktivt griber ind i virkeligheden og vil præge den.
Om Horowitz' kunst
Amerikanske Jonathan Horowitz undersøger med et kritisk blik politiske mekanismer, dyre- og menneskerettigheder, krig og forbrugskultur. Hans værker nærmer sig aktivisme, når han problematiserer katolicisme, homoseksuelles rettigheder, præsidentkampagner, miljøet og kunstmarkedet omkring prestigefyldte kunstmesser. Horowitz bruger som oftest allerede eksisterende materiale fx en musikvideo af Michael Jackson, den politiske arena eller andre aktuelle begivenheder, som han bearbejder og bruger til at skabe sine egne udsagn. På den måde bruger han det genkendelige som blikfang og tilfører egne ændringer, der kommenterer de emner, han tager op.
Op til det amerikanske præsidentvalg i 2008 havde Horowitz indrettet et galleri i en rød og en blå fløj samt pyntet med balloner i nationens farver. To skærme med henholdsvis Fox News og CNN blev transmitteret døgnet rundt, og galleriet fungerede som et diskussionsforum for offentligheden, hvor folk kunne følge valget. Også kunstmessen Art Basel Miami og forbrugskulturen har stået for skud. I værket Free Store satte Horowitz under afholdelsen af kunstmessen i 2013 en bod op med kasserede ting, som folk gratis kunne bytte for andet skrot. Dette var både en kritik af, hvordan kunst værdisættes samt vores brug-og-smid-væk-kultur. Horowitz tager således aktuelle emner op og gør brug af et pop-art lignende formsprog, hvor virkelighed, kunst og intervention bliver blandet sammen.
- Hvilken effekt har det, at skiltet er nøjagtig samme størrelse, i samme materiale og identisk med originalen?
- Hvad tror du, nynazisten ville opnå ved at stjæle skiltet?
- Ændrer det oplevelsen, at skiltet i Auschwitz i dag er en kopi?
- Hvad tror du, Horowitz vil diskutere med kunstværket?
- Er det problematisk at blande kunst og historie, hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvordan kan kunst spille en positiv rolle i erindringen af Holocaust?
- I dag diskuteres det, hvad der skal ske med Auschwitz i fremtiden. Skal man fortsat bevare stedet eller lade det forfalde?
