Beretning fra folkedrabet
Listen over forbrydelser begået under folkedrabet i Irak er lang og indeholder blandt andet tvangsforflyttelser, vilkårlige fængslinger, arrestationer og henrettelser, samt angreb med kemiske bomber og massehenrettelser. Man har i dag et godt kendskab til, hvad der skete i 1988, og det skyldes blandt andet de mange beretninger fra folkedrabets overlevende. En af dem var Abdel-Qadir al-´Askari.
© Maria Dønvang
Abdel-Qadir al-´Askari oplevede den 3. maj 1988 et gasangreb mod landsbyen Guptapa. Inden angrebet hørte han rygter om et nært forestående angreb med kemiske våben og løb derfor op på en nærliggende bakketop i et forsøg på at advare sine naboer. Kort efter så han de første irakiske fly, og han løb tilbage til landsbyen for at hjælpe. Da han nåede sit hjem, var der imidlertid ingen i den beskyttelsesforanstaltning, som han selv havde bygget. Ikke langt fra hjemmet fandt han sin mor død. Han søgte desperat efter sin kone og sine børn:
”Jeg fortsatte langs floden. Jeg fandt liget af min 9-årige datter, som omfavnede sin kusine, der også var blevet kvalt i vandet… Så gik jeg rundt om vores hus. I et område på ca. 200-300 km² så jeg ligene af dusinvis af familiemedlemmer. Blandt dem var mine børn, mine brødre, min far og mine nevøer og niecer. Nogle af dem var stadig i live, men jeg kunne ikke skelne de døde fra de levende. Jeg forsøgte at finde ud af, om børnene var døde. På det tidspunkt havde jeg mistet mine følelser. Jeg vidste ikke længere, hvem jeg skulle gå kalde på, og jeg vidste ikke, hvem jeg skulle tage mig af først. Jeg var helt alene.”
Abdel-Qadir al-´Askari mistede 25 af sine 40 familiemedlemmer, herunder 5 af sine børn.