Kilde: Uddrag af Slavenko Drakulic’s bog: ”They would never hurt a fly”

“Et stykke tid efter at krigen i Kroatien var over, krigen var stadig i gang i Bosnien, boede en ung mand, som var en af min datters venner, i vores hus i Zagreb. Jeg bemærkede, at han aldrig slukkede lyset i sit værelse om natten. Da jeg spurgte ham hvorfor, svarede han mig kort. Måske vågnede han op midt om natten og vidste ikke, hvor han var. Måske havde han haft drømme – drømme om sine venner, soldater som var forsvundet under kampe i Bosnien og sandsynligvis var blevet dræbt. Han ville ikke sige mere.

Nu har han en familie og en lille pige, og jeg er sikker på, at han aldrig vil fortælle hende om hans venner. Men hvis hun skulle vokse op og høre om hans historier fra Bosnien ville hun blive forvirret. I skolen, vil hun sandsynligvis lære, at officielt, var Kroatien aldrig en aggressiv krigsførende part og aldrig i krig med Bosnien. Officielt, kæmpede hendes far ikke imod muslimerne i Bosnien, og hans venner blev heller ikke dræbt der.  Hvis nutidens historiebøger indikerer noget, vil pigen måske lærer, at ”Krigen for moderlandet”, som den kaldes, var en defensiv krig og intet andet.  Og fordi det var en krig hvor Kroatien forsvarede sig, kunne kroatiske soldater ikke have begået krigsforbrydelser. Dette har i hvert fald været den officielle kroatiske forklaring de sidste 10 år, og det ændrede sig ikke, ved den første kroatiske præsident, Franjo Tudjmans, død i 1999.”