'Jødelejren'
Mange jøder forsøger at flygte til Sverige, da rygterne om besættelsesmagten når dem. Dem, der bliver taget til fanget under deres flugtforsøg, køres til Horserødlejren og sættes i 'jødelejren' - træbarakker omgivet af pigtråd.
Horserødlejren ligger ca. 8 km fra den nordsjællandske by Helsingør. Lejrens historie går tilbage til 1. Verdenskrig, hvor den blev oprettet som krigsfangelejr. I mellemkrigstiden blev den bl.a. brugt som sommerlejr for børn. Under Tysklands besættelse af Danmark blev der oprettet en dansk interneringslejr for flygtninge og senere for kommunister. Lejren blev overtaget af tyske tropper den 29. august 1943, og i oktober og november samme år var der en særlig ’jødelejr’ i Horserød.
På flugt
Indtil august 1943 havde den jødiske befolkning i Danmark været beskyttet af den såkaldte samarbejdspolitik mellem Danmark og besættelsesmagten Tyskland. Den danske regering havde bl.a. gjort det klart, at der ikke var noget ’jødeproblem’ i Danmark. Dette gjaldt dog primært de danske jøder.
Mange udenlandske jøder, der kom som flygtninge til Danmark, havde problemer med at få lov at blive. Mindst 21 flygtninge, deriblandt 3 børn, blev udvist til Tyskland, hvorfra nazisterne sendte dem videre til kz- og udryddelseslejre, hvor størstedelen af dem blev myrdet. Med samarbejdspolitikkens ophør i august 1943 og regeringens afgang ændrede den beskyttede situation sig for jøderne i Danmark. Nu iværksatte nazisterne en ’jødeaktion’.
De mennesker, der blev fanget natten mellem den 1. og 2. oktober 1943, blev deporteret til Theresienstadt den 2. oktober 1943.
’Jødelejren’ i Horserød
De jøder, som ikke blevet taget til fange natten mellem den 1. og 2. oktober, forsøgte at flygte til Sverige, hvor de ville være i sikkerhed, fordi Sverige var neutral under krigen. Dem, der blev fanget under deres flugtforsøg, blev bragt til Horserødlejren. Der blev de indlogeret i træbarakker omgivet af pigtråd. ’Jødelejren’ bestod af en barak for kvinder, en for mænd samt en sygebarak. Derudover var der en spisesal, der lå uden for pigtrådsafspærringen. Der var fanger i alle aldre; børn og voksne, unge og gamle. Efter krigen skrev en af fangerne om opholdet i lejren:
Hør, hvordan tidligere fanger oplevede Horserødlejren i kapitel 3 af filmen "THERESIENSTADT"
Hverdagen
Forholdene i Horserødlejren var relativt gode. Maden blev tilberedt af dansk køkkenpersonale. Fangerne kunne få lov til at skrive og modtage post. De kunne i mindre omfang også modtage besøg, men det var kun tilladt at tale tysk under besøg, og det foregik under overvågning. Lejren er her beskrevet af en tidligere fange:
I den periode, ’jødelejren’ eksisterede i Horserød, var der i alt omkring 250-300 fanger. Der fandt løbende løsladelser sted. De frigivne var mennesker, der ikke var ’heljøder’ ifølge de nazistiske Nürnberg-love, eller som var gift med ikke-jøder.
Afgang fra Horserød – natten mellem den 12. og 13. oktober 1943
Det var ikke meningen, at fangerne skulle forblive i Horserødlejren. Om aftenen den 12. oktober 1943 fik den første gruppe fanger besked på at pakke deres ting. Derefter blev de kørt til Helsingør Banegård. Her ventede et persontog, som i løbet af natten skulle føre dem videre til Gedser. I Gedser skulle de med færgen til Warnemünde og herfra blev de kørt i kreaturvogne til Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Der var dansk togpersonale til stede på Helsingør Banegård den aften. En uge senere skrev en trafikkontrollør en rapport, hvori han beskrev, hvordan afgangen var foregået, og hvordan jøderne blev behandlet af de tyske soldater:
Gedser-Theresienstadt
Toget kørte fra Helsingør til Gedser, hvorfra turen fortsatte med færge til Warnemünde. Da fangerne var kommet i land, blev de gennet ind i kreaturvogne.
Der var 175 mennesker med dette tog, der ankom til Theresienstadt den 14. oktober 1943. Hovedparten af dem blev hentet igen halvandet år senere af De Hvide Busser og bragt til Sverige.
Den sidste transport
Efter transporten den 13. oktober 1943 var der stadig omkring 30 personer tilbage i ’jødelejren’ i Horserød. Enkelte blev frigivet, men 19 personer, hvoraf tre var børn i alderen to-fire år, blev deporteret i november 1943. Corrie og Sven Meyer og deres to små børn var blandt de fanger, der sidst i november fik at vide, at de skulle sendes videre fra lejren i Horserød:
23. november 1943
Ligesom ved den første deportation fra Horserød blev fangerne kørt til Helsingør Banegård, hvorfra de skulle med toget. Om aftenen den 23. november kørte toget af sted med retning mod København. På den videre vej mod Gedser lykkedes det tre unge mænd at springe af toget i nærheden af Roskilde og på den måde redde sig i sikkerhed. De fanger, der var tilbage i toget, blev ikke ført direkte til Theresienstadt, men i første omgang til kz-lejrene Sachsenhausen (for mænd) og Ravensbrück (for kvinder og børn) nord for Berlin. I januar og april 1944 blev størstedelen af de 16 fanger bragt til Theresienstadt.