Grundskolen: Er lovgivning mod Holocaust-benægtelse en god idé?
I Danmark og mange andre lande er det ikke forbudt at benægte Holocaust. Kan man lovgive sig ud af problemet med Holocaust-benægtelse? Vil et forbud sætte en stopper for benægtelse, eller vil det få den modsatte effekt? I Israel og 15 europæiske lande er det forbudt at benægte, at Holocaust eller andre folkedrab har fundet sted. Men det er ikke alle, som synes, at det er en god idé at forbyde Holocaust-benægtelse.
Brud på ytringsfriheden?
Hvad er ytringsfrihed?
Ytringsfrihed er retten til frit at sige eller skrive, hvad man mener – uden at myndigheder eller andre forhindrer det. Alle har dog ansvar for egne ytringer og kan stilles for retten, hvis ytringerne strider mod en lov.
Tilhængere af et forbud mod benægtelse mener, at benægterne fordrejer og udnytter ytringsfriheden. De mener, at benægtelse er en trussel mod de grundlæggende værdier i et demokratisk samfund. Holocaust-benægtelse er først og fremmest en løgn, der ikke skal tages alvorligt., En løgn kan ikke betragtes som en holdning. Ytringsfrihed giver derfor ikke ret til at lyve.
Modstandere af et forbud mener, at selvom vi vedtager love mod benægtelse, vil der fortsat være et problem med benægtere i vores samfund. Et forbud vil give benægterne en række argumenter: Hvorfor er der behov for at forbyde visse holdninger og meninger? og Hvad er det, der skal skjules?. Hvis samfundet gør Holocaust-benægtelse ulovligt, risikerer man, at Holocaust-benægtere, der får en straf, opnår en form for martyrstatus.
Hvad er en martyr?
Med begrebet martyr henviser man oftest til en person, som bliver dræbt eller fx uretfærdigt fængslet for sin religiøse tro eller overbevisning. Men ordet bruges også om mennesker, der lider store afsavn på grund af andre, fx politiske, overbevisninger.
Hvis en Holocaust-benægter får martyrstatus, så betyder det, at mange får medlidenhed med ham/hende hvis han/hun dømmes eller hænges ud for sine holdninger. Ofte får personer, der gennem stor offentlig omtale opnår martyrstatus, langt mere positiv opmærksomhed og beundring for at stå fast på sin overbevisning, end tilfældet havde været, hvis personen blot var blevet ignoreret.
Andre stemmer i debatten påpeger, at det, der kendetegner frie demokratiske samfund, er, at ytringsfriheden gælder ubegrænset: Den skal ikke kun gælde for dem, som man er enig med, men også for dem, som man er uenig med.
Har vi ikke bevismateriale nok?
Tilhængerne af et forbud mener, at lovgivning er mere nødvendig end nogensinde. Antallet af Holocaust-overlevere og øjenvidner svinder ind i takt med, at de bliver gamle og dør. Der vil snart ikke være nogen til at fortælle deres personlige historier, som gør indtryk på folk og forhindrer, at historien om de grusomme begivenheder bliver glemt.
Modstanderne af et forbud mener, at der er en fare for, at benægtere og andre vil se et forbud mod Holocaust-benægtelse som udtryk for, at der ikke er nok beviser for, at benægterne tager fejl. Holocaust er det bedst dokumenterede folkedrab nogensinde. Det historiske bevismateriale er stærkt nok i sig selv. Der er derfor ikke brug for en lov. Den bedste måde at bekæmpe Holocaust-benægtelse på er i stedet gennem argumentation: Det er ved hjælp af historisk bevismateriale, man kan vise, hvordan og hvorfor benægterne tager fejl.
Et værn mod racisme?
Tilhængerne af et forbud mener, at lovgivning er nødvendig for at forhindre en gentagelse af historiens forbrydelser og en genopblomstring af nazismen og andre racistiske ideologier. Det var netop begrundelsen for at indføre et forbud imod nazistiske symboler i Tyskland og Østrig efter 2. Verdenskrig.
Modstandere af et forbud peger på, at sådanne love ikke skaber mindre racisme. Lande som Tyskland og Østrig har en meget stram lovgivning på området. Men landene er ikke gået fri for racisme. Eksempelvis er der kommet flere nynazistiske grupper inden for de sidste 20 år i Tyskland.
Hvem bestemmer, hvad der er historiske fakta?
Tilhængerne af et forbud mener, at det er historikerne og ikke politikerne, der skal undersøge og bestemme, hvad der er historiske fakta. Forbuddet skal følge historikernes konklusioner.
Modstanderne af et forbud mener, at vi bevæger os ud på en glidebane, hvis en stat begynder at lovgive om, hvad der er historiske fakta – uanset hvem der bestemmer, hvad der er fakta. Man risikerer, at seriøse historikere kommer til at føle, at de er underlagt censur.
Hensynet til ofre, overlevere og deres efterkommere
Tilhængere af et forbud mener, at respekt for ofrene, de overlevende og deres efterkommere må stå over hensynet til ytringsfrihed. Benægtelse er en løgn og en fornærmelse mod Holocaust-overleverne og de millioner af dræbte. Det er nødvendigt at beskytte disse mennesker og deres værdighed mod løgnene.
Modstandere af et forbud mener, at ytringsfriheden er vigtigere.
DIIS. December 2010
- Læs argumenterne for og imod lovgivning mod Holocaust-benægtelse – et for et – og tag under hvert punkt stilling til, hvad du selv mener.
- Skriv derefter et læserbrev til en avis. Giv udtryk for dine overvejelser og fremhæv de argumenter, som du synes, er vigtigst, for eller imod en lov.