Kunst og erindring af Holocaust - intro
Flere spørgsmål melder sig, når man vil undersøge, hvordan folkedrabet på Europas jøder kan erindres gennem kunst. Hvordan hænger kunstens bearbejdning af emnet sammen med Tysklands erindring af landets fortid? Hvordan er kunsten påvirket af nazismens kunstsyn? Hvorfor skal Holocaust erindres? Og kan kunst erindre og gøre Holocaust nærværende på en særlig måde?
Stolperstein eller snublesten. Mindesmærke for nazisternes ofre. Stolpersteine placeres der, hvor offeret boede og fortæller hvad der skete med vedkommende. Denne sten er for den homoseksuelle Arnold Bastian
Lige efter 2. Verdenskrig var Tyskland præget af tavshed i forhold til den nazistiske fortid og folkedrabet på Europas jøder, men i dag er erindringen af den nazistiske fortid og Holocaust blevet en vigtig del af Tysklands nationale bevidsthed og selvforståelse. Kunsten udgør en vigtig bestanddel af den tyske erindringskultur, selvom det lige efter krigen var svært at finde et passende kunstnerisk udtryk – ikke mindst fordi nazisterne i så høj grad havde misbrugt den tyske kunst- og kulturarv.
I dag opfattes det at erindre Holocaust som et fællesmenneskeligt ansvar og ikke blot et særligt tysk anliggende. Gennem erindringen udviser man respekt for ofrene, ligesom man holder fast i en viden og en erfaring, der især er vigtig i et fremtidigt perspektiv: Som bekendt finder folkedrab fortsat sted, men håbet er, at man kan lære af fortiden, så historien ikke bliver ved med at gentage sig selv.
Når mange kunstnere har beskæftiget sig med Holocaust, skyldes det især, at den enkelte kunstner har været interesseret i emnet. Kunstneren giver en personlig vinkel på historien, som beskueren kan tage til sig, forholde sig til og viderebearbejde. Og fordi kunst ofte stiller flere spørgsmål, end den besvarer, så kan de enkelte kunstværker være med til at bevare erindringen om fortiden som en levende og dynamisk størrelse.
Mange kunstnere interesserer sig især for, hvordan man kan erindre det tomrum og fravær, som folkedrabet på jøderne efterlod. Holocaust er på mange måder ubegribelig, og hvordan kan man erindre noget, man ikke kan forstå, og som tilmed ligger så langt tilbage i tid? Her rummer kunsten en anden tilgang til fortiden end fx mediernes dokumentariske fotografier og historikeres fokus på fakta. Kunst appellerer ofte til sanser og følelser og kan derfor åbne for en forståelse og erkendelse af Holocaust på en anden måde end objektiv og faktuel viden. Og måske netop derfor kan kunst hjælpe os til at erindre Holocaust i dag.
