Elevøvelse til historieundervisningen ”Restriktioner og rettigheder – Holocaust og menneskerettighederne"

”Hvorfor gjorde nazisterne, som de gjorde?” og ”Hvordan kunne resten af verden lade det ske?” er spørgsmål, som lærere, der underviser om Holocaust, ofte møder. Det er rimelige spørgsmål, der trækker på elevernes forståelse af en verden baseret på blandt andet individuelle og sikrede rettigheder. Men det er samtidig spørgsmål, som er vanskelige at svare på, fordi der ikke findes simple forklaringer på, hvorfor eller hvordan Holocaust kunne finde sted.

Formålet med denne øvelse er, at eleverne ved konkret at arbejde med nazisternes restriktioner af jøders rettigheder i perioden 1933-42 og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne får indblik i:

• De tyske jøders skæbne i Tyskland op til og under krigen.
• Det farlige ved gradvist at fratage minoriteter deres rettigheder.
• Den anti-jødiske lovgivnings indflydelse på jødisk hverdagsliv under nazismen.
• Betydningen af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne set i lyset af ovenstående.

Øvelsen kan med fordel bruges i kombination med artiklen ”Menneskerettighederne og Holocaust”. Artiklen giver et indblik i menneskerettighedernes historie, herunder også relationen mellem menneskerettighederne og Holocaust, og sætter desuden menneskerettighederne i et nutidigt perspektiv.

Øvelse: ”Restriktioner og rettigheder”

Materiale:

Kopier af PowerPoint-præsentationen ”Restriktioner mod tyske jøder, 1933-42” samt FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (antal kopier skal matche antallet af grupper i klassen).

1. Introduktion:

Du holder et kort introducerende oplæg om antisemitismens oprindelse i Europa og Tyskland, den nazistiske raceideologi, propaganda i Tyskland i 1930’erne og 1940’erne, Nürnberg-lovene og Krystalnatten (se samlet oversigt).   

Historisk baggrund

I 1920’erne blev Tyskland betragtet som et meget civiliseret samfund, som var førende inden for bl.a. politik, videnskab, kunst m.m. For elever kan dette faktum være svært at forene med undervisning om 2. Verdenskrig, Holocaust og udryddelsen af ca. 6 mio. europæiske jøder.

For at skabe forståelse for dette er der flere elementer, som bør inddrages. Først og fremmest kan eleverne introduceres til nazisternes raceideologi om den ariske races overlegenhed sammenlignet med andre racer. 

Eleverne bør derudover introduceres til begrebet antisemitisme, altså fordomme og had over for jøder og herunder den antisemitiske teori om, at jøderne arbejdede på at overtage verdensherredømmet. 

Der kan også være inspiration at hente i undervisningsmaterialet ”Intolerance i Europa – før og nu”. Materialet består af tre undervisningshæfter, en ordliste og en lærervejledning. Særligt hæftet om antisemitisme i Europa frem til 1945 kan være brugbart i forbindelse med øvelsen her. 

Endnu et aspekt, som det kan være relevant at tage fat på, er den nazistiske propaganda, og hvordan den var med til at påvirke befolkningens opfattelse af jøderne. 

Anti-jødisk lovgivning

Den aktive forfølgelse af de tyske jøder blev indledt efter at Hitler kom til magten i 1933. Et nærmere kig på de samlede restriktioner, der blev indført over for de tyske jøder mellem 1933 og 1945, viser tydeligt den gradvise ekskludering af jøder fra det tyske samfund. Netop denne gradvise indførelse af begrænsninger i jødernes hver-dagsliv gjorde, at såvel jøder som ikke-jøder i høj grad tilpassede sig systemet. Den passive tilpasning særligt blandt den ikke-jødiske befolkning muliggjorde desuden, at de voldsomme overgreb, som senere blev begået mod jøderne, overhovedet kunne gennemføres uden afgørende protester. Et eksempel er Krystalnatten i november 1938, der var et vendepunkt for jødeforfølgelserne, der nu blev overladt i hænderne på SS. 

At anskue Holocaust fra denne lovmæssige og samfundsfaglige vinkel giver naturligvis kun en del af forklaringen på Holocaust. Men denne vinkel kan vise, hvor galt det gik i et samfund, som ikke garderede sig mod en ekskluderende politik.

Læs mere om Nürnberg-lovene 

Læs mere om Krystalnatten

2. Præsentation af restriktionerne:

Vis PowerPoint-præsentationen ”Restriktioner mod tyske jøder, 1933-42” til eleverne. Den er meget lang, så det er ikke sandsynligt, at de husker de enkelte restriktioner, men de vil bemærke mængden og få en fornemmelse af den gradvise facon, den diskriminerende lovgivning blev introduceret på. Hvis du ønsker at fastholde elevernes koncentration kan præsentationen eventuelt ledsages af musik.

Eleverne inddeler restriktionerne kronologisk: 

Opdel eleverne i mindre grupper (4-5 personer, sørg for at de har godt med plads, fx på gulvet). Hver gruppe får en kopi af hele PowerPoint-præsentationen ”Restriktioner mod tyske jøder, 1933-42”. Den første opgave eleverne bliver stillet, er at inddele restriktionerne i kronologisk rækkefølge, så de bliver bedre bekendt med indholdet.

Tip: Hvis du bruger øvelsen som led i undervisning om 2. Verdenskrig mere generelt, kan du også bede eleverne om at påføre vigtige begivenheder fra krigen i Danmark og udlandet på de enkelte slides for at styrke deres historiske overblik. Se evt. Holocaust-tidslinje her.

Anne Frank Huset i Amsterdam har også en tidslinje, med udgangspunkt i historien om Anne Frank og BBC History har en tidslinje om nazisternes folkedrab.

Eleverne kategoriserer restriktionerne: 

Nu skal eleverne kategorisere restriktionerne. Det vil sige, at de skal opdele dem i forhold til, hvilken type restriktion der er tale om. Du kan fx bede eleverne opdele bunken med restriktioner i henholdsvis de restriktioner, der ramte børn, og dem, der ikke gjorde. Eller opdele dem ud fra hvilke, der ramte fritid, skole, hjem, arbejde, lov og orden samt religion. Afhængigt af klassens trin og niveau kan du også vælge at introducere andre kategorier (økonomiske, sociale el. lign.). Gevinsten ved at få eleverne til at arbejde med kategorierne er, at de overvejer indholdet i hver enkelt restriktion helt konkret og dermed lærer dem bedre at kende.

Eleverne udvælger de restriktioner, som ramte børn: 

Nu beder du eleverne sortere restriktionerne og vælge 2-3 ud, som de mener, havde størst betydning for fx børnenes hverdagsliv. Det vil sige, at det ikke længere kun var restriktioner, der ramte børn generelt, men altså restriktioner, som børnene kunne mærke mere direkte i det daglige. Gruppen udvælger restriktionerne i fællesskab, undervejs noterer de deres refleksioner, spørgsmål, diskussionspunkter og tanker på et stykke papir.

Eleverne præsenterer de udvalgte restriktioner: 

Bed nu eleverne om at hænge de udvalgte restriktioner op på væggen i kronologisk rækkefølge, så alle gruppernes udvalgte restriktioner hænger fortløbende. Nu skal hver gruppe præsentere de restriktioner, de valgte ud. Bed dem herunder forklare, hvorfor de mener, at netop disse restriktioner havde stor betydning for børn, samt redegøre for, hvilke diskussioner der opstod i gruppen undervejs.

Diskussion om motiver og reaktioner: 

Fællesdiskussion i klassen om, hvad nazisterne ville opnå ved at indføre den skrappe lovgivning over for jøderne. Du skal også bede eleverne forholde sig til, hvorfor ikke-jødiske tyskere undervejs i processen ikke reagerede meget kraftigt på de store indskrænkninger i jødernes frihed og handlerum. Notér elevernes input på tavlen og sørg for at lede diskussionen hen på relevante emner som fx dehumanisering, isolation af det jødiske samfund, ”lebensraum-teorien” om plads til det ariske folk m.v. 

3. Restriktionerne matches med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne: 

Hver gruppe får udleveret en kopi af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Eleverne skal nu tage fat i alle de restriktioner, som de hængte op på væggen under trin 6, og matche de enkelte restriktioner med artiklerne i erklæringen. Øvelsen går ud på at finde de artikler i menneskerettighedserklæringen, som blev formuleret for at beskytte mennesker mod den type restriktioner, som jøderne oplevede. Grupperne kan notere deres artikelforslag på post-it’s, som de hænger op på den tilhørende restriktion på væggen. Herefter fremlægger hver gruppe de udvalgte menneskerettighedsartikler, som de mener matcher de restriktioner, de hængte op på væggen (punkt 6). Som lærer styrer du diskussionen og kan evt. hjælpe eleverne på vej, fx når flere artikler passer på samme restriktion.

4. Perspektivering og aktualisering: 

Som afslutning på øvelsen diskuterer klassen afslutningsvis aktuelle situationer hvor mennesker, trods menneskerettighedserklæringen, fortsat oplever diskriminering, overgreb, undertrykkelse, tortur og død. Inddrag evt. aviser, hvor eleverne kan klippe artikler ud, som på den ene eller anden måde omhandler menneskerettighederne – indlands såvel som udlands. Diskutér løsningsforslag på problemerne med eleverne. 

I Danmark i dag er vi fjernt fra det nazistiske Tysklands massive menneskerettighedskrænkelser. Alligevel forekommer der også rettighedsovergreb herhjemme. Så hvis du vil inddrage et dansk eksempel under 'perspektivering og aktualisering', kunne du sætte fokus på den ulovlige udvisning af romaer i 2010. I det tilfælde blev 23 romaer udvist og fik indrejseforbud i Danmark i to år for at overnatte i et nedlagt posthus og campere på Amager. Integrationsministeriet annullerede siden 14 af udvisningerne, idet de var ulovlige. Bruger du eksemplet, kan du diskutere med eleverne, hvilke rettigheder, der blev krænket i den konkrete sag, og hvilke rettigheder der gælder for EU's borgere. Eleverne kan læse mere om romaer, om EU-borgeres ret og pligt og om deres EU-rettigheder. Du kan også introducere eleverne til et emne som diskrimination af romaer i andre EU-lande. Emnet kan evt. ses i et historisk perspektiv, herunder kan du blandt andet komme ind på nazisternes forfølgelse af og folkedrab mod romaerne. Læs mere om romaernes tragedie og om romaernes skæbne.

Du kan også diskutere med eleverne, hvad menneskerettighedskrænkelser andre steder i verden kan betyde for Danmark. Her kan du fx komme ind på begreber som asylansøgere, flygtninge og indvandrere. Hvad forskellen er på de forskellige grupper, og hvilke rettigheder de har. Hvordan man opnår dansk statsborgerskab. Hvilke rettigheder og pligter det fører med sig. Og hvilke forskelle der er på borgerrettigheder og menneskerettigheder. Du kan eksempelvis inddrage FN’s Flygtningekonvention, lade eleverne tage statsborgerskabsprøven eller læse flygtninges rettigheder.

Hvis du ønsker at fokusere særligt på børns rettigheder og vilkår, kan det også være relevant at inddrage dilemmaspillet ”Tilfældighedernes spil”. Spillet tager udgangspunkt i FN’s børnekonvention og præsenterer eleverne for en række dilemmaer, som de skal diskutere. Dilemmaerne har relation til børns rettigheder i Danmark. Spillet ledsages af en udførlig lærervejledning og er udviklet af Ungdomsbyen og Institut for Menneskerettigheder.

I relation til børns rettigheder kan du også bede eleverne give eksempler på, hvilke forskelle der er på børn (under 18 år) og voksnes rettigheder i Danmark. 

Læs mere om børns rettigheder i Danmark 

I forbindelse med den afsluttende perspektivering og aktualisering kan du også bede eleverne undersøge og tage stilling til de muligheder, de i dag har som medborgere i det danske, europæiske og globale samfund. De kan forholde sig til de forskellige niveauer, der giver dem mulighed for at ”gribe ind” over for forskellige typer af rettighedskrænkelser. Eksempelvis det politiske niveau, foreninger, ngo´er samt de handlemuligheder, de har som enkeltpersoner.