Manden fra Smørumnedre, der blev frikendt for folkedrab i Rwanda
I december 2017 blev en dansk statsborger, Wenceslas Twagirayezu, lagerarbejder og far til fire, anholdt af dansk politi i Smørumnedre, en lille, søvnig by udenfor København. Det blev han, fordi han ifølge anklagemyndigheden ved folkedrabsdomstolen i det afrikanske land Rwanda havde medvirket til folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Mere præcist skal han have været med til at begå massakrer på mindst 2000 personer fra tutsi-mindretallet i foråret 1994, da han var 25 år gammel.
Ifølge ni øjenvidner, heriblandt Joseph Biryamo, der selv er idømt 20 års fængsel for medvirken til folkedrab, har Wenceslas Twagirayezu selv dræbt fem personer ved den katolske Busasamane-kirke, hvor han ifølge anklagerne også skulle have ledet myrderierne. Desuden skal han have deltaget aktivt i en anden massakre på forsvarsløse tutsi-flygtninge, der foregik tæt på kirken på Mudende-universitetet i den vestlige del af Rwanda, lige ved Kivusøen.
De er blot et par af mange massakrer under folkedrabet i Rwanda i 1994, da radikale medlemmer af hutu-flertallet forsøgte at udrydde tutsierne, der tilhører en etnisk mindretalsgruppe i Rwanda. På 100 dage blev omkring 800.000 tutsier og moderate hutuer myrdet. Der er ingen tvivl om, at massakrerne, som Wenceslas Twagirayezu er anklaget for medvirken til, har fundet sted.
Spørgsmålet er bare, om han rent faktisk var til stede ved de blodige begivenheder den 8. april 1994. Eller om han, som han, hans forsvarere og forsvarets vidner hævder, var i nabolandet DR Congo den dag. Og dermed er blevet forvekslet med en anden. Wenceslas Twagirayezu, der kom til Danmark som flygtning i 2001, har hele tiden nægtet sig skyldig i anklagerne.
Anklagerne mod Wenceslas Twagirayezu baserer sig næsten udelukkende på detaljerede – men ofte selvmodsigende – udsagn fra vidner som Joseph Biryamo, der hævder at have set Twagirayezu være med til at begå massakrerne i 1994. Det var på den baggrund, at den danske anklagemyndighed selv i længere periode op til arrestationen i 2017 begyndte at efterforske sagen for at vurdere, om der var baggrund for at udlevere ham til domstolen i Rwanda. I den forbindelse afhørte det danske politi bl.a. omkring 30 vidner i Rwanda.
I Danmark blev Wenceslas Twagirayezu ikke sigtet af politiet for nogen forbrydelse. Men det blev først ved byretten, siden ved landsretten vurderet, at der alligevel var grundlag for at udlevere ham til retsforfølgelse i Rwanda. På betingelse af, at Twagirayezu skulle afsone en eventuel fængselsdom i Danmark.
Udleveringen skete i 2018, efter at der kom en international arrestordre fra Rwanda. Den blev udstedt af en separat efterforskningsenhed i Rwanda, der søger at opspore mistænkte for folkedrabet over hele verden. Det var så op til domstolen i Rwanda at vurdere, om grundlaget for mistanken, arrestationen og udleveringen også var stærkt nok til at føre til en dom.
Det ville i så fald blot være en enkelt dom ud af en lang række domme i retsopgøret efter folkedrabet i Rwanda, hvor op mod en million mennesker har været på anklagebænken siden 1994. Fra små, lokale domstole kaldet Gacaca til et FN-tribunal, International Criminal Tribunal for Rwanda (ICTR), der i perioden 1994-2012 tog sig af at retsforfølge højtstående hutuer, der stod anklaget for at have været med til at planlægge og udføre folkedrabet. Dommere fra en lang række lande, herunder Danmark, var med til at idømme 61 af disse bagmænd og -kvinder fængselsstraffe, mens andre blev frikendt.
Dommen i Rwanda
Fra Danmark ankom Wenceslas Twagirayezu i 2018 til Mpanga-fængslet syd for Rwandas hovedstad Kigali, et fængsel med 7000 fanger, blandt andet folkemordere og krigsforbrydere. Her kom han til at sidde de næste mere end fire år, inden han kunne komme for en dommer. Både fordi retssystemet i Rwanda er presset af de mange sager. Og fordi Covid-19 ramte landet og domstolene ligesom i Danmark. Han sad dog i en særlig afdeling for internationale fanger med kun 25 indsatte og særligt gode forhold. I den afdeling har fangerne f.eks. deres egen seng, mens de almindelige fanger som regel skal være to om at dele en madras.
I april 2022, næsten nøjagtig 28 år efter den nu 53-årige danske statsborger ifølge anklagen skulle have deltaget i folkedrabet, begyndte retssagen endelig i en anden by i Rwanda, Gisenyi. Ikke langt fra hvor massakrerne blev begået den 8. april 1994. Anklagen baserer sig som nævnt hovedsageligt på ni øjenvidner, der mente at have set Wenceslas Twagirayezu deltage aktivt i massakren den 8. april 1994. Forsvaret havde på deres side 24 vidner, der mente, at Wenceslas Twagirayezu havde været i nabolandet DR Congo på tidspunktet hvor massakrerne foregik.
Mens retssagen stadig var i gang i Rwanda, sendte DR TV i april 2023 en dokumentar i to afsnit, ”Er min far folkemorder?”. Den har været med til at så tvivl om grundlaget for sigtelsen mod Twagirayezu. Og om han kunne forvente en retfærdig rettergang i Rwanda, samt om hvorfor Danmark udleverede ham til landet, selvom den danske anklagemyndighed ikke havde fundet, at der var grundlag for at rejse en sag. I dokumentaren fremhæves det blandt andet, at flere af anklagerens vidner virker til at give modstridende forklaringer eller ligefrem trækker deres belastende udsagn mod Wenceslas Twagirayezu tilbage.
Før dommen var der delte meninger om, hvorvidt at Twagirayezu havde en chance for en retfærdig rettergang og for at blive frikendt ved domstolen. Hvis han var blevet kendt skyldig, havde han fået en livstidsdom. Rwanda har ikke henrettet nogen siden 1998 og afskaffede dødsstraffen i 2007. Men i januar 2024 blev han frikendt. Anklagemyndigheden i Rwanda har dog appelleret dommen, og derfor befinder Wenceslas Twagirayezu sig stadig i Rwanda, for han må ikke forlade landet. Der må han formentlig blive indtil en ny retssag er overstået.
Af Matthias Bjørnlund, historiker, 2024.