Etnisk rene landområder
Ønsket om etnisk rene landområder krævede store befolkningsforflytninger og dermed etniske udrensninger af civilbefolkningen. Alle parter, som var involveret i konflikten, begik alvorlige forbrydelser og brød internationale humanitære love i forsøgene på at skabe etnisk rene landområder – nogen værre end andre. De etniske udrensninger bestod i dels at knække folk for at få dem til at flygte, dels at tvangsfjerne dem og dels at myrde dem. De skulle fjernes, fordi de stod i vejen for enten en ren serbisk, ren kroatisk eller en selvstændig bosnisk stat.
Ved en folkeoptælling inden krigens start i 1991 blev Bosniens befolkning opgjort til ca. 4,4 millioner indbyggere. Da krigen sluttede i december 1995, befandt 1,2 millioner sig som flygtninge i nabolandene og i Vesteuropa. 1,3 millioner var fordrevet inden for landets grænser. 60 %, eller seks ud af ti af de overlevende indbyggerne i Bosnien, var blevet fordrevet fra deres hjem ved krigens afslutning. Langt hovedparten af såvel de omkomne som flygtninge var bosniske muslimer.
Der findes ingen nøjagtige tal på, hvor mange bosniere der døde i kamp, og hvor mange der døde som led i de etniske udrensninger. Men utallige vidneforklaringer bekræfter historien om de grusomme og voldsomme forbrydelser mod civilbefolkningen. Forbrydelserne dækker over tvangsforflytninger, drab, voldtægt, tortur, destruktion af ejendom samt ødelæggelse af kulturelle og religiøse symboler. Dog er der betydelig forskel i omfanget af de forskellige parters forbrydelser.
Serberne som de værste
De bosniske regeringsstyrker tvangsforflyttede serbiske grupper i bestemte områder, og bosnisk-muslimske styrker deltog i etnisk udrensning af kroatiske og serbiske landsbyer, brugte snigskytter mod civile og drev en frygtelig fangelejr i byen Mostar. Kroatiske styrker begik også mange grusomheder mod bosniske serbere og bosniske muslimer. De iværksatte etniske udrensninger mod serbere i det centrale og nordlige Bosnien, og mod muslimer i området omkring Zenica og Mostar i det centrale og sydlige Bosnien.
Men selvom de bosniske muslimer og kroater i Bosnien begik mange frygtelige handlinger under krigen, blev størstedelen af overgrebene begået af de bosniske serbere, hjulpet af den jugoslaviske folkehær, JNA, og frivillige paramilitære enheder fra Serbien. Samtidig hersker der ingen tvivl om, at de bosniske muslimer var de primære ofre – både for serbiske og for kroatiske forbrydelser. De bosniske serberes forbrydelser mod muslimerne var så omfattende og så systematiske, at der efter manges vurdering var tale om folkedrab. Krigens første måneder var uhyre grusomme, og det var her de mest åbenlyse overgreb fandt sted.
Etniske udrensninger
Når et område var erobret eller havde kapituleret, blev paramilitære enheder, som de serbiske ”Arkans Tigre”, sat ind for at udføre det beskidte arbejde. De skulle skabe frygt og terror blandt civilbefolkningen og var ofte nøglefigurerne i gennemførelsen af de etniske udrensninger. Også de bosniske muslimer og kroater benyttede sig af paramilitære enheder som de muslimske ”Sorte svaner” og de kroatiske ”HVO”.
Ofte fik lokale tilbudt fri passage ud af et område, hvis de indvilgede i ikke at vende tilbage. Lokale serbiske myndigheder tvang muslimer og kroater til at underskrive dokumenter, hvor de frasagde sig retten til deres ejendom, før de forlod deres hjem. Hensigten var at sikre et retsligt grundlag for at undgå, at de flygtede senere krævede deres jord og ejendom tilbage. De blev transporteret ud af området og videre til steder, hvor deres egne etniske grupper udgjorde majoriteten. Efterhånden som krigen skred frem, og fronterne frøs mere og mere fast, tog en ny udvikling fart. I byen Tuzla f.eks., der var muslimsk kontrolleret, boede der mange internt fordrevne muslimer. Flere af dem byttede deres hjem med en serbisk familie, der havde forladt Tuzla og var rykket til serbisk kontrolleret område. Den form for etnisk udrensning var ikke så brutal, men dog stadig hjerteskærende.
Foruden direkte tvang brugte alle parter ydmygelse og terror mod civilbefolkningen som metode til at sprede frygt, svække modstanden og få folk til at flytte. En række vidneudsagn, bl.a. fra den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY), fortæller om ydmygelserne. Bosniske muslimer fik nogle steder skåret kors på kroppen og blev tvunget til at fornægte deres religion.
Koncentrationslejre
Beviser og vidneudsagn indsamlet af FNs rapporter om menneskerettigheder i det tidligere Jugoslavien, FN’s særlige ekspertkommission for krigsforbrydelser, Helsinki Watch, Læger uden Grænser, Amnesty International og Den Internationale Krigsforbryderdomstol, viser systematiske, udbredte og metodiske forfølgelser. Rapporterne viser, at der i hvert område, indtaget af den serbiske hær, blev etableret lejre, hvor det primære formål var at slå ihjel. De mest berygtede og grusomme var Omarska og Keraterm. Også kroater og muslimer oprettede lejre i Bosnien, men ikke i samme omfang som de bosniske serbere.
FN’s ekspertkommission, som blev oprettet i 1991 med det formål at afdække forbrydelserne i det tidligere Jugoslavien, fandt 677 lejre i Bosnien. Halvdelen blev ledet af bosniske serbere, godt og vel 100 blev ledet af bosniske muslimer og omkring 50 af kroater. Resten blev ledet af uidentificerede styrker, private parter eller af kroater og muslimer i fællesskab.
Voldtægt
Organiseret voldtægt var en af metoderne til at udrense de etniske grupper. Særligt muslimske kvinder var udsat for systematisk voldtægt. Den organiserede voldtægt af dem fandt særligt sted i de dele af Bosnien, som var erobret af de serbiske styrker. Enkelte steder oprettede serbiske styrker deciderede centre, hvor kvinderne blev holdt fanget og voldtaget gentagne gange til de viste tegn på graviditet. De blev først lukket ud, når det ikke længere var muligt at bryde svangerskabet.
Kulturelle ødelæggelser
En del af de etniske udrensninger bestod i at slette ethvert spor af den etniske gruppes særlige kendetegn. Ødelæggelse af monumenter, moskeer, kirker og biblioteker var et klart signal til den uønskede del af befolkningen om at forlade området. Det handlede altså også om at fjerne alt, hvad der havde med disse menneskers identitet og religion at gøre.
Artiklen er senest opdateret i 2023 af journalist og forfatter Steen Ramsgaard.
Læs mere
”Krigen i Europas baggård”
”Helvedes forgård – krigen i Bosnien og dens baggrund”; på engelsk ”Seasons in Hell”
”The Death of Yugoslavia”
“Vi troede ikke, det kunne ske her”
Uddrag af artikel bragt i Politiken den 22. august 1995. Uddraget omhandler en 21-årig studerendes syn på krigen i Bosnien.
Uddraget bragt i Politiken den 28. juli 1995 er læserbrevsskribenten Viggo Bjerrings syn på ansvaret for krigen i Bosnien og er samtidig en kritik af ...
Uddraget omhandler den engelske fredsmægler Lord David Owen’s syn på situationen i Bosnien.