Pol Pot – den gådefulde morder

En helt almindelig dreng

I 1928 blev en dreng ved navn Saloth Sar født som det ottende af ni børn i en velhavende bondefamilie fra en lille landsby nord for den cambodjanske hovedstad Phnom Penh. Kun få detaljer om Saloth Sars liv er offentligt kendte. Dog ved man, at han som voksen skiftede navn til Pol Pot, og at han kom til at stå i spidsen for et af verdenshistoriens mest brutale regimer, kendt som De Røde Khmerers styre. 

Alle, der kendte Pol Pot som barn og ung, er enige om, at han ikke var nogen speciel eller bemærkelsesværdig person. Tværtimod siger de fleste, at han var helt almindelig dreng, der ikke var særlig dygtig i skolen og heller ikke som ung mand viste tegn på politiske ambitioner. Det lå altså ikke i kortene, at denne dreng senere skulle gå over i historien som en af de allerværste ideologisk motiverede forbrydere. 

En morderisk ideologi fødes - i Paris

Selvom Pol Pot senere nedtonede det, havde hans familie forbindelser til det cambodjanske kongehus og til den cambodjanske elite. Dette tilhørsforhold betød, at Pol Pot fik adgang til de bedste franske skoler, og at han i 1949 blev sendt til Paris for at gennemføre videre studier. Her, i det franske studentermiljø, fandt han sin første store politiske inspiration. Dette skyldtes ikke mindst det stærke franske kommunistparti, som fremturede med hård kritik af Frankrigs undertrykkelse af befolkningerne i deres kolonier, bl.a. Cambodja. Som aktivt medlem i det kommunistiske studentermiljø var det kun naturligt, at den unge Pol Pot også meldte sig ind i det franske kommunistparti i 1952. På grund af sin ringe studiemæssige indsats og manglende eksamener var han nødt til at stoppe studierne og vende hjem samme år. I rygsækken havde han ingen beståede eksaminer – til gengæld havde han den ideologiske kim til grusomt samfundseksperiment. 

Pol Pots paranoia

Pol Pot vendte hjem med en politisk overbevisning, der gjorde ham stærkt kritisk overfor den franske kolonimagt i Sydøstasien. Denne holdning udviklede han i løbet af 1950’erne og 1960’erne til en nationalistisk ideologi, ifølge hvilken Cambodja skulle være en selvstændig bondestat, som ingen udefrakommende skulle ’forurene’. Pol Pots skepsis overfor al fremmed indflydelse rettede sig først og fremmest mod den franske kolonimagt, men også USA og nabolandet Vietnam blev udråbt som fjender, der i Pol Pots øjne kun ventede på en anledning til at overtage Cambodja. Opfattelsen af, at Cambodja var omgivet af modstandere, der ville destruere landet, var grundlæggende for Pol Pot og for hans regime. Denne frygt udviklede sig siden til en regulær paranoia, som siden hen også slog igennem internt i regimets ledelse, hvor Pol Pot skånselsløst udrensede personer, som han mente var stikkere, hemmelige agenter eller landsforrædere. Et af de karakteristiske træk ved Pol Pots personlighed var altså en ekstrem mistillid til omgivelserne. Så sent som i 1997, da De Røde Khmerer reelt var opløst, beordrede Pol Pot den tidligere forsvarsminister under De Røde Khmerer, Son Sen, og hele hans familie myrdet, fordi Pol Pot mente, at de udgjorde en trussel mod ham selv. 

En dygtig politiker

Selvom Pol Pot ikke altid havde interesseret sig for politiske anliggender, forstod han dog dygtigt at udnytte Cambodjas situation til at bane vejen for sin egen magtovertagelse. I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev Cambodja ufrivilligt inddraget i USA’s krig mod kommunisterne i Vietnam og blev derfor udsat for heftige amerikanske bombardementer af landområderne på grænsen mellem Vietnam og Cambodja. Da Pol Pot og hans oprørsbevægelse i 1975 væltede den cambodjanske regering, der havde samarbejdet med USA og mere eller mindre tilladt de amerikanske bombardementer, troede de fleste cambodjanere, at denne magtovertagelse ville betyde fred i landet. Derfor blev De Røde Khmerer i første omgang modtaget som befriere, fordi Pol Pot på overbevisende vis formåede at udnytte en desperat situation til sin egen fordel. 

Historiens instrument

Den positive modtagelse fra det cambodjanske folk fik Pol Pot til at opfatte sig selv som en forkæmper for folkets interesser og som en national helt, uden hvem Cambodja ville være blevet opslugt af fremmede magter. I det interview, Pol Pot gav i 1997, fremgår det, at han ikke så sin magtovertagelse som et personligt projekt, men som modsvar til historiske omstændigheder. Snarere end at opfatte sig selv som en politiker med en radikal og diktatorisk dagsorden, så Pol Pot sig selv som et redskab til brug for den cambodjanske historie. På samme måde forventede Pol Pot, at hele den cambodjanske befolkning stillede sig til rådighed for hans ideologi, og han opfattede enhver afvigelse fra ledelsens kurs som direkte landsforræderi.

Hemmelighedskræmmeri og terror

Udover den sikre viden om, at det var livsfarligt at trodse Pol Pot som De Røde Khmerers ubestridte leder, var han og landets øvrige øverste ledelse omgærdet af mystik. Mens De Røde Khmerer var ved magten, vidste kun få cambodjanere, hvem der egentlig stod bag den katastrofe, som landet var kastet ud i. Mystikken og hemmelighedskræmmeriet skal formentlig forstås som et resultat både af Pol Pots anonyme og tilbageholdende personlighed og som et udslag af hans mistillid til sine omgivelser. For at beskytte sig selv og regimet blev det opfattet som nødvendigt at være på vagt overfor alt og alle. Pol Pots evige angst overfor forrædere modsvaredes i befolkningen som en evig angst overfor regimet. På grund af Pol Pots paranoia levede cambodjanerne i konstant fare for at blive anholdt og henrettet som ’forræder’. 

Ingen fortrydelse

Fordi Pol Pot opfattede sit regime som et nødvendigt nationalt forsvar mod undergang, så Pol Pot tilsyneladende ikke sig selv som gerningsmand. I et interview fra 1997 medgiver Pol Pot journalisten, at regimet kostede menneskeliv, men han siger samtidig, at dette var de uundgåelige omkostninger forbundet med at skaffe landsforrædere af vejen. ’Ligner jeg en brutal mand?’, spurgte Pol Pot retorisk journalisten. Muligvis ikke, men overvældende beviser illustrerer, at De Røde Khmerers leder var hovedansvarlig for et regime med 1,7 millioner liv på samvittigheden. Ingen nåede at retsforfølge Pol Pot, inden han døde i april 1998 - ustraffet og tilsyneladende uden at fortryde sine gerninger.

Læs uddrag af interview med Pol Pot fra 1997