Folkedrab eller ej?

I sammenhæng med den regulære krig og guerillakrigen mellem oprørsgrupper, regeringshæren og militser, er der siden 2003 foregået brutale overgreb og drab på uskyldige civile i Sudans Darfur-provins. Civile, som ikke nødvendigvis har andet til fælles, end at de tilhører den samme befolkningsgruppe. Spørgsmålet er, hvor planlagte og systematiske overgrebene er? Er de et tilfældigt produkt af krigen, eller har de et formål i sig selv – og kan det karakteriseres som folkedrab eller ej?

Flygtninge i Tchad, 2004

Dette har været en stående diskussion i det internationale samfund, særligt under den første fase af Darfur-konflikten fra 2003-2020. Den diskussion begyndte allerede i perioden 2003-2005, da Sudans regeringsstyrker og deres allierede i Janjaweed-militsen mest målrettet begik overgreb på civilbefolkningen i Darfur. Både en amerikansk kommission og en FN-ledet kommission har undersøgt spørgsmålet med to forskellige resultater. Mens den amerikanske undersøgelse  i 2004 (pdf) konkluderede, at der var tale om folkedrab, offentliggjorde FN-kommissionen i 2005 en rapport, hvori konflikten ikke blev betegnet som sådan.

Men få år senere lød der ændrede toner fra FN, mere præcist fra den internationale forbryderdomstol ICC i Haag, der hører under FN. I første omgang var det chefanklageren ved ICC, Luis Moreno Ocampo, der i 2008 udtalte at Sudans præsident Omar al-Bashir var personligt ansvarlig for en række internationale forbrydelser, herunder folkedrab. Ifølge chefanklageren stod al-Bashir bl.a. bag planlæggelsen og udførelsen af en overlagt udryddelseskampagne mod de tre største af Darfurs afrikanske etniske grupperinger gennem fordrivelser, drab og voldtægter. Internationale organisationer som Amnesty International støttede anklagen.

Året efter, i 2009, udstedte dommere fra ICC så en international arrestordre på præsident al-Bashir for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Men ikke for folkedrab. Et flertal af dommerne fandt derimod ikke at det kunne bevises, at al-Bashir stod i spidsen for en kampagne, der ikke bare var beregnet på at nedkæmpe oprøret i Darfur, men også havde til hensigt at helt eller delvist udrydde Darfurs civilbefolkning. 

I sommeren 2010 lød der atter nye toner fra ICC, da de udstedte yderligere en international arrestordre på Omar al-Bashir, denne gang for folkedrab. Dommerne fra den internationale domstol mente nu, at der var tilstrækkelige beviser for, at Sudans leder havde en specifik intention om i hvert fald delvist at udrydde de tre største af Darfurs afrikanske etniske grupperinger (også kaldet stammer). Al-Bashir er stadig i 2024 eftersøgt for folkedrab. Han sidder fængslet i Sudan, hvor han er blevet dømt for adskillige forbrydelser, blandt andet korruption. Det nye militærregime i Sudan har lovet ICC at udlevere al-Bashir til retsforfølgelse for folkedrab, men det er endnu ikke sket.

Systematiske drab og voldtægt

I sommeren 2004, et år efter Darfur-konfliktens start, udsendte det amerikanske udenrigsministerium en undersøgelseskommission, der via interviews med flygtninge i Sudans naboland Tchad skulle afklare spørgsmålet om der blev begået folkedrab mod Darfurs civilbefolkning. Det var det første systematiske forsøg fra verdenssamfundet på at besvare spørgsmålet. På baggrund af kommissionens rapport slog daværende udenrigsminister Colin Powell i efteråret 2004 fast, at Sudans overgreb på de afrikanske darfurianere netop var folkedrab. Han baserede konklusionen på følgende faktorer:

  • Overgrebene blev udført meget systematisk og rettede sig alene mod sorte afrikanske etniske grupper.
  • Konfliktens civile ofre for overgrebene var særligt mænd og unge drenge fra afrikanske stammer.
  • Janjaweed-militsen og regeringsstyrkernes voldtægter mod kvinder fra afrikanske stammer blev set som et forsøg på at gøre dem gravide med ”arabiske babyer”. Altså som et middel til i hvert fald delvist at udrydde sorte darfurianere.

Hvad er folkedrab?

Ifølge FN-konventionens artikel II defineres folkedrab som værende enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan:  

  • ​​​at dræbe medlemmer af gruppen,
  • at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,
  • med forsæt at påføre gruppen levevilkår beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
  • at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen,
  • med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.

"Folkedrabslige intentioner" 

Som opfølgning på USA’s undersøgelse iværksatte FN’s Sikkerhedsråd i starten af 2005 deres egen undersøgelse af konflikten. I modsætning til den amerikanske undersøgelse konkluderede FN-kommissionen, at konflikten ikke kunne betegnes som folkedrab. Ifølge FN-kommissionen var der derimod tale om ’forbrydelser mod menneskeheden’ og ’krigsforbrydelser’. Rapporten udelukkede dog ikke, at visse personer, herunder medlemmer af regeringen, havde ”folkedrabslige intentioner” og senere måske kunne anklages for folkedrab

Hvilken forskel gør det, om man bruger folkedrabsetiketten?

Hvis hele det internationale samfund blev enige om, at der er blevet begået folkedrab i Darfur, ville det i højere grad forpligte omverdenen til at gribe ind. Efter folkedrabet i Rwanda i 1994 lovede det internationale samfund, at de ville gøre alt for at forhindre, at noget lignende kunne ske igen. Selvom stater, der har tilsluttet sig folkedrabskonventionen fra 1948, ikke er juridisk forpligtede til at intervenere i tilfælde af folkedrab, så lægger det altså i hvert fald i teorien et moralsk pres på det internationale samfund.

Andre hævder, at det også kan være problematisk at bruge betegnelsen "folkedrab" om konflikter som i Darfur, fordi det kan sløre konfliktens kompleksitet. Ved at tale om folkedrab i Darfur, lyder argumentet, fokuserer man ensidigt på regeringen og militserne som gerningsmænd, og det kan fjerne opmærksomheden fra de forbrydelser, som oprørsgrupperne har begået i konflikten. Dermed kunne det internationale samfund komme til at sætte ind med forkerte tiltag, som ikke vil skabe varig fred i regionen. Det er særligt fra organisationer som Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, at kritikken mod folkedrabsanklagen i Darfur er kommet.

Siden er senest opdateret i 2024 af historiker Matthias Bjørnlund.

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information