De kristne i Theresienstadt

I dokumentarfilmen "THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab" møder vi i kapitel 6 den dansk-jødiske pige Rachel, der fortæller om tyske piger, der gik med kors i Theresienstadt. Piger, der ikke anede, at de (jf.Hitlers racelove) var jøder. Faktisk var det sådan, at ingen anden af nazisternes ghettoer havde et så stort kristent mindretal blandt fangerne som Theresienstadt.

Hitlers 'arierparagraf'

Den 7. april 1933, to måneder efter sin magtovertagelse, udstedte Hitler en lov om tjenestemandsansættelse, hvor der indførtes den såkaldte arierparagraf, der bestemte, at ”ikke-ariere” skulle fyres fra det offentlige. Allerede da opstod vanskeligheder med at definere, hvem der var jøde. Bare fire dage efter kom derfor en ekstra forordning, der definerede en ikke-arier som ”den, der stammer fra ikke-ariske, særligt jødiske, forældre eller bedsteforældre”. Dette opklarede dog ikke alt – for hvad nu, hvis forældrene eller bedsteforældrene havde ladet sig døbe og dermed var blevet kristne? Fx havde fire af den jødiske oplysningsfilosof og forfatter Moses Mendelssohns (1729-1786) seks børn ladet sig døbe. Et andet kendt eksempel er Karl Marx´ far, der også var af jødisk afstamning, men som havde ladet sig døbe ind i den lutherske kirke. Baggrunden var ofte et ønske om at få adgang til de "bedre kredse".

Gudstjenester i boligerne i Theresienstadt

Der var derfor i perioden 1933-1945 en del mennesker, der ifølge nazisterne var jøder, men som selv opfattede sig som kristne – eller ateister. Dette prægede også gruppen af fanger i Theresienstadt – og vi ser det allerede i en forordning af 23. december 1941, hvor en befaling fra lejrledelsen lyder:

De kristne fanger i Theresienstadt

I oktober 1943 – altså den måned, hvor de danske fanger ankom til Theresienstadt – var der ca. 9% kristne fanger og 6%, der ikke tilhørte noget trossamfund.  For nazisterne var de alle jøder rent ’racemæssigt’, men man registrerede altså alligevel den tro, de selv angav. Og 9% af de indsatte opfattede sig selv som kristne, da de var døbt i et kristent kirkesamfund. Efter 1943 viser tal fra lejren en udvikling, der tyder på, at konfessionelle jøder – altså jøder, der var registreret som tilhørende de jødiske menigheder – havde større risiko for at blive sendt til udryddelseslejrene. Dette bekræftes af et dokument vedrørende en transport østpå den 23. september 1944, hvoraf det fremgår, at bl.a. ”danskerne” og ”de hollandske protestanter” er undtaget. Dette er en del af baggrunden for, at der i december 1944 "kun" var 72,1 % konfessionelle jøder i lejren, mens hele 27,9% ikke var det. Ved den sidste optælling af fangerne den 20. april 1945 var mindre end 2/3 (63,4%) konfessionelle jøder, mens 36,6% ikke var det. Af disse 36,6%, der svarede til 6.194 fanger, var 2.014 katolikker, 1.808 evangeliske, 368 tilhørte kristne sekter og 2.004 var registreret som ”konfessionsløse”. En anden grund til det stigende antal kristne fanger var, at nazisterne de sidste år af krigen i større og større omfang sendte de såkaldte ”Mischlinge” – altså børn af blandede ægteskaber – til Theresienstadt. En stor del af disse personer var blevet døbt.

I Israelmissionens avis (se nærmere www.israel.dk) skrev pastor Kai Kjær-Hansen i foråret 2011 artiklen ”Theresienstadt og kristne af jødisk herkomst”.

Læs ”Theresienstadt og kristne af jødisk herkomst”

Kai Kjær-Hansen er født i 1945 i København og opvokset på Bornholm. 1973-1987 var han lærer på Menighedsfakultetet i Århus, afbrudt af studieophold i Jerusalem 1976-1978, hvor han var dansk præst. Han blev Teol.dr. i 1982 på afhandlingen ”Studier i navnet Jesus”. Siden 1987 har Kai Kjær-Hansen været freelance-teolog med foredrags- og skribentvirksomhed samt redaktør af Israelsmissionens avis mv. Han var med til at oversætte den autoriserede bibel, der kom i 1992, og har skrevet en række bøger og publiceret et stort antal artikler.

Denne artikel er skrevet af lektor, cand.mag. Otto Rühl (2010)