Irak efter Saddam Hussein
Under Irak-krigen i foråret 2003 blev Saddam Hussein fjernet fra magten i Irak. Krigen var kulminationen på mere end 10 års konflikt mellem Irak og det internationale samfund. Med Saddam Husseins fald var mange års diktatur forbi. Forhåbningen for fremtiden er, at irakerne med tiden kan opbygge et demokrati. På nuværende tidspunkt hersker der dog borgerkrigslignende tilstande i landet.
Irak-krigen 2003
Siden Iraks invasion af nabolandet Kuwait i 1990 har der været internationalt fokus på Irak. Invasionen af Kuwait førte i 1991 til Golfkrigen, og ved den efterfølgende våbenhvile blev irakerne tvunget til at acceptere en række krav om blandt andet at tillade inspektioner af deres atomare anlæg og tilintetgørelse af lagre af masseødelæggelsesvåben. Indtil kravene var opfyldt, var Irak underlagt sanktioner herunder forbud mod salg af olie. Den irakiske befolkning led hårdt under disse sanktioner. Forholdet mellem Irak og det internationale samfund var i årene 1991-2003 fyldt med stridigheder om, hvorvidt Irak overholdt FN-resolutionerne, som blandt andet krævede, at internationale våbeninspektører fik adgang til landet.
Efter terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 satte den amerikanske præsident George W. Bush øget fokus på Irak. Han udnævnte Irak til at være en del af ”ondskabens akse”, det vil sige et af de lande, som ifølge USA støtter terrorvirksomhed. I de følgende måneder skærpede den amerikanske regering tonen overfor irakerne, og fra midten af 2002 arbejdede amerikanerne åbenlyst på at opnå et FN-mandat til en militæraktion mod Irak. Et af hovedargumenterne for krigen var påstande om, at irakerne var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben – det har dog siden vist sig, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak.
Da det efter lang tids forhandlinger ikke lykkedes den amerikanske regering at samle FN's sikkerhedsråd bag en krig mod Irak, angreb USA selv Irak den 20. marts 2003 med luftbombardementer. En række lande, heriblandt Danmark, sluttede sig efterfølgende til den amerikansk-engelske koalition. Det lykkedes for koalitionsstyrkerne at vælte Saddam Hussein, og han blev anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ved Det Irakiske Krigsforbrydertribunal i Bagdad. Saddam Hussein blev fundet skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, og 30/12 2006 blev han henrettet ved hængning.
2. maj 2003 erklærede George W. Bush krigshandlingerne i Irakkrigen for afsluttet. Selve krigen blev dog ikke erklæret for afsluttet og er således officielt stadig i gang under betegnelsen "Irakkonflikten". Dette betyder fx, at krigsfanger fortsat kan tilbageholdes. De mange angreb mod udenlandske soldater og irakiske civile og myndigheder har vist, at situationen langt fra er stabil i dag.
Det nye Irak
Umiddelbart efter krigen blev Irak sat under amerikansk administration, men den 28. juni 2004 overlod koalitionsstyrkerne magten i Irak til en irakisk overgangsregering, som blandt andet fik til opgave at afholde de første frie valg i Irak i mere end 50 år. I januar 2005 kunne de irakiske vælgere gå til stemmeboksene og vælge en midlertidig nationalforsamling, der blandt andet skulle vedtage en ny forfatning. Denne forfatning blev vedtaget i oktober 2005, og ved et valg i december 2005 valgte irakerne medlemmerne til den første demokratiske nationalforsamling i Irak, som havde til opgave at udpege Iraks nye demokratiske regering. Det viste sig imidlertid Nationalforsamlingen havde meget svært ved at udpege en statsminister og danne ny regering på grund af intern splittelse. Det lykkedes dog i maj 2006 at udpege en regering under ledelse af Nouri al-Maliki fra Dawa-partiet.
Efter valget blev det klart, at der stadig var lang vej til politisk stabilitet. I takt med at de civile og militære tabstal er vokset, har oprøret skiftet karakter til, hvad mange kalder en borgerkrig.