Bogkapitlet »Danmark og Holocaust«, kapitel 21 i fra undervisningsbogen: »Vejen til folkedrab« (Columbus 2023) er online tilgængeligt for lærere og elever.
Kapitlet behandler emner som besættelsen 9. april 1940, samarbejdspolitikken, modstandskamp, augustoprør, jødeaktionen, flugten til Sverige, eksilet i Sverige, de gemte børn, deportationerne til Theresienstadt, livet som fange i lejren, redningen med de hvide busser samt livet efter krigen. Kapitlet er suppleret af kilder, arbejdsspørgsmål og øvelser og danner grundlag for undervisningsforløbet Danmark og Holocaust

Find kapitlet her

Mere om bogen: »Vejen til folkedrab - før, under og efter Holocaust«, Solvej Berlau og Stine Thuge, Columbus, 2023

»Vejen til folkedrab - før, under og efter Holocaust« er en historiefaglig undervisningsbog til elever på ungdomsuddannelserne. Bogen skildrer mekanismerne ved et folkedrab og tager afsæt i spørgsmålet om, hvad folkedrab er for en forbrydelse. Dernæst bliver Holocaust behandlet som et historisk eksempel ved hjælp af Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier. Hvert kapitel fokuserer på et tematisk spor, f.eks. nazisternes magtovertagelse, Nürnberglovene, dødslejrene, retsopgør, gerningsmænd, benægtelse mv. Sidst i bogen behandles spørgsmålet om Danmark og Holocaust. 
 

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information