Kilde: Eksempler på vilkårlige arrestationer i byerne

En partiinstruktør i Narym beretter om mennesker, som blev deporteret efter en politikontrol:

”Jeg kunne give talrige eksempler på fuldstændig uberettigede deportationer. Desværre er alle disse mennesker, som var nære bekendtskaber, arbejdere, partimedlemmer, nu døde, for de hørte til dem, som var mindst egene til at tilpasse sig livsforholdene: Nozozjilov, Vladimir fra Moskva. Chauffør ved Kompressor-fabrikken i Moskva, hædret tre gange. Kone og barn i Moskva. Skulle i biografen med sin kone. Mens hun gjorde sig klar, gik han, uden identitetskort, ned for at købe nogle cigaretter. Blev fanget af en politirazzia på gaden. Vinogradova, kolkhosarbejderske. Skulle besøge sin broder, militschef i 8. sektor, Moskva. Blev fanget af en politirazzia, da hun stod af toget på en af byens banegårde, deporteret; Vojkinm Nikolaj Vassiljevitj, medlem af Komsomol siden 1929, arbejder på fabrikken Den Røde Tekstilarbejder i Serpukhov. Hædret tre gange. Skulle en søndag til fodboldkamp. Havde glemt sit identifikationskort. Fanget i en politirazzia, deporteret. Matvejev, J. M.  Bygningsarbejder, der arbejdede på opførelsen af brødfabrik nr. 9. havde et pas som sæsonarbejder, gyldigt indtil december 1933. blev fanget i en politirazzia med sit pas. Havde sagt, at der ikke engang var nogen, som ville kaste et blik på hans papirer.”