Kilde 1: Ingen fremtid uden tilgivelse

Desmond Tutu var formand for den Sydafrikanske Sandheds- og Forsoningskommission, som i løbet af 1990’erne havde til opgave at forsone ofre og gerningsmænd efter landets racistiske apartheidstyre. Teksten beskriver, hvordan Tutu fik indført religiøse ritualer ved kommissionens høringer, og er på den måde et eksempel på, at en religiøs praksis anvendes i opgør med massive forbrydelser. Passer det, som teksten siger, at forsoning og tilgivelse på denne vis må adresseres med religion? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge en religiøs forsoningskommission hhv. et egentligt sekulært retsopgør efter masseforbrydelser?