Hvor går grænsen? Ytringsfrihed vs. beskyttelse mod krænkelse

I Danmark har vi ytringsfrihed. I den offentlige debat diskuteres det hyppigt, om der skal der være grænser for, hvad man må sige. I nogle tilfælde bruges ytringsfriheden nemlig til at krænke eller til at skabe splid mellem mennesker. Historiens folkedrab har vist, at hadefuldt sprogbrug bevidst kan bruges til at skabe frygt og barrierer mellem mennesker og til at ekskludere visse grupper. Dette skete fx i Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne, hvor jøder bl.a. blev betegnet som rotter, og forud for folkedrabet i Rwanda i 1994, hvor tutsier blev betegnet som kakerlakker og andre skadedyr. Også sprogbrug efter folkedrab kan være problematisk. Benægtelse af Holocaust er fx forbudt i visse lande, men ikke i andre. 

Arbejdsspørgsmål:

• Er der en grænse for, hvad man må sige og gøre i ytringsfrihedens navn? Hvor går grænsen i så fald?
• Kan og skal ytringsfrihed gradbøjes?
• Hvordan kan hadefuld tale bruges som våben til at fremme interesser eller som propaganda?
• Hvordan er sprogbrug blevet brugt som et middel på vejen mod folkedrab? 
• Kan bestemt sprogbrug, fx hadefuld tale, være farligt, selvom det ikke ender med folkedrab? Hvad skal man være på vagt overfor?
• Hvad taler for og imod at forbyde Holocaust-benægtelse ved lov?

Relevante artikler på Folkedrab.dk:

Ytringsfrihed, hate speech og konspirationsteorier
Konspirationsteorier
Hizb ut-Tahrir Danmark
Case: Løbesedlen
Danish Defence League
Sig hvad du vil?
Ytringsfrihed
Hadefuld tale

Propaganda
Propaganda
Rwanda: Mediernes ansvar
Holocaust: Propagandaens fjendebilleder
Propaganda under Stalin

Holocaust-benægtelse
EU-lovgivning om Holocaust-benægtelse 
Hvor er det ulovligt at benægte Holocaust? 
Er lovgivning mod Holocaust-benægtelse en god idé?
Argumenter for og imod lovgivning om benægtelse
Hvad er Holocaust-benægtelse?
Ideologier bag benægtelse af Holocaust
Hvad er hate speech?
Hvorfor er internettet velegnet til benægtelse? 
Case: Holocaust-benægtelse - en konspirationsteori