”Kur” mod homoseksualitet af en dansk SS-læge

Blandt de læger, der udførte eksperimenter i de tyske koncentrationslejre var en dansker, Carl Peter Værnet. Han var nazist og må desuden betegnes som en temmelig inkompetent læge. Men han havde et projekt, som vakte Heinrich Himmlers interesse. I 1943 henvendte den danske læge sig til SS-rigsfører Himmler og foreslog, at det kunne gøres ved hjælp af hormontilskud. Den idé sikrede Værnet store pengemidler fra SS, der var besat af tanken om at udrydde homoseksualitet.

Nazismens syn på homoseksuelle

Nazismen anså homoseksuelle mænd som moralsk degenererede og kriminelle. De blev sat i bås med, hvad nazisterne kaldte "asociale". Nazisterne så det blandt andet som en trussel mod nationens fællesskab, at bøsser ikke fik børn. Dermed kom det tyske befolkningstal i fare, og følgelig hele den tyske nation. Lesbiske kvinder var ikke nær så problematiske, da de trods deres seksualitet stadig kunne føde børn og dermed bidrage til Riget. Nazisternes undertrykkelses- og disciplineringspolitik var derfor særligt rettet mod bøsser, som skulle ”helbredes” for deres sygdom, så de kunne bidrage både til krigsindsatsen og befolkningstallet.

Læs mere om homoseksuelle ofre for nazismen

Himmler involveret i projektet

Himmler var chef for det tyske politi og stod for den politimæssige forfølgelse af homoseksuelle, af hvilke en del havnede i KZ-lejrene. Som leder af "Rigscentralen til bekæmpelse af homoseksualitet og abort" ledede han propagandaindsatsen imod homoseksualitet og støttede forskning i fænomenet. Da Værnet tilbød at udvikle en kur imod homoseksualitet, stillede Himmler derfor gerne penge og forskningsfaciliteter til rådighed for den danske læge. Værnet fik adgang til forskningsfaciliteterne ved SS-medicinalvarefabrikken Deutsche Heilmittel i Prag og anseelige pengemidler blev stillet til hans rådighed; endvidere blev han udnævnt til major i SS (Sturmbannführer).

Kunstig kirtel skulle ”helbrede” bøsser

Værnet mente i strid med hovedparten af tidens medicinske sagkundskab, at homoseksualitet hos mænd skyldtes et sygeligt underskud af det mandlige kønshormon testosteron. Han tilbød at kurere dem ved at tilføre dette hormon og ville ved forsøg dokumentere, at det kunne ske ved hjælp af en "kunstig kirtel", han havde udviklet. "Kirtlen" bestod af en stav med et depot af hårdt sammenpressede lægemidler, indpakket i guldfolie, som indopereredes i kroppen og derefter lidt efter lidt blev frigjort i en jævn strøm over en lang periode. Opfindelsen fungerede grundlæggende som vore dages "P-stav" og blev patentanmeldt af Værnet i Danmark i 1943 og i USA i 1946.      

Sex med kvinder: bevis på helbredelse

Værnets forsøg fandt sted i Buchenwald. Værnet opholdt sig i mindst fire omgange i KZ-lejren for at udføre forundersøgelser, operationer og efterkontrol. Han opererede mindst 17 fanger, som blev lovet løsladelse fra lejren, hvis de lod sig behandle med succes. Nogle af mændene var blevet kastreret engang i 1930'erne, og her gik det ud på at vise, at den kunstige tilførsel af testosteron gav dem kønsdriften og evnen til at gennemføre samleje tilbage. For de andres vedkommende handlede det om, at hormontilskuddet skulle få deres seksualdrift til at rette sig mod kvinder. Det blev efterfølgende testet ved at flytte dem til kvindekoncentrationslejren Ravensbrück og kommandere kvindelige fanger til at forsøge at lokke dem til seksuel kontakt. Hvis det lykkedes, kunne de betragtes som "helbredt".

Dårlig kirurg, dårlig videnskabsmand og dårlig læge

Værnets eksperimenter sigtede ikke mod forsøgspersonernes død. De skulle jo netop overleve for at bevise, at de virkelig var kureret for deres homoseksualitet. Men han var en dårlig kirurg - en anden læge omtalte ham under Nürnberg-lægeprocessen som "den klodsede danske Sturmbannführer" - og fire af forsøgspersonerne døde kort efter indgrebet, antageligt af komplikationer.

Også i brevvekslingen mellem Værnet og Buchenwald, som er delvist bevaret, ses eksempler på lægeligt sjusk. Efterhånden mistede både Deutsche Heilmittel og SS' økonomiforvaltning tilliden til ham, omend ikke mere, end at SS-rigslægen Dr. Ernst Grawitz i februar 1945 udbetalte ham 5.000 Reichsmark (svarende til omkring 200.000 2011-kroner) for hans arbejde.

Intet resultat

Værnets slutrapport, som han afleverede personligt i Himmlers hovedkvarter d. 10. februar 1945, tilegnede han Himmler - som han beskrev som "legemliggørelsen af og garanten for den nationalsocialistiske, nordisk-germanske livsopfattelse" - "i dybeste beundring og ubrydeligt troskab". De 93 sider rummede primært sygehistorier om succesrige behandlingsforløb, som Værnet angiveligt havde gennemført tilbage i sin tid i København, men i nogle tilfælde havde plagieret fra en amerikansk førkrigsundersøgelse. Forsøgene i Buchenwald blev kun beskrevet ganske overfladisk, så reelt leverede han intet bevis for sin teori. Forfatterne til biografien Værnet - den danske SS-læge i Buchenwald konkluderer:

"Som videnskabsmand må Carl Værnet betegnes som en fantasifuld amatør med nogle voldsomme visioner, som kun i beskeden grad var forankret i hans og andres resultater. [...] Hans hormonforskning var ikke original, men fulgte hovedstrømningerne på hans tid. Han adskilte sig dog fra lødige forskere ved at drage nogle konklusioner, som - selv efter datidens forhold - var ekstremt vidtgående, utroværdige og anekdotisk funderede, [og ved at være] hurtig til at afprøve sine videnskabelige tanker på mennesker og dyr."

Carl Peter Værnets Buchenwald-forsøg indgik i Nürnberg-lægeprocessens forhandlinger og blev skildret af øjenvidnet Eugen Kogon i bogen Der SS-Staat allerede i 1945. Alligevel blev han aldrig stillet for en domstol. Han flygtede under mystiske omstændigheder og slog sig ned som læge i Argentina, hvor han døde i et trafikuheld i 1965.

Skrevet af lektor Therkel Stræde, samtidshistoriker og underviser bl.a. ved medicinstudiet, Syddansk Universitet. Lægevidenskabelig konsulent: speciallæge Søren Hess, Odense Universitetshospital.

DIIS, februar 2012