Fra samarbejdspolitik til ’jødeaktion’
Den 29. august trådte den danske regering tilbage, hvilket officielt markerede afslutningen på den samarbejdspolitik, Danmark havde ført med den tyske besættelsesmagt siden 9. april 1940. Samarbejdspolitikken havde bl.a. medført, at der i Danmark ikke var særlige love, der adskilte jøderne fra resten af befolkningen. Jøderne i Danmark var på den måde beskyttet under samarbejdspolitikken. Med til historien hører dog, at 21 jødiske flygtninge blev udvist fra Danmark og sendt tilbage til Nazityskland. Herfra blev de sendt videre til kz- eller udryddelseslejre, hvor de fleste blev myrdet. Efter regeringen var trådt tilbage iværksatte tyskerne den såkaldte ’jødeaktion’.
Læs mere om baggrunden for jødeaktionen
Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 arresterede tyske soldater og danske håndlangere jøder i deres hjem. De efterfølgende uger blev flere mennesker fanget, mens de forsøgte at flygte til Sverige. Sverige var neutral under krigen, og derfor kunne man være i sikkerhed der. Det betød, at ca. 17.000 danskere flygtede til Sverige. Omkring 6000 af dem var jøder.
Destination: Theresienstadt
Den 2. oktober afgik et tog fra Aalborg Station i Nordjylland med stop bl.a. i Randers og Kolding. Togets passagerer var jødiske fanger på vej mod Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Theresienstadt var en af mange lejre og ghettoer, som Nazityskland benyttede under forfølgelsen af jøderne i Europa.
Samme dag sejlede skibet Wartheland fra Langeliniekaj i København mod Swinemünde (det nuværende Świnouście i Polen). På skibet var 198 jødiske fanger og 150 kommunister. I Swinemünde blev alle beordret fra skibet og over i kreaturvogne. Kommunisterne skulle til kz-lejren Stutthof ved Danzig (det nuværende Gdansk) og jøderne til Theresienstadt 60 km nord for Prag.
En af de kommunistiske fanger, folketingsmedlemmet Martin Nielsen, beskrev efter krigen, hvordan han havde kigget på de jødiske fanger, da de skulle fra skibet og over i kreaturvognene i Swinemünde:
Det var en barsk behandling, de chokerede jøder blev udsat for. De tyske soldater opførte sig overlegent og brutalt, mens de gennede jøderne over i kreaturvognene.
Fra Danmark til Theresienstadt
I efteråret 1943 afgik der fire såkaldte ’jødetransporter’ fra Danmark. De tre første kørte direkte til Theresienstadt, den sidste kørte til kz-lejrene Ravensbrück og Sachsenhausen, men de fleste af fangerne ankom senere til Theresienstadt. De mennesker, der blev deporteret med disse transporter, var jøder eller blev anset for at være det ifølge Nürnberg-lovene. I alt blev 472 mennesker sendt fra Danmark mod Theresienstadt. Størstedelen af dem var danske statsborgere, ca. en tredjedel af dem var statsløse, og enkelte havde andre statsborgerskaber. Blandt fangerne var folk fra alle samfundslag: Den ældste af dem var på deportationstidspunktet 89 år og den yngste bare nogle måneder gammel. Fem børn blev født i Theresienstadt, men kun tre af dem overlevede de barske vilkår. Blandt fangerne fra Danmark var der 48 børn i alderen 0-15 år.
Se dokumentarfilmen "THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab"
Frit Danmark. Repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund protesterer mod ...
Artikel af Peter Petersen, bragt i B.T., 28. september 1945. Planlægningen og udførelsen af aktionen mod de danske jøder samt flugten til Sverige og ...
Artikel af Peter Petersen, bragt i B.T., 2. oktober 1945. Artiklen er et interview med rabbiner Marcus Melchior. Han beretter om forholdene for de ...
Benzion Epelmann, Jødisk Samfund, side 5. Turen fra Horserødlejren via Helsingør Banegård til Warnemünde.