Folkedrab og andre internationale forbrydelser
Folkedrab bliver ofte kaldt ’forbrydelsen over alle forbrydelser’ – ’the crime of crimes’. Folkedrab er en international forbrydelse – ligesom krigsforbrydelser, etnisk udrensning og terrorisme. Hvad er forskellen mellem disse forbrydelser, og hvordan adskiller folkedrab sig fra andre frygtelige overgreb?
Madkuponer udleveres til internt fordrevne i Darfur, © Erik Refner
I medierne bliver forbrydelser som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser ofte blandet sammen og forvekslet med hinanden. Det skaber forvirring, og gør det svært for mange at skelne. De tre kategorier ’folkedrab’, ’forbrydelser mod menneskeheden’ og ’krigsforbrydelser’ er nært beslægtede i det internationale retssystem og dækker over en bred række handlinger fra drab og udryddelse til tortur, voldtægt og gidseltagning. Andre kategorier såsom ’etnisk udrensning’, ’terrorisme' og ’krigshandlinger’ forveksles også somme tider med folkedrab.
Hvornår er der tale om et folkedrab?
Folkedrab er en forbrydelse, der er rettet mod en national, etnisk, racemæssig eller religiøst bestemt gruppe, og hvor hensigten er helt eller delvist at udslette gruppen. Der findes forskellige definitioner på folkedrab, men denne definition er den juridisk gældende, og den står skrevet i FN’s internationale folkedrabskonvention fra 1948. Massive drab begået mod en bestemt gruppe er den handling, som klarest signalerer, at et folkedrab er blevet begået. Drab er dog ikke den eneste handling, der udgør folkedrab. En anden handling kan være at påtvinge gruppen umulige levevilkår. Dette blev fx brugt i de såkaldte dødsmarcher under det armenske folkedrab 1915-1918. Her blev armeniere i tusindvis tvunget ud på månedslange marcher i den syriske ørken, hvor de ofte døde af udmattelse, sult og tørst.
Hvornår er der tale om forbrydelser mod menneskeheden?
Ikke alle systematiske overgreb på en civilbefolkning kan kategoriseres som folkedrab. I sådanne tilfælde kan der i stedet være tale om forbrydelser mod menneskeheden. Forbrydelser mod menneskeheden kan for eksempel være drab, slaveri, tortur, deportation og andre ’umenneskelige’ overgreb. For at handlinger kan defineres som forbrydelser mod menneskeheden, skal der være en vis grad af politisk organisation til stede. Man kan sige, at forbrydelser mod menneskeheden handler om krænkelsen af fælles menneskelige værdier og rettigheder. Folkedrab er også en forbrydelse mod menneskeheden, men adskiller sig fra andre forbrydelser mod menneskeheden ved den særlige hensigt om helt eller delvist at ødelægge en gruppe.
Forbrydelser mod menneskeheden
I 1915 erklærede Frankrig, Storbritannien og Rusland, at de osmanniske tyrkeres igangværende massakrer på den armenske befolkning var ’forbrydelser mod menneskeheden’. Senere blev betegnelsen brugt under retsopgøret ved Nürnberg-domstolene efter Anden Verdenskrig. Her blev ’forbrydelser mod menneskeheden’ brugt som grundlag til at retsforfølge ledende nazister for deres gerninger under krigen.
Hvornår er der tale om krigsforbrydelser?
Krigsforbrydelser begås i forbindelse med væbnet konflikt og er grove brud på reglerne for krigsførelse. Disse regler er skrevet ned i en række internationale aftaler, fx Genève-konventionerne fra 1948, for at beskytte civile, børn, kvinder, syge og krigsfanger i væbnede konflikter. Hvis soldater, der ikke længere tager aktivt del i konflikten – fordi de er syge, tilfangetagne eller sårede – udsættes for overgreb, er det fx en krigsforbrydelse. Overgreb, der kan kategoriseres som krigsforbrydelser, kan være drab, tortur, ødelæggelse af ejendom, gidselstagning og tvungen tjeneste i en fjendtlig magts styrker. Krigsforbrydelser bliver begået som del af en større politisk eller militær kampagne.
Andre internationale forbrydelser
Folkedrab er tæt forbundet med forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, men en række andre internationale forbrydelser blandes også sammen folkedrab. Disse er ’etnisk udrensning’, ’terrorisme’ og ’handlinger under krig’. Særligt har etnisk udrensning vist sig svært at adskille fra folkedrab. Som hovedregel kan man sige, at de, der begår etnisk udrensning, har et andet mål end gerningsmænd fra folkedrab. Det handler mere om territorier end mennesker: en gruppe mennesker udrenses fra et særligt område for at gøre plads til en anden gruppe. Det er ikke udrensningen eller en udryddelse af gruppen, der er i sig selv er målet. Terrorisme og handlinger under krig adskiller sig ligeledes fra folkedrab ved at fokusere på et formål og ikke på en hensigt.
Etnisk udrensning
Der er ingen officiel definition på etnisk udrensning. Den almindelige forståelse af forbrydelsen er, at etnisk udrensning finder sted, når en befolkningsgruppe enten deporteres fra et område eller bliver tvunget på flugt ved brug af vold, drab og trusler.
Deportation og tvungen flytning kan straffes som forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser. Der er tæt forbindelse mellem etnisk udrensning og folkedrab, fordi fordrivelsen af folk fra særlige områder ofte er ekstrem voldelig og indebærer drab, voldtægt og kulturel ødelæggelse – overgreb der også karakteriserer folkedrab. Ligesom folkedrab er etnisk udrensning et voldsomt angreb på en særlig befolkningsgruppe. Forskellen mellem disse forbrydelser er hensigten. Mens etniske udrensninger bliver udført for at fjerne en befolkningsgruppe fra et landområde, så er hensigten bag folkedrab helt at tilintetgøre en bestemt gruppe. Da gerningsmænd sjældent erklærer præcist, hvorfor de begår deres forbrydelser, og fordi der er elementer af etnisk udrensning i folkedrab og omvendt, kan det være svært at afgøre, om en handling hører til ’folkedrab’ eller ’etnisk udrensning’.
Etnisk udrensning
Betegnelsen etnisk udrensning dukkede op i forbindelse med krigene i det tidligere Jugoslavien, hvor mere end to millioner mennesker blev fordrevet fra deres hjem. Motivationen bag fordrivelserne var at skabe etnisk ’rene’ territorier.
Terrorisme
Terrorisme forstås som handlinger, der har til formål at sprede terror – enten ved voldelige handlinger mod en stat eller befolkning eller ved truslen om vold.. Siden terrorangrebet på New Yorks World Trade Center den 11. september 2001 har terrorisme fået en central plads på den internationale dagsorden. Det er karakteristisk for terrorhandlinger, at gerningsmændenes motivation er politisk, religiøs eller ideologisk. Flykapring, terrorbomber og gidseltagning er alle forbrydelser, der bliver forbundet med terrorisme. Af og til diskuteres det, om visse handlinger kan defineres som terrorisme eller som del af et folkedrab. Det springende punkt er terrorens mål. Terrorister er nemlig drevet af et bestemt formål: at sprede politisk, religiøst eller ideologisk terror eller frygt. For folkedrabets bagmænd er hensigten en tilintetgørelse af den pågældende befolkningsgruppe.
Krigshandlinger – kan bombninger være folkedrab?
Under en krig mellem to eller flere stater vil krigens parter forsøge at opnå en sejr ved bl.a. at skade fjenden. Krig er derfor præget af omfattende vold og ødelæggelse, men reglerne for krigsførelse (fx Genéve-konventionen) skal overholdes. Visse handlinger kan karakteriseres som krigsforbrydelser, når de begås med hensigt – fx må man ikke med vilje skade civilbefolkningen. Man må også kun gøre det, der er militært nødvendigt for at skade fjenden.
I august 1945 kastede USA to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Bomberne skulle sikre Japans overgivelse i Anden Verdenskrig. Bomberne fik da også Japan til at overgive sig, men de menneskelige omkostninger var enorme – hundredtusindvis af civile japanere blev dræbt, og de overlevende samt deres efterkommere blev stærkt påvirkede af radioaktiviteten, der bl.a. gav kræft og misdannelser. Selvom angrebene fik forfærdelige konsekvenser for et svimlende højt antal japanere, kan de ikke kategoriseres som folkedrab. Her er pointen er igen formålet. Hvis USA havde kastet atombomberne som led i et forsøg på at udrydde den japanske befolkning som sådan, ville man kunne tale om folkedrab. Det er dog generelt accepteret, at USA havde en ganske anden motivation for angrebene: Japans overgivelse. I dette tilfælde kan man så diskutere, om disse bombeangreb var i strid med reglerne for krigsførelse.
Forskellen mellem hensigt og formål
Forskellen mellem hensigt og formål er ikke let at se. For at illustrere den, kan man benytte et enkelt eksempel: Hvis A beslutter sig for at spise et æble er A’s hensigt at spise et æble, men A’s formål er at blive mæt. Hensigten er hvad A vil gøre, formålet er hvorfor.
Hensigten er vigtig
Siden FN’s folkedrabskonvention blev vedtaget i 1948, har mange gjort opmærksom på en række problemer ved konventionens definition på folkedrab. Et af de mest væsentlige er spørgsmålet om gerningsmandens hensigt. For man kan dømme nogen for folkedrab, skal man kunne bevise, at gerningsmanden har haft til hensigt helt eller delvist at ødelægge gruppen. Dette kan være meget svært, da det ofte er nemmere at bevise, at forbrydelserne har fundet sted, end hvilken hensigt der lå bag.
Et eksempel er Holocaust. Man har aldrig har fundet en egentlig ordre fra Hitler, der iværksætter udryddelsen af Europas jøder. Måske har en sådan ordre aldrig eksisteret i skriftlig form – det vides ikke med sikkerhed. Man ved dog, at vigtige ordrer i mange tilfælde er blevet destrueret for at dække over folkedrabets bagmænd. Selvom man ikke har en skriftlig ordre fra Hitler, kan nazisternes forbrydelser stadig klassificeres som folkedrab. Den organiserede, systematiske og gennemførte forfølgelse af jøder står som bevis for det nazistiske regimes hensigt om at tilintetgøre den jødiske befolkning i Europa.
Læs mere om folkedrabskonventionen.
