De jøder, som ikke var blevet fanget natten mellem den 1. og 2. oktober 194,3 var på flugt. For de fleste lykkedes det at komme til Sverige. Men omkring 250 personer blev fanget under flugten og bragt til Horserødlejren.
Udsigten fra kirkeloftet i Gilleleje kirke
Gilleleje Kirke og Menighedshus
Den største gruppe, som blev fanget på flugt, blev pågrebet i Gilleleje. Flygtningene havde gemt sig på kirkeloftet og i menighedshuset, mens de ventede på at komme om bord på både, der kunne sejle dem til Sverige. Præcis hvordan Gestapo vidste, at der var flygtninge gemt i Gilleleje, er omdiskuteret, men natten mellem den 6. og 7. oktober stormede gestapofolk kirken og menighedshuset. På loftet i kirken fandt de både børn og voksne – blandt andre familien Sloma. Fru Sloma blev i 1968 interviewet om, hvad der skete hende og hendes familie i oktober 1943.
De ca. 80 mennesker fra kirkeloftet blev sammen med omkring 20 fra menighedshuset i første omgang ført til Horserødlejren. Det lykkedes en enkelt dreng, der var blevet fanget på kirkeloftet, at stikke af på vej til Vestre Fængsels sygeafdeling.
Horserødlejren, Horserød Hegn, ca. 8 km fra Helsingør
Det var i denne lejr, at overrabbiner Friediger og tre andre jødiske fanger havde siddet sammen med de andre gidsler fra 29. august 1943. I den del af lejren, hvor danske kommunister havde været spærret inde, indtil de blev ført til kz-lejren Stutthof den 2. oktober, blev der oprettet en ’jødelejr’.. Blandt de jødiske fanger i Horserød var der både børn og voksne. Jytte Bornstein var syv år, da hun var fange i Horserødlejren:
Fangernes ophold i Horserødlejren var præget af usikkerheden om, hvad der videre skulle ske. Forholdene i ’jødelejren’ var relativt gode: Der blev serveret ordentlig mad, og det var i et vist omfang muligt at skrive og modtage breve, men der var også eksempler på, at fanger blev slået og bestjålet.
Om aftenen den 12. oktober 1943 fik 175 fanger i ’jødelejren’ besked på at pakke deres ting. De vidste ikke hvorfor eller hvor de skulle hen. I løbet af natten blev de kørt med bus til Helsingør Station i hold, hvor de ventede i lang tid, før de blev kørt videre med personvogne mod Gedser.
Gedser Havn
Fra Gedser blev fangerne med færge sejlet til Warnemünde, og da færgen lagde til, blev de alle gennet ind i kreaturvogne. Resten af turen mod Theresienstadt fortsatte i disse kreaturvogne. Toget nåede Theresienstadt den 14. oktober 1943.
Transport 4
En lille gruppe, der stadig var tilbage i Horserødlejren blev deporteret fra Helsingør Station den 23. november 1943. I første omgang blev kvinder og børn ført til kz-lejren Ravensbrück og de mandlige fanger blev ført til Sachsenhausen. De fleste af fangerne fra denne transport ankom først til Theresienstadt i tiden mellem januar og april 1944.
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information