Jøder til Danmark
Jøders historie i Danmark går 400 år tilbage. Nogle grupper af jøder kom til landet, fordi de blev inviteret af kongen - andre er kommet hertil på flugt fra forfølgelser, særligt i Østeuropa. Med tiden blev jøderne integreret i det danske samfund og blev borgere på lige fod som andre danskere.
Der har levet jøder i Danmark i 400 år. Til tider er jøderne blevet budt velkomne, andre gange har modtagelsen været knap så varm. Når den danske befolkning var tilbageholdende eller ligefrem skeptiske over for jøderne, handlede det ofte om, at de var anderledes: Jøderne så anderledes ud, havde andre traditioner, en anden religion og endda et fremmed sprog. Men i løbet af de 400 år blev jøderne del af det danske samfund, fik lige rettigheder og blev opfattet af langt de fleste som 'almindelige' danskere.
Hvem er jøde?
Ifølge jødisk lov er du jøde, hvis din mor er jødisk. I nogle grene af jødedommen er man også jøde, selvom kun ens far er jøde. Man kan også konvertere – dvs. skifte religion – til jødedommen og dermed blive jøde. Det kræver, at man lærer en masse om det, der står i de hellige jødiske bøger Torah og Talmud.
Der er mange forskellige grunde til, at folk opfatter sig som jøder – og mange forskellige måder at være jøde på. Mange religiøse jøder følger de regler og råd, der står i Torahen og i Talmud. For andre er religion ikke en del af hverdagen, men de føler en forbindelse med andre jøder på grund af fælles historie og traditioner. Nogle føler slet ikke, at det jødiske spiller en rolle i deres identitet eller liv.
Fra syd til nord
De første jøder ankom i 1600-tallet, da Christian IV inviterede sefardiske jøder til landet. Sefardiske jøder stammer oprindeligt fra Spanien og Portugal. Senere kom ashkenaziske jøder til landet fra de tyske fyrstendømmer og andre østeuropæiske områder. De fleste var købmænd, der handlede med tobak, kaffe, te og brugte ting. Jøderne fik en blandet modtagelse, men med tiden blev de en del af det danske samfund.
I 1814 fik de danske jøder stort set samme rettigheder og pligter som andre danske borgere, og ved udgangen af 1800-tallet tilhørte mange dansk-jødiske familier det, man kan kalde det bedre borgerskab, og de fleste var helt integreret i det danske samfund.
Jøder fra øst
Jødernes skæbne under krigen
Under 2. Verdenskrig var Danmark besat af Nazityskland. En del af nazisternes politik var basereret på et intenst jødehad: Nazisterne så jøderne som roden til alt ondt og forfulgte jøderne i Tyskland og i de lande, de besatte. Danmark havde dog indgået en samarbejdspolitik med tyskerne, som betød, at den danske regering kunne stille visse krav – bl.a. at der ikke skulle indføres anti-jødiske love i Danmark.
I august 1943 brød samarbejdspolitikken dog sammen, og besættelsesmagten iværksatte en aktion mod de danske jøder. Omkring 500 jøder blev arresteret og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i det, der i dag er Tjekkiet. Det lykkedes omkring 7000 jøder med hjælp fra modstandsbevægelsen og almindelige danskere at flygte til sikkerhed i Sverige.
De polske jøder
I 1969-1973 kom omkring 3.000 polske jøder til Danmark. De var på flugt fra regeringen i Polen, som behandlede dem dårligt, nægtede dem rettigheder og fyrede dem fra deres jobs. De fleste af de polske jøder havde meget voldsomme oplevelser fra 2. Verdenskrig med i baggagen til Danmark - de var blevet forfulgt af nazisterne, de fleste havde være i kz-lejre, og mange havde mistet hele deres familie.
I dag bor der omkring 8000 jøder i Danmark. De danske jøder lever meget forskellige liv - nogle er religiøse, mens religionen for andre ikke spiller en stor rolle. Men der er ting, der samler jøder både i Danmark og i resten af verden: de jødiske helligdage, ritualer og symboler - og en fælles historie.
Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret februar 2015