Film om folkedrabet i Bosnien
Dokumentarfilm og spillefilm om krigene i det tidligere Jugoslavien, inklusive krigen i Bosnien og folkedrabet i Srebrenica.
Dokumentarfilm
- En minister krydser sit spor, Ulrik Holmstrup, 59 minutter, dansk, 2000. Filmen er en co-produktion mellem: TV-DOK, Net-Produktion, DR-TV og Vesterholt Film.
Dokumentarfilm om en ministers lydighedsdilemma og hendes søgen efter de bosniske flygtninges skæbner.
- På flugt, Jens Nauntofte, 30 minutter, dansk, TVAktuelt, 23. september 1993, kl. 22.00-22.30
Jens Nauntofte er rejst til det tidligere Jugoslavien for at følge nogle af de flygtninge, som konflikten har drevet på flugt. Hvad flygtede de fra og hvorfor?
- Srebrenica: A Cry from the Grave, Leslie Woodhead, 90 minutter, engelsk BBC-production, 1999.
Virkelig god dokumentar. Varer ca. halvanden time, men man kan sagtens vælge klip. Dokumentarfilmen følger hele optakten til og selve Srebrenicas fald, de hollandske soldater i området og de bosniske muslimers situation. Samtidig ser den også på det internationale samfunds rolle.
Spillefilm
- Ingenmandsland, 98 minutter, SF Film, 2001.
Prisbelønnet film om borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina. Filmen udspiller sig i ingenmandsland mellem bosniakkiske og bosnisk serbiske styrker og inddrager verdenssamfundets, herunder UNPROFOR’s, rolle i krigen.
- Warriors, 180 minutter, engelsk, BBC, 1999.
Filmen giver et indblik i UNPROFOR soldaternes møde med krigen i Bosnien-Hercegovina og de begrænsninger FN systemet pålagde dem i forbindelse med opgaveløsningen. Filmen sætter også fokus på soldaternes hjemkomst til hverdagen i England og de problemer det giver efter at de i over seks måneder har været hjælpeløse vidner til etnisk udrensning. Filmen er baseret på virkelige begivenheder. "Warriors" kan købes hos Amazon.
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information