Eftervirkninger fra giftgasangrebene
Brugen af kemiske våben kostede under folkedrabet i Irak tusindvis af menneskeliv. De kemiske våben har siden vist sig også at medføre en række langsigtede helbredsmæssige og miljømæssige problemer. Problemerne rammer således også kommende generationer, og eksperter taler derfor om ”det vedvarende folkedrab”.
Mere end 200 kurdiske landsbyer blev under Anfal-kampagnen angrebet med kemiske våben. De kemiske bomber var som regel af en cocktail bestående af sennepsgas og nervegasserne sarin og tabun og muligvis også nervegassen VX . Tusindvis af mennesker døde, men mindst lige så mange pådrog sig alvorlige skader som forbrændinger, lammelser, øjenskader, ødelagte lunger og psykiske skader.
Undersøgelser fra områderne omkring Halabja, hvor det mest omfattende angreb fandt sted, har desuden vist, at gasserne har haft langtidsskadende virkning. Ofrene for giftgasangrebene har i dag en øget forekomst af barnløshed, genetiske skader og forskellige former for kræft. For eksempel er der 4 gange så mange tilfælde af leukæmi i områder, som er blevet angrebet med kemiske våben. Konsekvenserne viser sig desuden hos de kommende generationer, idet man ser mange nyfødte børn med misdannelser som for eksempel ganespaltninger og hareskår.
Foruden de sundhedsmæssige konsekvenser har giftgasangrebene taget hårdt på miljøet. De kemiske gasser har forurenet både luft, jord og vand, og det vil tage mange år, førend de farlige gasser er nedbrudt. De kommende generationer risikerer derfor både at blive født med misdannelser, og de udsættes for fare gennem den luft, de indånder og den føde, de indtager.