David Irving
Engelske David Irving er vel nok den mest berømte/berygtede Holocaust-benægter i verden. Det skyldes bl.a. en række medieomtalte retssager, herunder hans injuriesag i 2000 mod den amerikanske historiker, Deborah Lipstadt, der havde kaldt ham historieforfalsker, antisemit og Holocaust-benægter. Irving tabte sagen og er siden blevet dømt for Holocaust-benægtelse i Østrig (20. februar 2006), hvor han fik tre års fængsel. Han har desuden indrejseforbud i fx Canada, New Zealand, Italien, Tyskland og Sydafrika, bl.a. på grund af sin Holocaust-benægtelse.
Vigtig for revisionisterne
Irving er og har været en af de vigtigste personer i det internationale netværk af benægtere, der forsøger at overbevise offentligheden om, at Holocaust aldrig har eksisteret. I mange år var han en kontroversiel, men ikke desto mindre populær og godt sælgende historiker med speciale i Nazityskland, og han har i flere tilfælde bl.a. fundet frem til hidtil ukendt og betydningsfuldt kildemateriale. Han har udgivet mere end 30 bøger, hvoraf flere findes på danske biblioteker. For benægterne har han været betydningsfuld netop på grund af sin popularitet og den respekt, han tidligere nød i historiske kredse: Når en velanset og godt sælgende historiker er kommet frem til nogle af de samme konklusioner som benægterne, får det benægternes påstande til at fremstå mere lødige og troværdige.
”Hitler kendte intet til jødeudryddelserne"
Irving er bl.a. forfatter til biografien Hitler’s War fra 1977, som vakte opmærksomhed med et kapitel, der argumenterede for, at Hitler ikke havde kendt til jødeudryddelserne. Denne påstand blev dog endeligt tilbagevist af historikeren Peter Longerich under Irvings injuriesag mod Deborah Lipstadt. Et andet af Irvings fokuspunkter er det tyske folks lidelser under 2. Verdenskrig, som – argumenterer han for – var lige så slemme som de lidelser, der overgik jøderne.
Skredet fra kontroversiel historiker til Holocaust-benægter
Irving er uden tvivl den mest historisk sofistikerede af benægterne, og hans tidlige værker fremstår umiddelbart ikke antisemitiske, men er dog prægede af en vis grad af fascination og beundring for nazismen og dens hovedskikkelser. Irvings holdning til såvel jøder som Holocaust ændrede sig op gennem 1980’erne og blev stadig mere rabiat. I 1983 deltog Irving for første gang i en konference arrangeret af den amerikanske benægter-organisation IHR, og efterfølgende holdt han flere oplæg for højreekstremistiske og nynazistiske grupper.
I 1988 valgte Irving at vidne i en retssag mod Holocaust-benægteren og højreekstremisten Ernst Zündel. I denne sammenhæng stødte han på Fred Leuchter, forfatter til den såkaldte Leuchter-rapport, som hævder, at masseudryddelser med gas ikke ville have været muligt i udryddelseslejrene. Trods dommerens definitive afvisning af rapporten og afsløringen af, at Leuchter hverken var uddannet ingeniør eller gaskammerekspert, som han påstod, var Irving overbevist. Irving fastslog herefter, at der ikke havde fundet systematiske udryddelser af jøder sted under 2. Verdenskrig. I 1989 argumenterede han for, at jøder i Auschwitz døde en naturlig død, at næsten seks millioner jøder levede under falsk identitet, samt at Hitler havde holdt en beskyttende hånd over jøderne.
Sidst opdateret 2010