Holocaust på film

Hvilke film er egnede til undervisning om Holocaust? Hvad skal man som underviser være opmærksom på, og hvordan kan man arbejde praktisk med filmene i undervisningen?

Fra Steven Spielbergs film "Schindlers liste" (1993)

Umuligt at skildre Holocaust?

Sådan beskriver forfatteren Primo Levi det umulige ved at udtrykke oplevelserne i nazisternes koncentrationslejre. 

"Vores sult er ikke blot fornemmelsen af at gå glip af et måltid; den kræver et nyt ord, som vores måde at fryse på. Vi siger ’sult’, vi siger ’træthed’, ’frygt’, ’smerte’; vi siger ’vinter’, men vi mener noget andet. Det er nemlig frie ord, skabt og brugt af frie mænd, som bor behageligt og lider i deres egne hjem. Hvis lejren havde bestået noget længere ville et nyt og mere barskt sprog være opstået. For kun et sådant sprog ville kunne udtrykke, hvad det vil sige at slide og slæbe dagen lang i bidende vind og med en temperatur under frysepunktet, kun iført bomuldstrøje, underbukser, lærredsjakke og bukser, og inde i kroppen ikke andet end svaghed, sult og visheden om at afslutningen er nær. "

Filminstruktører har i de seneste 70 år forsøgt at skildre Holocaust. Fordi ord ikke rækker, har filmen været et medie, der ivrigt har været brugt i forsøget på at bryde igennem repræsentationens grænse. En grænse, som mange mener, går ved Holocaust: Symbolet på, at mennesket savner en grænse for sin grusomhed.

Lærervejledning om filmalanylse i historie- og folkedrabsundervisning

DIIS har udarbejdet en samlet vejledning til dig, der skal undervise om folkedrab. Vejledningen består af tre afsnit: ét om filmanalyse generelt, ét om Holocaust på film samt ét om Folkedrabet i Rwanda på film. De tre afsnit findes også på folkedrab.dk under menupunktet 'Film i undervisningen'. Vejledningen kan downloades som pdf og printes ud.

Download lærervejledningen her

...

Kort historisk oversigt over de mest anvendelige Holocaustfilm

Udfordringen med at skildre begivenhederne under det nazistiske folkedrab på jøder og andre offergrupper har medført, at der inden for faglitteraturen, skønlitteraturen og i filmens verden findes et hav af værker om Holocaust. I de filmiske forsøg er der anvendt mange forskellige tilgange og vinkler på emnet. Her følger en liste over nogle af de mest nuancerede filmiske værker i kronologisk rækkefølge og med undervisningspotentiale i baghovedet:

  • Nat og tåge, Alain Resnais, 1955, 31 min
  • Shoah, Claude Lanzmann, 1985, 566 min
  • Schindlers liste, Steven Spielberg, 1994, 195 min
  • Livet er smukt, Roberto Benigni, 1997, 116 min
  • Nuremberg, Yves Simoneau, 2000, 180 min
  • Conspiracy, Frank Pierson, 2001, 96 min
  • Pianisten, Roman Polanski, 2002, 150 min
  • Auschwitz: The Nazis and 'The Final Solution, BBC, 2005, 285 min
  • THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab, DIIS, 2010, 120 min

Moduler til et forløb om Holocaust med anvendelse af film

I den daglige undervisning er der mange hensyn at tage i balancen mellem bekendtgørelse og tidsperspektiv. Derfor vil der her ikke blive præsenteret et færdigt forløb, der kan copy-pastes ind i den daglige undervisning. Ofte indgår Holocaust i forløb med længere linjer, i tværfaglige projekter eller med en anden vinkel end et færdigsyet forløb ville kunne præsentere. I stedet vil der nedefor blive foreslået en række moduler, som tilsammen vil kunne udgøre stammen i et forløb, men også vil kunne anvendes enkeltvist i andre forløb. 

Tidsperspektivet lægger ofte stramme rammer for muligheden for at vise hele film. Her tages der udgangspunkt i hele filmen, men modulerne vil sagtens kunne tilpasses til anvendelse af uddrag af nogle af værkerne. Alternativt kan man også tænke i at give film for som lektie, hvis man kan finde en løsning på den logistiske udfordring i dette.

Nat og tåge – induktiv introduktion til Holocaust

Som introduktion til et forløb om Holocaust kan det være givtigt at inddrage Nat og tåge af Alain Resnais fra 1955. Filmen er interessant af en lang række grunde. Filmen, der er en halv time lang dokumentarfilm, er lavet kun ti år efter afslutningen på 2. Verdenskrig og er meget lidt fakta- og forklaringsorienteret. 

Filmen er en poetisk dokumentar, der er meget essayistisk i sin stil og sammenklipper farveoptagelse af den forladte Auschwitz-Birkenau-lejr med sort/hvide arkivoptagelser og fotos fra Holocaust. Samtidig anlægger filmen en kontrasterende strategi ved at modstille grusomme billeder med stille musik og mere kraftfuld musik med glidende optagelser af den tomme kz-lejr. På lydsiden reflekteres desuden over Holocaust med den franske digter og Holocaust-overlever Jean Cayrols poetiske speak.

Arbejdsspørgsmål til Nat og tåge  

  1. Nedskriv nogle af de spørgsmål, filmen stiller. Kan I besvare dem?
  2. Har filmen et budskab? Hvilket? Argumenter med eksempler fra filmen.
  3. Diskutér, hvorfor Alain Resnais blander samtidige billeder (1955) med arkivbilleder/optagelser fra Holocaust.
  4. Hvilken tone/stil har fortællerstemmen? Hvordan virker det på jer som seere?
  5. Filmen viser mange lig og massegrave. Hvordan reagerer I på det? Sæt ord på jeres følelser.
  6. Diskutér, om filmens valg af billeder, musik og fortæller er en god måde at fremstille Holocaust på. Hvorfor eller hvorfor ikke?
  7. Hvilke spørgsmål om Holocaust har I selv efter at have set filmen?

Filmen er som nævnt meget fakta-fattig og vil derfor ikke kunne bruges som en fremstilling af Holocausts baggrund eller udvikling. Filmen vil sandsynligvis vække stærke følelser i eleverne ved hjælp af de valgte billeder og sit kunstneriske udtryk. Men den vil også vække undren hos eleverne. Filmens mange retoriske spørgsmål og sproglige metaforer kan bruges som udgangspunkt for en god introducerende analyse, der kan skabe interesse og stille spørgsmål, som man efterfølgende kan forsøge at besvare. 

Man skal som nævnt være opmærksom på filmens meget eksplicitte brug af billeder af lig og massegrave. Dette kan være meget hård kost og vække stærke følelser, uanset elevernes alder. Derfor bør filmens anvendelse af disse arkivbilleder/optagelser også være en del af analysen. 

Forhåbentligt kan filmen vække undren og spørgsmål hos eleverne, som man efterfølgende kan søge svar på, fx via fremstillinger og kilder i temaet om Holocaust under ’før folkedrabet’ og ’Folkedrabet’. Se desuden Klas Viklunds artikel Nat og tåge for mere udførlig baggrund og analyse om filmen.

Schindlers liste – ofre, gerningsmænd, tilskuere og redningsmænd 

Steven Spielbergs store Oscarvinder fra 1993 er måske den mest sete Holocaustfilm nogensinde. I filmen bruger Spielberg alle sine evner som filmfortæller til at engagere seeren i begivenhederne under Holocaust med redningsmanden Oscar Schindler som omdrejningspunkt. Spielbergs erklærede mål var at skabe en så realistisk skildring som muligt og placere publikum inde i begivenheden. 

Fra filmen "Schindlers liste".

Denne tilgang har været diskuteret, da man kan sætte spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan skildre begivenhederne realistisk – altså svarende til, hvad der faktisk foregik. Desuden er det – som i mange andre tilfælde med Holocaust- og folkedrabsfilm – en film, der fokuserer på undtagelsen, nemlig overleverne og redningsmændene.

Med disse forbehold in mente er filmen dog stadig en nuanceret fortælling, der berører mange facetter i udviklingen og forløbet af Holocaust. En af filmens styrker er, at den ikke kun fokuserer på Oscar Schindler, men også i høj grad på jøden Itzhak Stern og nazisten Amon Goeth, som var lejrleder i kz-lejren i Plasow. Og faktisk optræder der i fortællingens periferi også repræsentanter for tilskuergruppen.

Det er en god idé at give eleverne et fokus, inden de ser filmen, med henblik på den efterfølgende analyse, da det som nævnt er en meget omfangsrig fortælling med mange aspekter og sidehistorier. De fire grupper, ofre, gerningsmænd, tilskuere og redningsmænd, ville være oplagte nøgleord for eleverne (eventuelt i grupper) at fokusere på.
 

Analysespørgsmål – svar med konkrete eksempler fra filmen

  1. Hvordan fremstilles redningsmanden Oscar Schindler, og hvordan kan man forklare den udvikling, han gennemgår i filmen?
  2. Hvordan skildres gerningsmanden Amon Goeth og de andre nazister i filmen?
  3. Hvilket billede gives af Itzhak Stern og de andre ofre, vi ser i filmen?
  4. Hvilke tilskuere optræder i filmen, og hvilken opfattelse får vi som seere af dem?

Enten før eller efter analysen kan man arbejde med fremstilling og kilder om de enkelte grupper. Dette kan enten kvalificere analysen eller være grundlag for en frugtbar diskussion om, hvordan vores opfattelse fra filmen afviger fra disse. Forslag til andre vinkler på Schindlers liste kan findes i undervisningsmaterialet ”Holocaust på film” på Filmcentralen.dk. 

Theresienstadt – indblik i Danmark og Holocaust

I 2010 lavede DIIS filmen THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab, som via øjenvidneberetninger fortæller historien om Danmark under Holocaust, med fokus på beretninger fra seks jødiske vidner, der som børn blev taget til fange af nazisterne og sendt til kz-lejren Theresienstadt.

Filmen, som findes på dvd og kan ses gratis på under temaet "Theresienstadt", har stort undervisningsmæssigt potentiale i Holocaustundervisningen og giver et dansk indblik i den større historie om Holocaust. Vidneberetningerne er klippet sammen med historien om Danmark under besættelsen og kan på den måde både bruges til at illustrere den spegede politiske situation i Danmark under besættelsen, men giver også mulighed for at arbejde med de personlige historier, som berettes. At vidneudsagnene er danske øger identifikationen og trods det, at disse overlevere ikke blev sendt i dødslejre, giver deres oplevelser et uudsletteligt indtryk af den gru, de oplevede som børn. 

Filmen er opdelt i 16 kapitler, som kan anvendes samlet som en hel film, eller de enkelte kapitler kan bruges uafhængigt af hinanden til at belyse forskellige aspekter af den samlede historie. Sidstnævnte er oplagt i dette tilfælde, da filmen er meget interviewbåret og måske vil opleves lang af elever, hvis den vises i sin helhed.

Under temaet "Theresienstadt" findes også baggrundsmateriale, lærervejledning og kilder, så man kan sammensætte lektioner efter de temaer, man ønsker at belyse. På den måde er filmen og hjemmesiden et oplagt sted at sammensætte sekvenser eller lektioner, afhængigt af det fokus, man ønsker at anlægge. 

Eksempler herpå kunne være:

Kapitel 2:  Besættelsen. Heri fortælles om samarbejdspolitikken og bruddet med denne. Ydermere fortælles om, hvordan jødeaktionen blev lækket, og mange jøder og deres hjælpere gik i gang med at planlægge deres flugt ud af.

Kapitel 3: Tilfangetagelsen. Hvordan oplevedes det, og hvordan foregik det, da de danske jøder blev fanget? Kapitlet fortæller desuden om interneringen i Horserødlejren, og der vises klip fra den meget vigtige kilde, ’Horserødfilmen’, som viser danske fanger i lejren. Mere om denne kilde

Kapitel 8: Transport. I dette kapitel anskueliggøres, hvordan de danske fanger hjalp med at sende andre fanger videre i kz-systemet i kreaturvogne og lægger op til diskussion om, hvilke menneskelige konsekvenser dette har haft for de danske fanger.

Fælles for alle kapitlerne er, at de består af arkivklip, voice-over og interviews med de danske fanger. Man kan derfor arbejde kildekritisk med både arkivklippene og interviewene og diskutere nogle af følgende spørgsmål:

  • Hvilke arkivbilleder er valgt, og hvilken funktion/betydning har de i fortællingen?
  • Hvad og hvordan fortæller vidnerne? Hvad lægger de vægt på, og hvad fortæller de ikke om?
  • Hvilke kildekritiske forbehold skal man tage over for deres udsagn?
  • Hvordan kan vi bekræfte de fortællinger, der fremkommer i interviewene?

Livet er smukt som afslutning af forløb 

Kan man tillade sig at lave en komedie i en kz-lejr? Det er det første og mest påtrængende spørgsmål, når man arbejder med Roberto Benignis Livet er smukt. Benigni slipper af sted med det, hvilket skyldes, at han meget tydeligt fra start til slut har valgt en ikke-realistisk tilgang til skildringen af Holocaust. Filmen starter med en fortæller, der siger, at filmen er som en fabel. Altså er det på det nærmeste er et eventyrunivers, der bruges som grundlag for at præsentere de historiske problemstillinger mere symbolsk end for eksempel i Schindlers liste. 

Med filmens ikke-realistiske strategi kan filmen være forvirrende eller forstyrrende for elevernes læring i starten af et forløb, da den i nogen grad kræver en større forhåndsviden om emnet for at kunne tolke på problemstillingerne. Som afslutning på et forløb vil den til gengæld virke stærkt. Eleverne vil kunne arbejde med at genfinde de problemstillinger, de har arbejdet med i andre fremstillinger og kilder og efterfølgende diskutere, hvordan de fortolkes i Livet er smukt.

Filmen er desuden meget rørende og vil også afslutningsvist kunne være anledning til et form for meta-diskussion om, hvordan man i det hele taget kan og må repræsentere historien om Holocaust, og hvilke fordele og ulemper filmen har i forhold til for eksempel Nat og tåge og Schindlers liste.

Fra filmen "Livet er smukt"

Fokus i en analyse af Livet er smukt kunne være:

  • Hvordan skildrer Benigni fascismens konsekvenser for hovedpersonernes hverdag?
  • Hvordan skildrer han forholdet mellem de almindelige italienere og fascisterne?
  • Hvordan skildrer filmen ofre, gerningsmænd og tilskuere?
  • Hvordan fremstilles den nazistiske ideologi?
  • Hvordan viser filmen drabene på jøderne/ofrene? Kom med konkrete eksempler på, hvor filmen direkte eller indirekte beskriver/antyder folkedrabet.
  • Hvad er filmens budskab om Holocaust?
  • Kan man tillade sig at lave en komedie om Holocaust? Kom med eksempler på, hvad der i fortællingen kunne retfærdiggøre, at man laver en komedie om emnet.
  • Hvilke fordele og ulemper har Livet er smukt i forhold til andre skriftlige og filmiske fremstillinger af Holocaust?

Artiklen er skrevet af Rasmus Falbe-Hansen, lektor i historie og mediefag og forfatter til Historie i levende billeder i samarbejde med DIIS, december 2014

Læs mere
Helvedesbilleder af Rasmus Falbe-Hansen, i ATLAS, 2017. 
Artiklen handler om den Oscarvindende film "Son of Saul", som rekonstruerer unikke billedkilder som en del af sin fortælling, og derved sætter fokus på den modstandskamp, der foregik inde i Auschwitz.

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information