Ove Larsen: En ung dansk frivilligs tanker, 1942

Det nordiske Menneske – hvilken stolt Fortid, men frem for alt, hvilken storslaaet Fremtid ligger ikke for hans Fødder! Ved Hjælp af vort Blod bliver i Dag erobret Land, som Naturen har skabt for os. Historien tilbyder os det endnu engang. Men denne gang vil Sejren definitivt være vor, denne gang ofrer vi ikke vort Blod forgæves.

Udstrakte Dele af Østomraadernes metertykke Humusjord under nordiske Arbejdsnæver! Uoverskuelige Udsigter.

Endelig finder vor Race Arbejdsfred. Igennem denne Krig naar vi Porten til det store Værk derude paa den Humusjord, som skal bringe os alle Velsignelse og Brød.

Vor soldatermæssige Kunnen og vor Aandsoverlegenhed giver os Retten hertil. Naturen, som nu har naaet sit Højdepunkt i det nordiske Menneske, vil ikke lade sig slaa ned for Barbarens Haand. Men der blev sendt os en Mand, som kan vise os Vejen mod de ødelæggende Kræfter – Adolf Hitler. Han viser os ogsaa Vejen til de nye Områder i Øst, hvor vor Race kan finde ny Grobund. Den vil vokse sig stærk, saa stærk, at Ingen i det kommende Aartusind kan aftvinge os den Plads, som vi har tilkæmpet os med vore Sværd. Hvilken stolt Opgave ogsaa for os under Danske! Hvor bruser ikke Blodet hedt igennem Aarerne ved Tanken herom!