Kilde: Vidneudsagn fra Belzec-vagten Heinrich Gley
Efter krigen var selvforståelsen blandt vagter i udryddelses- og koncentrationslejre, at man ikke ”personligt” bar ansvar for udryddelserne, men blot havde udført ordrer. Man så sig selv som små hjul i et meget større maskineri, og man måtte mere eller mindre frivilligt spille med. Desuden mente flere af gerningsmændene, at de ville være blevet dræbt eller sendt i koncentrationslejr, hvis de havde nægtet at udføre ordrer, ligesom det ville være gået ud over deres familier. Der findes imidlertid ingen eksempler på, at lydighedsnægtelse førte til drab eller indsættelse i koncentrationslejre, men derimod flere eksempler på at det var muligt at undgå arbejdet i lejrene – fx ved overflyttelse til andet arbejde. 23. november 1961 fortalte den tidligere ansatte i udryddelseslejren Belzec, Heinrich Gley, om, hvordan han så sit virke som gerningsmand
”Jeg var mig altid bevidst ved skydningerne, at jeg dræbte mennesker. Allerede som barn havde jeg lært, at man ikke må dræbe. Af den grund har jeg også altid haft så svære samvittighedskvaler. Men hvad skulle jeg gøre, når jeg nu havde fået den befaling?
Ofrene var […] mere døde end levende. De gjorde ingen modstand, og jeg vil sige, de lå apatisk hen. Det forekom mig, at døden ved skydning måtte være en nåde for dem. Magthaverne havde dømt dem til døden, og der var ingen redning for dem. Det var mere eller mindre tilfældigt, at netop jeg blev beordret til at dræbe dem. Selv hvis det skulle være lykkedes mig at unddrage mig, ville de være blevet skudt af en anden.
For mig stod derimod livet på spil. Hvis jeg havde vægret mig, eller blot forsøgt for alvor at vægre mig, ville jeg efter min mening, på kortere eller længere sigt, være blevet likvideret. Jeg skal ikke undlade at nævne, at på denne tid kunne repressalier mod familien [Sippenhaft] absolut komme på tale. Jeg var dengang gift og havde allerede fire børn, og det femte var på vej. Lydighedsnægtelse var altså, ikke kun for mig, men også for min familie, forbundet med livsfare.”