Kilde: Vidneudsagn Drazen Erdemovic

Spørgsmål: Gav Brano Gojiovic dig nye instruktioner den 16. juli?
Svar: Ja.
Sp. Hvor skulle du tage hen, og hvad fik du at vide om dine pligter på dette tidlige stadium?
Sv. Brano Gojkovic sagde bare, at Pelemis havde sagt, at vi skulle i aktion. På det tidspunkt forklarede han ikke noget i forbindelse med operationen eller hvad vores opgave ville være.
Sp. Hvor tog I hen?
Sv. Vi forlod det hus, hvor Vlasenica delingen havde kvarter, og tog i retning af Zvornik.
Sp. Vis venligst nr. 11 på ELMO-fremviseren. Hvad viser dette billede?
Sv. Vi kan her se bygningerne og det kvarter, hvor vi stoppede med vores køretøj. Brano Gojkovic og chaufføren, Aleksandar Cvetkovic, gik ind i modtagelsesområdet, og kom kort efter tilbage med en oberstløjtnant og to militærpolitifolk.
Sp. Hvad gjorde du, da de kom tilbage til køretøjet? Hvor tog I hen allesammen?
Sv. Da de kom tilbage, da de kom ud, denne oberstløjtnant og de to militærpolitifolk, sagde de, at vi skulle se at komme ind i vores køretøj, og at vi skulle følge det køretøj, som oberstløjtnanten og de to militærpolitimænd kørte i. [...]
Sp. Altså temmelig langt fra Srebrenica, hvorfra, som vi snart skal opdage, der kommer busser. Hvad skete der, da I kom til gården?
Sv. Da vi nåede gården, var der adskillige personer der med uniformer fra Republika Srpska-hæren, og denne oberstløjtnant beordrede så disse mennesker til at forlade farmen og sagde, at der kun skulle blive én vagt tilbage – som så vidt jeg kunne se i forvejen var vagt der. Og så fortalte Brano, hvad der skulle ske.
Sp. Venligst forklar.
Sv. Brano sagde, at der ville komme busser med civile fra Srebrenica.
Sp. Hvad skulle I gøre med de mennesker, der kom med busserne?
Sv. De skulle henrettes. [...]
Sp. Du har allerede fortalt os i begyndelsen af dit vidneudsagn, at du deltog i henrettelserne. Vi vil vende tilbage til nogle af detaljerne om nogle minutter, men blev oberstløjtnanten, mens henrettelserne fandt sted?
Sv. Nej, han tog af sted.
Sp. Gjorde du nogen indsigelser mod det, du blev bedt om at gøre, efter at have modtaget instruktionerne?
Sv. Ja. Ikke bare mig, men også to andre fra min enhed spurgte, hvorfor vi skulle gøre dette. Personligt kunne jeg ikke forstå, hvorfor dette skete. Jeg kunne ikke tro det.
Sp. Hvad var reaktionen på din indsigelse? Hvordan blev din protest undertrykt?
Sv. Brano Gojkovic sagde, at ”du kan jo bare slutte dig til dem og stille dig op og give dem din riffel, så kan du jo se, om de vil skyde på dig.” [...]
Sp. For at begynde med begyndelsen, blev folk beordret og taget ned fra bussen i grupper på 10 ad gangen?
Sv. Ja.
Sp. Hvis vi ser på fotografiet – vi kan måske vise det på overhead projectoren som støtte – hvor ca. blev de skudt?
Sv. De blev skudt her på denne mark, lige neden for gården.
Sp. Og efter de første 10 var blevet skudt, blev 10 mere da taget ned eller beordret ned fra bussen, og blev de stillet på række og skudt?
Sv. Ja.
Sp. Og så fremdeles med denne bus og de øvrige busser, der kom til gården – korrekt?
Sv. Ja.
Sp. Foretog din gruppe henrettelserne fra en ende af, startende i den ene ende af marken og op mod gården?
Sv. Ja.
Sp. Blev der på et tidspunkt anvendt et maskingevær, men at dette blev fundet ineffektivt, fordi det efterlod folk lemlæstede, så man måtte gøre det helt af med dem med pistoler?
Sv. Ja.
Sp. Fik de første ofre fra den første bus bind for øjnene, og var deres hænder bundet, hvorimod folk senerehen kom af bussen uden bundne hænder?
Sv. Ja, så vidt jeg kan huske?
Sp. Måtte de mænd, som ikke var bundet på hænderne, gøre noget med deres identifikationskort?
Sv. Ja, de blev beordret til at tage alt, hvad de havde af dokumenter i lommerne og smide dem i et hjørne af garagen.
Sp. Ca. hvor mange – OK, jeg vil vende tilbage til det totale antal busser om et øjeblik. Var der nogen af de mænd, der blev henrettet, der gjorde modstand mod henrettelsen?
Sv. Jeg kan kun komme i tanker om en person, det var da disse folk fra Bratunac kom, men der var kun 1 person, som forsøgte at gøre modstand.