Kilde: Vidneudsagn beskyttet vidne "L"

Sp.  Blev du taget direkte fra værelset op på lastbilen?
Sv.  Ja, direkte
Sp.  Kan du sige, hvor mange andre muslimske mænd, der kom op bag i lastbilen sammen med dig?
Sv.  Jeg vil tro 30, måske flere, for der kunne sidde 8-10 mænd på sæderne, og der var mere plads ind imellem sæderne, end sæderne optog, så ...
Sp.  Så de anbragte også mænd på området mellem bænkene?
Sv.  Ja, ja
Sp.  Hvordan kan du vide det, hvis du havde bind for øjnene?
Sv.  Da vi var kommet op i lastbilen, tog vi bindet fra øjnene, fordi vi troede, vi skulle til Bijeljina. Vi troede ikke, de ville behandle os dårligt. Og da motoren blev sat i gang igen, tog vi igen bindene for øjnene.
Sp.  Var der serbiske soldater bag i lastbilen sammen med alle jer muslimske mænd, der var stuvet sammen i den?
Sv.  Jeg så ikke nogen. [...]
Sp.  Hvad skete der, da I kom ud på Macadam vejen?
Sv.  Da vi kom dertil, stoppede lastbilen, og vi hørte straks nogle folk, der snakkede bag ryggen af os. Vi så nogle døde mennesker, da vi kiggene ned mod jorden. Gennem bindet for øjnene kunne vi se nogle døde mennesker.
Sp.  Kan du fortælle os, hvad du selv var i stand til at se ved at kigge ud gennem bindet for øjnene, da du stod ud af lastbilen?
Sv.  Personligt så jeg en død mand. Jeg taler kun om mig selv; Jeg siger ikke noget om, hvad de andre så. Jeg så denne døde mand foran mig.
Sp.  Hvad skete der så?
Sv.  Så stillede de os op på linie og begyndte at affyre skudsalver fra min højre side, og mændene begyndte at falde mod venstre. En af mændene skubbede mig omkuld, så en mand dækkede dette stykke af mit ansigt [peger], og han faldt foran mig, og min arm lå henover hans brystkasse. Det var formodentlig det sidste skud affyret fra stående position.
Sp.  Blev du ramt?
Sv.  Nej
Sp.  Lå der nogen ovenpå dig eller i nærheden af dig?
Sv.  Ja, der var ham her der lå ovenpå mig, for på min ryg var der blodpletter fra ham, som lå ovenpå mig, og blodet dryppede fra ham ned på mig.
Sp.  Mærkede du, at han døde, eller døde han med det samme?
Sv.  Det gjorde jeg ikke. Men der var en mand – jeg ved ikke, om han var i min gruppe eller gruppen efter mig – sagde, ”gør det af med mig”, og så sagde den serbiske soldat, ”langsomt, langsomt”.
Sp.  Hvad skete der ellers, mens du lå der midt i dette blodbad?
Sv.  Da alle var faldet om på jorden, var der en, der kom hen og affyrede enkelte skud mod nogen af de faldne – sandsynligvis fordi de bevægede sig. Så blev jeg let såret af en sten, som formodentlig sprang op fra vejen. Det var en lille skade, og den gjorde ikke ondt. Hvis det havde været en kugle, ville det have været mere smertefuldt.
Sp.  Hvad skete der så?
Sv.  Så råbte de der serbiske soldater, ”lad os tage deres ure, så vi kan få øl i stedet”, men en anden sagde, ”lad være”, og de gjorde det ikke. Jeg havde i øvrigt ikke noget ur, de kunne tage.
Sp.  Hvad skete der så?
Sv.  Så kom der endnu en lastbil, og igen var det eneste, man kunne høre, nogle skud, og jeg går ud fra, at menneskene faldt, men der var ikke mange råb eller skrig. Efterhånden var mørket ved at bryde frem.
Sp.  Kunne du se de andre lastbiler, der kom, eller havde du stadig bind for øjnene?
Sv.  Nej, jeg havde stadig bind for øjnene, og jeg lå på maven.
Sp.  Kiggede du overhovedet op på dette tidspunkt, hvor de andre lastbiler begyndte at komme?
Sv.  Det kunne jeg ikke. Jeg turde ikke, for jeg vidste ikke, hvad der befandt sig bag min ryg. Jeg turde ikke bevæge mig.
Sp.  Ved du, hvor længe denne proces, hvor lastbiler ankom, og du kunne høre skudsalver, hvor lang tid den blev ved?
Sv.  Det varede til langt ud på natten, men jeg kan ikke sige, nøjagtigt hvor længe. Men det blev ved til ud på natten. [...]