Kilde: Vidneudsagn af Paul Blobel, chef for 'aktion 1005', den 18. juni 1947

Paul Bobel var chef for operationen 'aktion 1005', der havde to formål at slette sporene fra folkedrabet på jøderne.

Paul Blobel, 1948

"1. Jeg blev født i Potsdam den 13. august 1894. Fra juni 1941 til januar 1942 var jeg chef for Særkommando 4a. 

2. Efter at jeg var blevet fritaget fra denne post, blev jeg anmodet om at stille i Berlin hos SS-Obergruppenführer Heydrich og Gruppenführer Müller. I juni 1942 blev jeg overgivet den opgave af Gruppenführer Müller at udslette sporene efter de henrettelser, som var udført af Einsatzgrupperne. Mine ordrer lød, at jeg skulle stille personligt hos cheferne for Sikkerhedspolitiet og SD, videregive Müllers ordrer mundtligt, og overvåge deres gennemførelse. Denne ordre var tophemmelig, og Gruppenführer Müller havde givet ordre til, at på grund af nødvendigheden af den strengeste hemmeligholdelse måtte der ikke være nogen korrespondance i forbindelse med denne opgave... 

3. I løbet af mit besøg [i Kiev] observerede jeg selv brændingen af lig i en massegrav nær Kiev. Denne grav var omkring 55 meter lang, 3 meter bred og 2 1/2 meter dyb. Efter at toppen var blevet fjernet, blev ligene dækket af brændbart materiale og antændt. Det tog omkring to dage, før graven var brændt ned til bunden. Jeg observerede selv, at ilden var glødet ned til bunden. Herefter blev graven fyldt op, og sporene var nu praktisk talt udslettet.

4. På grund af frontens bevægelse var det ikke muligt at destruere de massegrave længere mod syd og øst, som var et resultat af Einsatzgruppernes henrettelser... 

5. I henhold til mine ordrer skulle jeg have udvidet mine pligter til hele det område, som var dækket af Einsatzgrupperne, men på grund af tilbagetrækningen fra Rusland kunne jeg ikke udføre mine ordrer fuldstændigt. 

Underskrevet: Paul Blobel."