Kilde: Uddrag af premierminister John Majors brev til David Owen

Uddraget omhandler den engelske premierminister John Majors syn på situationen i Bosnien og hvad det internationale samfund kan gøre.

”Kære David,

Tak for dit brev af 30. juli omkring den rædselsfulde tragedie i Bosnien. Jeg forstår fuldt ud, hvorfor du har så stærke følelser omkring dette emne: det har vi alle. Det er netop derfor, vi har planlagt London Konferencen den 26. august. Dette vil være et kraftigt forsøg på at mobilisere internationalt pres på alle de tidligere jugoslaviske parter og særligt til serberne for at få dem til at afstå fra deres helt uacceptable magtanvendelse. Det vil være først gang, FN’s og EU’s kræfter bliver så tæt koordineret. [...]

Vi tror ikke, tiden er inde til, som du foreslår, at tænke på en militær løsning. Vi ville ikke kunne samle det internationale samfund omkring en sådan politik. Vi mener, at forslag om at anvende luftstyrker mod landstyrker på den måde, du foreslår, vil møde stor modstand. Vi har naturligvis professionelt undersøgt den militære situation og må konstatere, at den er alvorligere end du antyder. Anvendelsen af luftstyrker ville sandsynligvis ikke være tilstrækkeligt. Antallet af de styrker, der ville blive involveret, operationernes formodede varighed og antal kvæstelser (blandt civile såvel som bland militærfolk) ville alt sammen ligge højere end du antyder. Vi har ikke med en almindelig krig at gøre, ikke en enkelt fjende, en frontlinie eller klart definerede mål. [...]

Vi vil fokusere vore kræfter på humanitær hjælp til ofrene for konflikten (vi har bidraget med næsten 30 mio. Pund) og på forøget pres på alle parter for at få stoppet krigshandlingerne og startet seriøse forhandlinger. Dette kan tage tid. Men så meget desto mere er der grund til at takle disse tragiske problemer energisk og systematisk, som vi gør nu.”