Kilde: Uddrag fra undervisningsbøger og årligt tidsskrift om Srebrenicamassakren
De tre uddrag fra to undervisningsbøger og et årligt tidsskrift, Øststatus, om situationen på Balkan, belyser forfatternes syn på Srebrenicamassakren på det pågældende tidspunkt uddragene er fra.
- Uddrag af Karsten Fledelius' bog: ”Jugoslaviens sygdom og død”
”Jugoslaviens sygdom og død” fra 1999 er en undervisningsbog om opløsningen af det tidligere Jugoslavien. Uddraget omhandler indtagelsen af Srebrenica juli 1995.
”Krigen optrappede herefter yderligere, serbiske angreb på Sarajevo og Tuzla blev besvaret med NATO-luftbombardementer, der igen blev besvaret med serbisk gidseltagning af FN-styrker. Fra Srebrenica-enklaven forsøgte bosniakkiske tropper at sætte sig i besiddelse af eller ødelægge et telekommunikationsanlæg i den smalle korridor i Nord-Bosnien, som forbandt den østlige og den vestlige del af Republika Srpska. Serbernes svar i juli var et krav til bosniakkerne og FN om øjeblikkelig rømning af Srebrenica – i modsat fald ville den bosnisk—serbiske hær selv gøre det. FN’s øverste repræsentant i Bosnien, japaneren Akashi, nægtede at bøje sig for et sådant ultimatum, men nægtede også de hollandske FN-tropper i området flystøtte, da de bad om det. Resultatet blev, at FN-tropperne måtte se til, da serberne indtog Srebrenica i juli 1995, lod ca. 8000 mandlige indbyggere i enklaven forsvinde og sendte kvinder og børn på en farefuld flugt til Tuzla-området, som var under bosniakkisk kontrol.”
(Karsten Fledelius, ”Jugoslaviens sygdom og død”, 1999, s. 67)
- Uddrag af Anders Bjørn & Durdica Z. Sørensens bog: ”Den jugoslaviske krig”.
”Den jugoslaviske krig” er rettet til historieundervisningen i de gymnasiale uddannelser, men er også rettet til andre der interesserer sig for området. Uddraget omhandler Srebrenica i juli 1995.
”Den 6. juli 1995 trængte general Mladic’ tropper efter 3 års belejring ind i enklaven med den muslimske by Srebrenica, der af FN var erklæret som en ”sikker zone”. […] Fem dage senere blev selve byen Srebrenica stormet, mens FN’s fredsbevarende styrke så på. 400 hollandske soldater forholdt sig passive og overgav sig, efter at kommandanten forgæves havde anmodet FN om NATO-flystøtte. Befolkningen på 60.000 muslimer delte sig ti to grupper: Kvinder, børn, gamle og syge søgte beskyttelse ved FN-basen, mens 15.000 mand planlagde flugt. Kvinderne og de mindste børn blev derefter tvangsforflyttet i busser eller sendt af sted til fods til Tuzla-området, der var under den bosniske hærs kontrol. Men det var ikke alle, der slap så ”heldigt”: gamle mænd og drenge helt ned til 8-årsalderen blev frasorteret af de serbiske soldater; derefter blev de tortureret og henrettet – ifølge to overlevendes vidneudsagn. Den anden gruppe på 15.000 mænd begav sig til fods ad den 75 km lange vej til Tuzla”
Der hersker ikke længere tvivl om den skæbne, der overgik de officielt savnede mænd fra Srebrenica. I juli 1996 åbnede eksperter fra krigsforbryderdomstolen adskillige massegrave i området og fandt skeletter med bagbundne hænder og andre tegn på systematiske henrettelser. […]
(Anders Bjørn & Djurdjica Z. Sørensen: ”Den jugoslaviske krig”, s. 155)
- Uddrag Per Jacobsen: "Øststatus"
Øststatus fra 1995 er en publikation der siden 1991 år for år har beskæftiget sig med udviklingen i det tidligere Sojvetunionen og Sydøst- og Østeuropa. Den henvender sig til specielt interesserede, der ønsker mere analyserende og perspektiverende sammenfatninger af udviklingen i området. Uddraget omhandler Srebrenica.
”I juli begyndte en hektisk militær aktivitet i det østlige Bosnien. Efter at have belejret de såkaldt sikre FN-zoner Srebrenica, Gorazde og Zepa i flere år, gik serberne til angreb og erobrede de to byer hurtigt efter hinanden. Kun kraftige reaktioner fra verdenssamfundet med trusler om øjeblikkelige luftangreb og udstationering af en FN-styrke til at forsvare Gorazde fik serberne til at standse deres offensiv.”
(Per Jacobsen, Øststatus, 1995, s.121)