Kilde: Uddrag af Dayton-aftalen
Dayton-fredsforhandlingerne i november 1995 kulminerede i underskrivelsen af den generelle rammeaftale for fred (Dayton-aftalen). Den består af 11 artikler og 11 detaljerede tillæg. Aftalen blev underskrevet i Paris den 14. december 1995 af Republiken Bosnien og Hercegovina, det resterende Jugoslavien (Serbien og Montenegro) og Kroatien.
Rammeaftale:
Artikel VII
Idet vi erkender, at overholdelse af menneskerettighederne og beskyttelsen af flygtninge og fordrevne er af afgørende vigtighed for at opnå en varig fred, er parterne enige i og vil fuldt ud leve op til de bestemmelser vedrørende flygtninge og fordrevne.
Artikel IX
Parterne skal samarbejde fuldt og helt med alle enheder der har med implementeringen af denne fredsaftale at gøre inklusiv dem som i øvrigt bliver godkendt af FN’s Sikkerhedsråd, og respektere alle parters forpligtelse til at samarbejde om efterforskningen og forfølgelsen af krigsforbrydelser og andre brud på international humanitær lovgivning.
Artikel XI
Denne aftale skal træde i kraft ved underskrivelsen.
Tillæg 4: Forfatning for Bosnien-Hercegovina
Republikken Bosnien og Hercegovina skal fortsætte sin statsretlige eksistens efter folkeretten som en stat, med de ændringer i sin indre opbygning som angives nedenfor og med sine nuværende internationalt anerkendte grænser.
Bosnien og Hercegovina skal bestå af to enheder, Føderationen Bosnien og Hercegovina og Republika Srpska (herefter “enhederne”)
Der skal være bevægelsesfrihed over hele Bosnien-Hercegovina og enhederne må ikke forhindre den fulde bevægelsesfrihed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital over hele Bosnien-Hercegovina. Ingen enhed må etablere grænsekontrol på grænsen mellem enhederne.
Ingen person som sidder varetægtsfængslet ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol, og ingen person som er under anklage af domstolen og som ikke har vist sig foran domstolen, kan opstille som kandidat eller besidde nogen valgte eller offentlige poster I Bosnien-Hercegovinas territorium.
Tillæg 7: Flygtninge og fordrevne
Aftalen giver flygtninge og fordrevne personer retten til sikkert at vende hjem og genvinde tabt ejendom, eller at modtage retfærdig kompensation.
Parterne skal sikre, at flygtninge og fordrevne får mulighed for at vende tilbage i sikkerhed, uden risiko for overgreb, trusler, forfølgelse eller diskrimination, især på grund af deres etniske oprindelse, religiøse tro eller politiske overbevisning.
Tillæg 10: Civil implementering
Parterne anmoder om, at en Højrepræsentant udpeges, i overensstemmelse med relevante FN Sikkerhedsråds resolutioner, til at koordinere civile aspekter af fredsaftalen, så som humanitær bistand, økonomisk rekonstruktion af landet, beskyttelse af menneskerettighederne og afholdelsen af frie valg.
Højrepræsentanten har ingen autoritet over IFOR.