Kilde: SS-soldat fortæller om livet i Sobibor

SS-Oberscharführer Kurt Bolender fortæller her sin øjenvidneberetning fra sin tid som SS-soldat i Sobibor-udryddelseslejr:

"… Før jøderne klædte sig af, holdt Oberscharführer [Herman] Michel (næstkommanderende i lejren) en tale til dem. Ved denne lejlighed bar han sædvanligvis en hvid kittel for at give indtryk af, at han var læge. Michel annoncerede over for jøderne, at de ville blive sendt i arbejde. Men før de skulle i arbejde, blev de nødt til at tage et bad og desinficeres for at forebygge sygdomsspredning… 

Efter afklædningen blev jøderne ført til den såkaldte "Schlauch". Der blev de ledt hen til gaskamrene - ikke af tyskere, men af ukrainere … Efter at jøderne var gået ind i gaskamrene, lukkede ukrainerne døren … Motoren, der sørgede for at producere gas, blev startet af en ukrainer ved navn Emil og af en tysk chauffør fra Berlin ved navn Erich Bauer. Efter gasningen blev dørene åbnet, og ligene blev fjernet af en gruppe jødiske arbejdere …"