Kilde: Republika Srpskas rapport om Srebrenica
Uddraget fra det bosnisk serbiske Republika Srpskas rapport fra 2002 om Srebrenicamassakren omhandler antallet af døde og de omstændigheder hvormed de døde.
”Massegrave er ikke altid ensbetydende med massehenrettelser. En landsbymand fra Cancari området begyndte at beklage sig til skribenten over sit korn, idet han sagde, at hans kornmark var trampet så flad af massive mængder muslimer om natten, at han ikke kunne høste sit korn. Ifølge ham havde kampene været så hårde, at ligene af soldater dræbt i kampen lå spredt rundt om i området, og hele området havde lugtet forfærdeligt, da det havde været over 30grader varmt. [...] Under disse omstændigheder havde det være nødvendigt at samle ligene og putte dem i jorden af hygiejniske grunde. [...]
Det siges, at mere end 6-8.000 muslimske mænd blev henrettet af bosnisk serbiske styrker. Dette tal er imidlertid tydeligvis overdrevet. Der er adskillige faktorer, der kan udvide det faktiske antal. Den første faktor er den store andel muslimske kvinder i forhold til en militært egnet mand i en familie. Generelt er der 3-4 kvinder, bedstemoderen, moderen, konen og en søster, i en muslimsk familie, der normalt består af mere end 8 medlemmer. På den anden side er antallet af militært egnede mænd 1-2, faderen, hvis han er ung nok, og en bror, hvis han er gammel nok. Derfor, hvis en militært egnet mand forsvinder, vil 3 kvinder, der er bekymrede for deres elskedes skæbne, rapportere til ICRC (International Committee of the Red Cross – Røde Kors’ internationale komité) hver for sig. Navnet kunne ændre sig lidt, fordi et kælenavn ofte er mere populært end et rigtigt navn. På denne måde ville antallet af savnede personer blive fordoblet.
En anden faktor er, at mange muslimske soldater skjuler deres identitet for at undgå anklager om krigsforbrydelser fra de bosnisk serbiske styrker. De opgav falsk identitet til de internationale organisationer, da de ønskede at komme ud af Srebrenica, og de opgav deres rigtige navn, da de ankom til muslimsk territorium. Således figurerer de falske identiteter fortsat på listen over savnede personer.[...]
Antallet af gyldige eftersporingsanmodninger menes højest at være 2.000-2.500 . Ud af dette antal menes ca. 1.800 muslimske soldater at være dræbt i kamp i forbindelse med flugt, at dømme fra et militært perspektiv, og yderligere ca. 100 personer døde af fysiske årsager under flugt. Herudover skal man undtage de personer, som fik asyl i Jugoslavien og andre lande, og personer som kom tilbage i live langt senere, enten efter at have skjult sig i lang tid eller efter at være blevet udvekslet som krigsfanger. Endvidere, overførte den muslimske regering omgående ca. 6.000 soldater, som ankom til Zenica og Tuzla, til en anden frontlinie i Bosnien.
Som en konsekvens heraf må de resterende på listen over savnede være det antal muslimske soldater, som blev henrettet af de bosnisk serbiske styrker som personlig hævn eller af simpel manglende respekt for international lov. Det vil formodentlig være mindre end 100.”